Den offentlige sektor har førertrøjen på, når det gælder diplomuddannelser i ledelse. Næsten tre gange så mange offentlige chefer går på eller har gennemført denne uddannelse sammenlignet med ledere fra private virksomheder. 

”Det er fantastisk, at så mange offentlige ledere går i gang med diplomuddannelsen og får udviklet deres ledelseskompetencer. Vi kan helt klart mærke en stigende interesse på området, og de nye tal bekræfter blot billedet. Det er en udvikling, som vi hilser meget velkommen,” siger uddannelseschef hos Lederne Thomas Christensen og tilføjer: 

”Det er vores indtryk, at det især er kommunerne, der ruster op. Dette giver god mening, da borgernes forventninger til servicen ikke bliver mindre samtidig med, at kommunernes økonomi jo generelt er trængt. Her er 'stærk ledelse' en vej frem til at effektivisere arbejdet og sikre en høj kvalitet.” 

Offentlig sektor i front

En ny undersøgelse blandt Ledernes medlemmer viser, at næsten halvdelen, 47 procent, af lederne i den offentlige sektor enten er i gang med eller allerede har gennemført diplomuddannelsen. Dette gælder kun for 18 procent af lederne i de private virksomheder. De nye tal er ifølge Thomas Christensen endnu et vidnesbyrd om, at det offentlige gennem de seneste fem-syv år har overhalet den private sektor    i forhold til efteruddannelse af ledere. For eksempel viser den seneste udgave af undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer, at der i 2011 var en nedfældet politik for lederudvikling på 60 procent af de offentlige arbejdspladser, hvilket er en fordobling i forhold til 2005. 

”Det hænger i vid udstrækning sammen med kvalitetsreformen, der fra 2008 gav kommunerne økonomisk støtte til at styrke ledelsesfronten,” vurderer Thomas Christensen.  

Obligatorisk i Silkeborg

En af de kommuner, der har rustet op på efteruddannelse af ledere, er Silkeborg. Siden 2007 har 340 ud af 400 ledere med personaleansvar gennemført kommunens interne ledelsesuddannelse. Uddannelsen, som laves i samarbejde med en professionshøjskole og et konsulentfirma, indeholder blandt andet moduler fra diplomuddannelsen og akademiuddannelsen. 

”Hos os er det som udgangspunkt obligatorisk, at lederne gennemfører uddannelsen. Der kan være enkelte undtagelser, eksempelvis hvis lederen er tæt på at gå på pension. Men ellers skal alle igennem, for god ledelse er et vigtigt fokusområde,” siger Morten Bønløkke, der er uddannelsesleder i Silkeborg.  Han fortæller, at de fleste ledere er glade for uddannelsen:

”For mange er det ganske enkelt en god lejlighed til at se det hele i et helikopterperspektiv. Uddannelsen giver dem mulighed for at dyrke deres evne til refleksion i en ellers travl hverdag, og lederne føler, at deres kvalifikationer får et løft. Samtidig får de et netværk blandt andre ledere i kommunen. Det kan selvfølgelig trække tænder ud at tage en uddannelse samtidig med, at man passer sit daglige lederjob, men alligevel er der stor tilfredshed.”

Også hos medarbejderne falder den øgede fokus på ledelse i god jord.

”Det er klart, at man som medarbejder gerne vil have en god chef, som er reflekteret over sin egen ledelse. Vi har lavet nogle kvalitative interview med medarbejderne, og her har vi kun fået positive tilbagemeldinger,” siger Morten Bønløkke.

Vigtigt papirbevis 

Ifølge den nye undersøgelse fra Lederne, der bygger på svar fra knap 2.000 ledere, har op imod halvdelen af alle chefer – uanset sektor – enten taget en del af eller en hel kompetencegivende videreuddannelse i ledelse. Foruden diplomuddannelsen er det grundlæggende lederuddannelse i AMU-regi (25 procent), akademiuddannelsen (16 procent) samt MBA og Master i ledelse (syv procent).   

”Vi mærker især en stigende interesse, når det gælder statsanerkendte og kompetencegivende lederuddannelser. Mange vil gerne have papir på deres kompetencer. Man skal dog huske, at lederuddannelse ikke er den eneste måde at udvikle sig på. Korte kurser, coaching, netværk og bøger kan også være vigtige brikker i den enkelte leders udvikling,” pointerer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.