Kommunerne nord for hovedstaden har både den laveste ledighed og den laveste andel af virksomheder, der aktiverer de ledige.

I Hørsholm, Gentofte og Rudersdal er det for eksempel kun hver sjette virksomhed, der har ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik, mens det i Ishøj og Halsnæs er hver tredje, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Men ifølge arbejdsmarkedschef i Hørsholm Kommune, Allan Ludvigsen, er det ikke kun den lave ledighed, der giver de lave tal.

- I Hørsholm er det overvejende mange små virksomheder, vi har. Og så er det i højere grad end andre steder service- og it-virksomheder, der ligger i vores kommune, siger han og påpeger, at det derfor er mere vanskeligt for dem at tilbyde aktivering.

Desuden har kommunen valgt en mindre virksomhedsrettet strategi, når det kommer til aktiveringsindsatsen.

- Vi har i Hørsholm Kommune delvis målrettet vores aktivering mod offentlige løntilskud, og det har vi haft stor succes med. Vi oplever, at næsten halvdelen af dem, der har været igennem sådan et forløb, enten kommer i ordinært job, seniorjob eller uddannelse, fortæller Allan Ludvigsen.

Strategi afgørende

På grund af dagpengereformen er andelen af ledige, der kommer i virksomhedsrettet aktivering, sidste år faldet de fleste steder i landet - også i Hørsholm, hvor det i 2013 var knap 11 procent af dagpengemodtagerne, der kom i virksomhedsrettet aktivering, mod 16 procent i 2012.

Den tendens følger de dog ikke i Halsnæs Kommune, hvor de faktisk har hævet andelen en smule.

- Vi har sammen med vores politiske udvalg truffet den beslutning, at vi vil arbejde rigtig stærkt på at have så mange som muligt i virksomhedsrettet aktivering. Og vi er så heldige, at vi er i et område, hvor virksomhederne spiller rigtig godt med på den strategi, forklarer arbejdsmarkedschef Lisbeth Rindom.

32 procent af kommunens virksomheder tager folk i aktivering, og da der her ligesom i Hørsholm er en del små virksomheder, vil det kunne blive et problem at skaffe flere pladser i de kommende år.

- Der er i forvejen en ret stor pendling ud af vores kommune, og derfor overvejer vi bestemt også, om ikke der ligger et større potentiale i, at vores ledige bliver aktiveret i andre kommuner end vores egen. Arbejdsmarkedet er jo i praksis ikke kommunalt, men mere regionalt baseret, siger Lisbeth Rindom.

Pres fra TAR

Ifølge Carsten Koch-udvalgets anbefalinger skal aktiveringsindsatsen i langt højere grad virksomhedsrettes. Og derfor bliver det også nødvendigt med en mindre kommunal tilgang til rekrutteringen af for eksempel aktiverede.

- Presset på virksomhederne i de kommuner vil blive større, hvis de kommer ind i et tværgående arbejdsmarkedsråd, hvor andre kommuner kan gøre krav på at få skabt flere aktiveringspladser. Så bliver de nødt til at lytte til de andres behov og ikke bare tænke på deres egen kommune som verdens navle, siger Carsten Koch.

En holdning, som begge arbejdsmarkedschefer godt kan se det fornuftige i.

- Jeg mener ikke, at vi i dag har grænsedragninger rundt-om kommunerne, men det vil være fint at få italesat rekruttering på tværs af kommunegrænserne noget mere, siger Allan Ludvigsen.

- Det handler meget om, hvor gode vi er til at komme ud i virksomhederne og sælge vores produkter - at fortælle, hvordan de kunne få glæde af at rekruttere arbejdskraft med vores hjælp, forklarer Lisbeth Rindom.

Få et overblik over, hvordan kommunerne bruger den virksomhedsrettede aktiveringsindsats her