Finansloven 2014 blev efterfulgt af et 'blame game' mellem regeringen og Enhedslisten: Hvem havde strakt sig længst, og hvem forlod først bordet, inden Lars Løkke og Lars Barfoed lynsikrede sig borgerlige aftryk på næste års budget?

Mens spørgsmålene fortoner sig, er det værd at bide mærke i, at regeringen nu endelig har givet afkald på en afgørende mulighed for at give regeringstiden et rødt skær.

For Enhedslisten er der tale om en afvisning, der vil præge partiet helt frem til næste valgkamp.

Hvis vi tænker tilbage til sommeren 2013, vil den opmærksomme læser erindre, at Enhedslisten kom med oplægget ‘Fællesskab fungerer – Sigtelinjer for en grøn og solidarisk politik, der kan vinde næste valg’. Her blev det understreget, at Enhedslisten efter forårets dagpengeløsning så en mulighed for en ny start i relationen til regeringen:

‘Aftalen var langtfra nok til at sikre et permanent trygt arbejdsmarked, men aftalen var et brud med den asociale politik, som regeringen hidtil havde ført, og det kvitterede danskerne for ved at stoppe højrefløjens fremgang i meningsmålingerne.’

Enhedslisten og regeringen var ifølge kommentatorerne, herunder Hans Engell, nærmest på frierfødder indbyrdes:

- Enhedslisten og regeringen når en aftale om finansloven. Det er der ingen som helst tvivl om, sagde Engell til Berlingske sidst i august.

Tak, men nej tak

Kommentatorvældet fik som bekendt ikke ret, og derfor går Enhedslisten mod en tid, hvor vælgermaksimering bliver højeste prioritet.

Enhedslisten har side om side med SF haft den umiddelbare indstilling, at man kunne bære små tilbagegange ved folketingsvalg, hvis den røde blok samlet hev sejren i hus. Den logik er ved at visne hos Enhedslistens ledelse.

Ved et valg i 2014 eller 2015 kommer Enhedslisten til at markedsføre sig 100 procent på egne dagsordener. Det vil ikke længere handle om at være den røde sidevogn på sossernes udtjente Nimbus.

Vælgerne har kunnet more sig over, at Helle Thorning-Schmidt ved valget i 2007 lovede de ældre ét bad om dagen, mens hun i 2013 ikke vil give løfter om to bad om ugen.

Johanne Schmidt-Nielsen & Co. spejder ud over et Europa, hvor socialdemokrater hellere vil samarbejde med borgerlige partier end give indrømmelser til venstrefløjen. I Enhedslistens optik er det slående, at fagbevægelses-agendaer som bekæmpelse af social dumping og støtte til ældrerettigheder er det stof, som bremser en finanslovsaftale med en socialdemokratisk ledet regering.

- Sidst førte vi valgkamp på, at vi ville være en del af et nyt flertal med en ny politik. Næste gang bliver vi nødt til at føre valgkamp på, at det er os, som står for det grundsynspunkt, at det er fællesskabet, solidariteten og en grøn omstilling, der skal i centrum. Hvis man parlamentarisk vil styrke det synspunkt, så kan man kun stemme på os, siger Per Clausen, MF for Enhedslisten.

Det nye Socialdemokrati

Hos Enhedslisten er regeringens efterhånden mange forlig med de borgerlige partier en cementering af, at Socialdemokraterne ikke længere har en selvstændig økonomisk politik og et politisk projekt. Derfor er den logiske slutning, at Enhedslisten vil være det nye 21. århundredes Socialdemokrati. Den rejse har SF anført af Thor Möger og hans børnebande begivet sig ud på, og det kan som bekendt gå gruelig galt. I det lys kan Enhedslisten bruge de mislykkede finanslovsforhandlinger til at bevise, at partiet ikke sløjfer sin egen politik, så snart man får færten af indflydelse. Socialdemokraterne vil til gengæld benytte enhver lejlighed til at miskreditere Enhedslisten som magtbærende parti.