De mange tusinde flygtninge kan blive en gevinst for samfundet og en redning for nogle kommuner. Den sætning hører man oftest med modsat fortegn, og især KL kalder på flere midler, hvis ikke integrationsopgaven skal koste på velfærden. Men træder man et skridt tilbage og skuer længere frem, så kan man godt komme frem til en anden konklusion.

Op til Kommunaløkonomisk Forum i januar angreb formanden for KL, Martin Damm (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for ikke at overholde den aftalte deadline for gennemgangen af kommunernes udgifter til flygtninge. Martin Damm oplevede hurtigt megen sympati og støtte i Folketinget, men forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, lader sig ikke rive med. Han mener nemlig, at KL overspiller sine kort, når de får det til at fremstå, som om  kommunerne står med den store regning.

- Ja, de har udgifter, og der er tidsforskydning mellem udgifterne og pengene til at dække det. Men tæller man det hele med, så betaler staten omkring 90 procent af alle udgifterne til flygtningestrømmen, siger han og forklarer, hvorfor han rent faktisk mener, at kommunernes regnestykke kan ende positivt:

- Der bliver omsætning i lokale butikker, og der bliver skabt nye arbejdspladser. Det er en saltvandsindsprøjtning i nogle kommuner, som staten betaler cirka 75 procent af i det treårige integrationsprogram, og regner man i bund, kan det godt ende i plus flere steder, siger Roger Buch.

Mangel på arbejdskraft

Med de nye arbejdspladser mener Roger Buch, at der skal ansættes folk i kommunalt regi til at hjælpe kommunens flygtninge. Men derudover peger han også på, at der i øjeblikket er jobfremgang i store faggrupper, mens ledigheden samlet set falder. En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) tilbage i oktober 2015 fastslog, at de forventer en jobfremgang på 26.000 alene i 2016 i de tre private hovederhverv: bygge -og anlægsbranchen, industrien og privat service.

Forfatteren til rapporten, Erik Bjørsted, cheføkonom hos AE, forudser samtidig, at der om nogle år vil være et paradoksproblem omkring efterspørgslen fra arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet hos arbejdstagerne. Der er for mange ufaglærte og for få med korte og mellemlange videregående uddannelser.

- Det er et problem, der stille og roligt vil vokse sig større, og det er også et problem, der ikke er så let at løse hurtigt, for det tager nogen tid, før vi får uddannet de næste generationer af unge til arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted.

Der er altså stor sandsynlighed for, at der om 3-4 år vil mangle arbejdskraft i de store erhverv, og her mener Roger Buch, at flygtningene kan være med til at afhjælpe problemet - især i kommuner, der oplever affolkning. Han minder om, at vi endte i en lignende - omend lidt mere ekstrem - situation lige før krisen.

- I mange brancher rundtom i landet skreg man på arbejdskraft. Det kan vi stå i igen. Og så bliver flygtninge en løsning i stedet for et problem ude i kommunerne, siger Roger Buch.

KL: Behov for bedre indsats

Erik Bjørsted tror også, at flygtningene kan være en del af løsningen på den fremtidige arbejdskraftmangel, men han er ikke lige så skråsikker som Roger Buch. Det afhænger i høj grad af, hvor mange traumer de har med i bagagen, og om deres kompetencer bliver afklaret, og så kræver det en langt bedre integrationsproces. Og redskaberne til en bedre integration på arbejdsmarkedet er der.

- Men ikke desto mindre bliver de ikke særlig ofte henvist til de her instrumenter på trods af, at det er dem, der virker bedst. Så det kræver også, at vi forbedrer vores indsats, siger Erik Bjørsted.

Roger Buch og Erik Bjørsted er enige om, at det kan blive en økonomisk gevinst for kommunerne, hvis det lykkes at matche flygtninge med manglen på arbejdskraft - og de positive vinde i økonomien fortsætter. Men den køber formanden for KL, Martin Damm, ikke. Han er enig i, at det selvfølgelig vil være godt for samfundet, hvis de kommer i arbejde. Men han mener ikke, at det vil give kommunerne en særlig gevinst, for det vil bare blive modregnet i bloktilskuddet.

- Hele kommunernes økonomi er styret af, hvad staten siger der må bruges af penge. Og så er det ligegyldigt, om vi havde 100 milliarder derudover - vi måtte ikke bruge dem, siger han.