Forhåbningerne har været store hos fagbevægelsen, arbejdsgiverne, A-kasserne, kommunerne og ikke mindst politikerne på Christiansborg.

Endelig blev det rådne bureaukratiske monster, beskæftigelsessystemet, åbnet op for grundlæggende forandring. Det skulle nytænkes. Og velviljen til at tage nye tanker i brug er stor fra alle sider. Derfor kunne manden bag regeringens nytænkning, tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Koch (S), næsten kun skuffe, da han forleden fremlagde anbefalingerne fra sit udvalgsarbejde.

Mest af alt sit gamle ophav fra ‘bevægelsen’, som han kalder LO. De havde tydeligvis sat næsen op efter mere, end de har fået. Og de var klar til at sælge slogans om ’det store kompetenceløft’, som desværre for dem ikke ligger i anbefalingerne. Men man må respektere empirien, mener Carsten Koch. Han ryster ikke på hånden, selvom de gamle kammerater er skuffede.

- Det ville have overrasket mig meget, hvis de ikke var det. Men når vi kigger på empirien for at tilbyde mere uddannelse, må vi bare sige, at det er der ikke grundlag for at anbefale. Omvendt vil jeg sige, at jeg har fået en meget nuanceret tilbagemelding, når jeg taler med de faglige folk. Nogle er glade for det løft af de ufaglærte, vi trods alt anbefaler.

Og vi har faktisk presset vores anbefalinger til kanten af, hvad der var muligt, fortæller han på dagen for fremlæggelsen af sine første 39 anbefalinger til en bedre beskæftigelsesindsats.

Empiri fremfor alt

Kommunen er blevet inviteret op på det lille kontor under taget i Beskæftigelsesministeriet, hvor Carsten Koch har siddet og arbejdet på rapporten i et års tid.

Siden udvalgsarbejdet blev bestilt, er nærmest alle svar på spørgsmål om beskæftigelsespolitikken blevet henvist til den kommende Carsten Koch-rapport. Og på Kommunaløkonomisk Forum i januar fik rapporten sit eget punkt på programmet med en slags gættekonkurrence om, hvad den mon ville indeholde.

Alle ventede spændt på, at Carsten Koch skulle komme ned fra bjerget med sine vise bud, som direktøren i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen, humoristisk sagde. Og manden i centrum mener da også selv, at rapporten leverer nogle grundlæggende forandringer.

- Vores forslag om en individuel personlig indsats gør op med den hidtidige logik om one size fits all. Det har været en slags filosofi, at det ikke skulle være sjovt at gå ledig, og at der ikke ville blive taget særlige hensyn til nogen. Nu signalerer vi, at det er en anden tilgang, der skal til. Indsatsen skal bygge meget mere på at motivere folk, og at de selv bliver medinddraget, forklarer Carsten Koch, som fra nogle sider møder kritik for ikke at have bygget et helt nyt system op fra grunden, nu han havde chancen.

- Men man skal være opmærksom på, at vores arbejdsmarked trods kritikken af beskæftigelsessystemet faktisk fungerer ret godt. Vi har et af Europas laveste strukturelle ledighedstal. Vi har et af de laveste frekvenser af langtidsledige og ungdomsarbejdsløse. En stor del af vores arbejdsmarked fungerer næsten perfekt, så vi skal passe på med at revolutionere alt for meget. Og vi skal være på fast empirisk grund med det, vi laver om, forklarer han. Og han er ikke bange for at kalde det en ægte socialdemokratisk leverpostejsløsning.

Samtaler uden indhold

En central anbefaling lyder, at de ledige skal igennem flere samtaler. Mindst én om måneden i de første seks måneders ledighed. Men anbefalingerne siger ikke meget om indholdet af samtalerne.

- Vi har hele tiden måttet acceptere den præmis, at kommunerne ikke skulle have hældt flere regler ned over sig. Kommunerne er jo i den grad belastet af proceskrav og regler. Derfor har vi selv valgt, at lægge ansvaret ud til kommunerne, når det kommer til indholdet af samtalerne. Vi har sat nogle rammer for, hvordan det skal foregå, men det er op til de lokale eksperter at få skabt et kvalitetsmæssigt indhold. Det er deres ansvar, og det må de stå inde for, siger Carsten Koch.

Og han er godt opmærksom på, at de lediges evalueringer af samtaler ofte er rigtig skidt.

- Men brugernes oplevelse har været meget baseret på det system, vi har nu, som er one size fits all. Det er næsten den samme samtale, de har, hvad enten de er akademikere eller ufaglærte. Og det er jo dér, vi lægger meget vægt på, at samtalerne bliver individuelt orienterede og ikke mindst coachende. De nye samtaler skal ikke være kontrollerende samtaler, som efterprøver, om man nu også har stået til rådighed. Al empiri viser, at coachende og udviklende samtaler hjælper de ledige i arbejde, forklarer han.

