På to år har 165 personer forladt Solrød Kommunes statistik over borgere på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. Det svarer til et fald på 41 procent, hvilket er danmarksrekord ifølge nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, hvordan faldet i borgere på kontanthjælpslignende ydelser fra april 2016 til april 2018  fordeler sig i kommunerne.

For Solrød Kommune skyldes udviklingen især en konsekvent brug af straksindsats, sanktioner ved manglende fremmøde, meget tæt opfølgning samt fokus på både uddannelse og job til borgere på integrationsydelse og kontanthjælp, forklarer Maibritt Kuszon, der er chef for Job- og Socialcenter i Solrød Kommune.

- Vi har fokus på at lave virksomhedspraktikker og løntilskud i virksomheder, hvor der kan være en jobåbning. Vi laver ikke bare virksomhedsaktivering for virksomhedsaktiveringens skyld, siger Maibritt Kuszon.

De kommunale forskelle er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) “alt for store”, og over for Børsen varsler han sanktioner i form af “målrettede regler, der kun kommer til at gælde for den kommune,” hvis en kommune ikke leverer tilfredsstillende resultater på jobindsatsen.

Økonomisk vækst

Ifølge Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, kan man ikke bruge listen til at rangordne kommunernes præstationer i jobindsatsen.

- Det er min vurdering, at man nogle steder er nået ned til dem, der er sværest at få tilbage på arbejdsmarkedet, uanset hvor godt det går på arbejdsmarkedet. Derfor kan man ikke ud fra tallene sige, at nogle kommuner er bedre end andre, siger Bent Greve og fortsætter:

- Det kræver, at man er i stand til at kigge meget dybere ned i, hvordan sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere ser ud. Hvor længe har de været på kontanthjælp, hvordan er de vurderet, og har de andre problemer, end at de er på kontanthjælp?

Bent Greve ser dog nogle fællestræk mellem kommunerne med de højeste fald i antal kontanthjælpsmodtagere.

- Det gennemgående indtryk er, at det er de steder, hvor der har været den største økonomiske vækst, at der også er sket det største fald i antal af kontanthjælpsmodtagere, siger han.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 26.600 fuldtidspersoner fra april 2016 til maj 2018, når der tages højde for sæsonudsving. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev indført den 1. april 2016, men ifølge Bent Greve er det ikke frugten af regeringens politik, der kan læses i statistikken.

- Først og fremmest er det konjunkturudviklingen og et arbejdsmarked, der gerne vil have flere hænder og siger, at de mangler arbejdskraft. Jeg kan ikke afvise, at nogle er påvirket af kontanthjælpsloftet, men jeg tror, at hovedforklaringen er den konjunkturudvikling, der har været, siger han.

Lav sagsstamme

I Høje-Taastrup Kommune er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 21,4 procent - svarende til 351 personer - på to år. Her ser man på listen som “et mega skulderklap”, der kan tilskrives især tre faktorer.

- Vi har et rigtigt godt samarbejde med erhvervslivet. Vi har i mange år ligget godt i målinger for Sjælland, siger Henrik Dons Christensen, der er centerchef for Borger- og Arbejdsmarked i Høje Taastrup Kommune og fortsætter:

- Vi har kørt investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet i fem år og i større skala i to år. Der er investeret i, at sagsbehandlere har en lav sagsstamme. Vi tror på, at det giver kvalitet i arbejdet.

- Det tredje forhold er, at vi i mange år har haft en strategi med, at vi matcher offensivt. Vi tror på, at der er et jobperspektiv for borgeren, og det gør også, at en større del står til rådighed, og det kvitterer virksomhederne for ved at ansætte dem, siger Henrik Dons Christensen.

Overformynderi

Bent Greve lægger særligt mærke til Herning i opgørelsen, der har haft et fald på 8,7 procent, selvom “det er et sted, hvor der har været en vis økonomisk vækst.” I forhold til omkringliggende kommuner som Ikast Brande og Ringkøbing, der har haft et fald på henholdsvis 13,9 og 20 procent, er faldet i Herning lavt.

Formanden for beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune, Tommy Tønning (S), mener ikke, at listen kan bruges til ret meget. For ham er det vigtigere at komme dybere ned i tallene og se på de bagvedliggende mønstre. Helst uden trusler om sanktioner fra ministeren hængende over hovedet.

- Beskæftigelsesministeren vil holde øje med udviklingen, og jeg er nødt til at sige, at det ikke fordrer til min velvilje i forhold til det kommunale selvstyre, at man skal lave overformynderi hele tiden i det, vi går og laver. Hvis du spørger mig reelt set, så kan jeg sgu ikke bruge de tal til ret meget, siger han.