Økonomiforhandlingerne mellem regeringen, kommuner og regioner vil ikke længere spille den samme rolle, efter regeringen og Folketinget til foråret for første gang har fastsat budgetlovens lofter for de offentlige udgifter.

Det vil både ophøje de konkrete rammer for den offentlige økonomi til lov og samtidig flytte forhandlingerne om de samlede økonomiske rammer fra de bilaterale forhandlinger mellem Finansministeriet, KL og Danske Regioner ind i Folketingssalen.

- Det er det afgørende nye med budgetloven. Dermed er der pillet et meget centralt element ud af økonomiaftalerne. Når den samlede ramme ikke længere skal forhandles eller besluttes i den sammenhæng, vil aftalerne få en anden rolle fremover, siger Kurt Houlberg, programchef ved KORA.

Ikke dermed sagt, at aftalerne bliver ligegyldige. Der vil ifølge Kurt Houlberg fortsat være masser af vigtige emner, som regeringen og KL skal forhandle om inden for de fastlagte rammer. Men når den samlede ramme ikke længere er til debat, er et centralt værktøj dog pillet ud.

Historisk udvikling
- Tidligere har parterne haft mulighed for at give sig på et forhandlingspunkt for så til gengæld at blive kompenseret med en udvidet serviceramme eller modsat, siger Kurt Houlberg.

Med budgetloven og udgiftslofterne tager regeringen endnu et skridt ud af en i forvejen velkendt vej i sammenspillet mellem stat og kommuner. For 30 år siden var økonomiaftalerne skrivelser på to – tre sider, der primært beskæftigede sig med den overordnede ramme. I dag er det dokumenter på 25 – 30 sider, hvor størstedelen ikke vedrører den samlede ramme, men derimod spørgsmålene om, hvordan rammen skal udfyldes.

- Så på mange måder fortsætter man i samme bane. Der vil fortsat være mange afgørende og vigtige ting at forhandle om i forhold til, hvordan ny lovgivning og andre politiske ambitioner skal føres ud i livet, siger Kurt Houlberg.