Det bliver så også op til jobcentret at vurdere, om den ledige hører til i kassen med folk, der nemt kan få job, eller i kassen med dem, der får sværere ved det.

- De ledige skal have lavet en profil, som bygger på landsdækkende principper. Og på basis af de statistiske oplysninger, tager man så en samtale i jobcentret om sandsynligheden for at få job indenfor seks måneder. Det kan godt være, at jobvejlederne i nogle tilfælde vil ramme ved siden af. Men det er simpelthen for at få skrællet de lette tilfælde fra, så du kan fokusere på den lidt mere krævende gruppe, fortæller Carsten Koch.

Fokus på uddannelse

Ved spørgsmålet om mere uddannelse har Carsten Koch-udvalget været ekstra grundige. De har gennemført to selvstændige analyser oven på de i forvejen eksisterende undersøgelser. 

Det har blandt andet resulteret i, at det bliver sværere at få seks ugers selvvalgt uddannelse, og at ufaglærte ledige over 30 år får ret til en erhvervsuddannelse, dog med nedsat ydelse.

- Empirien peger ikke på noget entydigt positivt om uddannelse. Men vi gætter på, at det skyldes de uddannelser, vi har i dag, der ikke er totalt jobrettede. Derfor anbefaler vi mere uddannelse, hvis det er jobrettet, også selvom det ikke er på et hundred procent empirisk grundlag. Vi støtter os også på udenlandske undersøgelser, som har et mere positivt output end de danske, siger Carsten Koch, der ikke lægger skjul på, at det har krævet nogle grundige samtaler med ‘bevægelsens’ bosser at få dem til at forstå de anbefalinger.

- Jeg har igennem flere år vidst, at det nok var sådan, det ville forholde sig. Men fagbevægelsen har jo ikke interesseret sig for den diskussion. De har hele tiden sagt, at folk er ledige, fordi de mangler uddannelse. Derfor skal vi bruge flere penge på at uddanne de ledige. Men her må vi sige, at den konklusion kan man ikke bare drage, for vi kan se, at mange ufaglærte ikke har lysten og motivationen til at uddanne sig. Og hvorfor så pumpe en masse penge i det? Vi skal lave noget, der er attraktivt og meget jobrettet for de ledige, siger han.

Og at DA så omvendt har presset på for det modsatte synspunkt, har ikke gjort balancegangen nemmere.

- Jeg mener godt, DA kan leve med mere uddannelse, så længe den er jobrettet. Jeg ville ikke kunne forsvare mere uddannelse, hvis ikke det var totalt jobrettet.

Større arbejdsudbud

Carsten Koch har nu givet sin nytænkning og den tilhørende politiske diskussionsbowle videre til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Skønnet er, at anbefalingerne vil kunne øge arbejdsudbuddet strukturelt med 3.500 personer på langt sigt. Et meget beskedent antal i forhold til de senere års arbejdsmarkedsreformer, men ret pænt, når det ’kun’ er 2,3 milliarder, der rykkes rundt på.

- Vi vil aldrig kunne måle os med de andre reformer. I skattereformen fra 2009 rykkede vi for eksempel rundt på 35 milliarder og fik øget udbuddet med 19.000 personer. Vi berører kun en meget lille del af arbejdsmarkedet, nemlig de arbejdsmarkedsparate ledige. Skattekommissionen berørte hele arbejdsmarkedet, så man bliver nødt til at sammenligne proportionerne, siger Carsten Koch.

At få nedbragt den strukturelle ledighed ved at øge arbejdsstyrken har været et altafgørende mål for udvalget. Og selvom det i en post-krisetid måske kan lyde underligt at øge arbejdsudbuddet igen, bliver det nødvendigt i de kommende år, påpeger Mette Frederiksen. De første tegn på, at der vil komme til at mangle arbejdskraft på visse områder, er nemlig allerede synlige.

- Vi ved, at de for eksempel på Aarhus Havn har problemer med at finde struktører. Og på selve rekrutteringsopgørelserne kan vi også se, at problemet ser ud til at vokse. Alt i alt må vi sige, at flaskehalsproblemstillingerne igen begynder at blive mere tydelige, forklarer Carsten Koch, der i sin egen tid som minister havde at gøre med et arbejdsmarked, hvor man kunne få syv års dagpenge, og hvor hver tiende ledige angav, at de ikke kunne tjene penge på at komme i job.

- Vi har et klart større behov i dag for at få arbejdsstyrken udvidet. Hvis ikke vi får den strukturelle ledighed reduceret, får vi simpelthen nogle problemer med vores aldrende befolkning, som skal på pension, siger han.

Regeringen forventer at have forhandlet en reform af beskæftigelsessystemet på plads inden sommerferien.