Regeringer i hele Europa drømmer om at finde en magisk formel til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed. Men i de hårdest ramte dele af EU bliver arbejdsløshedstallene ved med at krybe opad, og retoriske kunstgreb kommer til kort overfor de voksende arbejdsløshedskøer.

Nu er der så en borgmester i et udfordret hjørne af Italien, som mener at have fundet svaret på sin bys kroniske mangel på arbejde – selvom det dog snarere synes at være en indrømmelse af et nederlag end en løsning. Valter Piscedda, centrum-venstre-borgmester i Elmas, en lille by nær Sardiniens hovedstad Cagliari, ønsker at betale beboerne for at rejse væk. Byrådet vil betale 10 lokale arbejdsløse for at tage et intensivt engelskkursus, købe en billig flybillet og søge arbejde andetsteds i Europa.

- Dette er fremfor alt en idé, der er undfanget af sund fornuft og erfaring, siger han til The Guardian. - Over det sidste halvandet års tid – især i det sidste par måneder – har jeg næsten hver dag modtaget unge mennesker, som er ved at gå til i desperation i forbindelse med deres jobsøgning. Nogle søger her og beder om hjælp til at finde arbejde her. Andre har prøvet alt og er så nedslåede, at de ikke længere vil blive her og vente. Og de ønsker at tage til udlandet for at opnå både arbejds- og livserfaring.

- Så jeg ræsonnerede som så: Læg alt til rette, så at den kommunale forvaltning kan arrangere det således, at de, der gerne vil høste erfaringer i udlandet, kan gøre det, siger han.

Et prekært emne

Da den italienske økonomi fortsætter med at køre i slæbegear, bakser Sardinien sammen med store dele af Midt- og Syditalien med stor arbejdsløshed, idet den generelle arbejdsløshed ligger på 17,7 procent i andet kvartal i år ifølge Italiens statistiske kontor Istat. Over 54 procent af folk under 25 er arbejdsløse.

Til Adesso Parto (Nu rejser jeg)-programmet har byrådet i Elmas afsat € 12.000 (ca. 90.000 kroner) efter først til mølle-princippet til ansøgere på fra 18 til 50 år. De kan komme i betragtning, hvis de er arbejdsløse og har boet i byen i tre år. De behøver ikke at have en universitetsuddannelse, og deres årsindkomst må ikke overstige € 15.000 (ca. 115.000 kroner).

Tanken om at opfordre folk til at skrubbe af er et prekært emne i en tid, hvor italienere i massevis – mange af dem unge velbegavede kandidater – forlader landet hvert år. Men Piscedda, som tilhører ministerpræsident Matteo Renzis Demokratiske Parti, afviser, at han arrangerer en hjerneflugt, og tror, at de folk, som han sender væk, meget vel kan vende tilbage “og præstere 100 gange det, som de har fået”. Endnu vigtigere er, at han ønsker, at ordningen kan give dem, der er mest trængende, en håndsrækning.

- Det er et program for dem, som ikke har andre ressourcer; det er det sidste halmstrå. Det gælder om at give dem det stykke værdighed, der ligger i ikke at skulle slå en kammerat for penge eller udsætte familier for belastninger, de ikke kan klare, siger han.

Piscedda tilføjer, at byrådet for flere måneder siden indførte en ordning, hvor virksomheder fik økonomiske incitamenter til at ansætte unge arbejdere fra Elmas. - Vi opslog 20 af disse stillinger, siger han. - Vi fik 120 ansøgninger.

I Elmas har ordningen vakt blandede følelser. - Realiteten er, at der kun er lidt arbejde her, siger Alessandro Macis. - Muligheden for at komme til udlandet og for at komme ud på en arbejdsplads og opleve andre kulturer er værd at gå efter. En af mine venners sønner, der ikke har studeret, er havnet i London og har rigtig gang i den. Han begyndte som tjener, er nu kok og får samtidig lært engelsk.

Falliterklæring

Andre var målløse. - Jeg har hørt det, men finder det mærkeligt. Hvis man har penge til at betale folk for at rejse væk, hvorfor bruger man dem så ikke her?, siger Consulo Melis, der står bag baren i en lokal café. På Twitter var en blandt mange reaktioner vantro. - Det er en falliterklæring for staten, lyder Marco Patavinos kommentar. - Institutionerne hejser det hvide flag, skriver Carlo Mazzaggio.

Piscedda siger fortrøstningsfuldt om sine online-kritikere: - Det er sandsynligvis folk, der har deres på det tørre. Jeg skal hver dag bakse med folks problemer og se at få dem løst, Hvis disse folk havde et alternativ, ville de ikke trygle mig om hjælp.

- Det arbejde, som jeg kan skaffe som borgmester, er midlertidigt. Jeg kan få piazzaen rengjort ad flere omgange. Jeg kan også lade gaderne rengøre, men det er alt sammen midlertidige foranstaltninger, der giver lidt penge i nogle få måneder. Jeg vil opnå mere end det.

Artiklen er bragt i samarbejde med The Guardian. Oversat til dansk af Svend Kjems Hove.