Etik i indkøb
Kommunerne køber ind for 85 milliarder årligt. I efteråret sætter Kommunen spot på etikken i de kommunale indkøb.

Langsommeligheden med at få retningslinjer om arbejdsforhold indført i kommunerne bunder blandt andet i usikkerhed om reglerne, mener KL. Mange offentlige indkøbere er usikre på, hvilke krav de overhovedet kan stille til produktionen af en vare. Forvirringen er forståelig. Ingen ved med sikkerhed, hvor langt elastikken i EU’s regulering kan hales.
”Der er store spørgsmålstegn ved, i hvilken udstrækning det reelt kan lade sig gøre at stille krav til det, som vi kan kalde produktionsprocessen,” siger Peder Michael Pruzan-Jørgensen, som er direktør med regionalt ansvar for dels Europa i nonprofit netværks- og konsulentvirksomheden Business for Social Responsibility.

Specifikke krav farlige

De tre grundlæggende principper om proportionalitet, transparens og ligebehandling skal overholdes, men for at finde ud af, hvad det betyder i praksis, så er nogen nødt til at trække i elastikken og se, om den springer.
”Det er et spørgsmål om, hvornår der er nogen, der seriøst udfordrer den eksisterende regulering, før vi i praksis kommer til at kunne inddrage miljø og sociale forhold i produktionsprocessen som reelle valgkriterier,” siger han.
De tre principper betyder, at man ikke kan være for specifik i sine udbudsbetingelser. For eksempel kan man ikke stille krav om, at produktet skal være svanemærket. Som udgangspunkt kan kommunerne heller ikke stille krav om kun at ville købe produkter fra leverandører med code of conducts, der implementerer dem og følger dem op på en bestemt måde.

Sverige advarer

Enigheden er dog stor om, at man godt kan stille etiske krav. Det afgørende er fremgangsmåden. Norske og svenske jurister har diskuteret emnet en del. Svenske Kommuner och Landsting, SKL, konkluderer på baggrund af indledningen til et EU-direktiv, at man godt kan kræve, at varer bliver fremstillet under arbejdsforhold, der er forenelige med ILO-konventioner.
I et cirkulære sendt til Kommunen vurderer SKL endvidere, at etiske krav kan stilles som kontraktvilkår og tildelingskriterium, som er metoden til at bestemme, hvem der skal have opgaven. SKL er mere loren over for at stille det som kvalifikationskriterium for at finde ud af, hvem der skal prækvalificeres.
”Efter vores mening bør etiske krav ikke anvendes som kvalifikationskrav, da dette kan få en uønsket konkurrencebegrænsende effekt,” skriver SKL.

Norge vil længere

Flere norske myndigheder, herunder Direktoratet for forvaltning og IKT, er skeptiske over for at stille kravene som tildelings- og kvalifikationskrav. Initiativ for Etisk Handel, IEH, i Norge er uenig.
”IEH mener, at dette er alt for passiv en tilgang,” siger rådgiver Magne Paulsrud. Flere norske kommuner er enige med dem.
”Bærum Kommune efterlyser etiske krav som kvalifikationskrav og tildelingskriterier. De er ikke alene. Bergen, Kristiansand, Stavanger og Helse Sør-Øst, for at nævne nogle andre, efterlyser også dette,” siger Magne Paulsrud.
Uanset store usikkerheder om, hvor langt man kan gå, så understreger Peder Michael Pruzan-Jørgensen stadig vigtigheden af at lave etiske retningslinjer.
”Hvis leverandører oplever, at der bliver stillet klare forventninger til dem, så er det også noget, som de gradvist vil begynde at arbejde mere aktivt med,” siger han.

Undgå at komme i karambolage med loven

• Etiske krav skal stilles, så de er gennemskuelige, anvendelige og saglige.

• For at stille etiske krav skal det være muligt at kontrollere kravene, og udbyder skal være villig til at følge dem op.

• Ifølge Initiativ for Etisk Handel i Norge kan man stille ­følgende sociale krav: FN’s børnekonvention artikel 32, ILO’s otte kernekonventioner og arbejdslovgivningen i producentlandet.

• Udbudsmaterialet må som udgangspunkt ikke indeholde krav om eller henvisninger til bestemte varemærker, ­fabrikater eller lign.

• Etiske krav kan stilles som kontraktvilkår. Til gengæld er juristerne uenige om, hvorvidt kravene kan stilles som ­tildelings- og kvalifikationskrav.