Kommunen.dk
MENU

Dyre borgere skævvrider servicen

Lolland og Ishøj har landets største udgiftsbehov per indbygger. Det går ud over den øvrige service i kommunerne, og det kan ikke være rigtigt, mener borgmestrene.

Dyre borgere skævvrider servicen

Lolland og Ishøj har landets største udgiftsbehov per indbygger. Det går ud over den øvrige service i kommunerne, og det kan ikke være rigtigt, mener borgmestrene.

Politikerne i Ishøj må sende lange misundelige blikke over mod borgerne på den anden side af kommunegrænsen til Vallensbæk. For mens Ishøj må punge omkring 65.000 kroner ud per indbygger, så er udgiftsbehovet kun på 45.000 kroner i nabokommunen.

Værst ser det ud på Lolland, som topper listen over kommuner med det største udgiftsbehov per indbygger med et beløb på godt 67.000 kroner.

Blandt andre er arbejdsløse og børn med brug for specialtilbud med til at dræne Lollands kasse. Borgmester på Lolland Stig Vestergaard (S) ser på førstepladsen med alvor.

”Det er vores største problem,” konstaterer han og påpeger, at det giver Lolland en klar ulempe i forhold til øvrige kommuner.

”Det betyder jo, at vi skærer på alle andre områder, så vi stadig har råd til at betale for de svageste borgere,” siger Stig Vestergaard.

Mere retfærdig fordeling

Ishøj placerer sig på en andenplads, og borgmester Ole Bjørstorp (S) mærker ligeledes konsekvensen af de tunge borgere.

”Vi prøver selvfølgelig på ikke at glemme de andre ting, men vi er jo nødt til at prioritere de sociale områder højest,” siger borgmesteren.

De to borgmestre opfordrer begge indtrængende til en mere retfærdig udligningsreform med større hensyn til sociale udgifter. De store forskelle i dag er ”helt urimeligt”, mener Stig Vestergaard.

De kommuner, som har haft den største udgiftsstigning siden kommunalreformen, er Lolland, Samsø, Langeland, Bornholm og Lejre.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR