Over hele landet arbejdes der med at formindske det kommunale energiforbrug. Og i tre fjerdedele af kommunerne bliver de grønne initiativer sat i værk på direktørniveau. Det viser en ny undersøgelse, som Elsparefonden har gennemført i samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening, KTC. 

”Førhen så vi, at ansvaret for energibesparelserne typisk lå i de gamle tekniske forvaltninger. Emnet har hverken været hot eller sexet de seneste 10-15 år. Men nu er miljøet tilbage på dagsordenen helt oppe på ledelsesniveau, og det driver udviklingen af en stadig mere grøn kultur i kommunerne,” siger Torben Nøhr, formand for KTC. 

Ifølge ham er der flere forklaringerne på direktørernes grønne interesser. For det første er el blevet dyrere, og energibesparende tiltag derfor en bedre forretning. For det andet er den store opmærksomhed på klimaproblemerne også en vigtig motiverende faktor.

Tager ansvar

Energireduktioner er ikke bare højt prioriteret for direktørerne. Ifølge Elsparefondens undersøgelse tager knap halvdelen selvstændigt ansvar for, at kommunerne når deres målsætninger på energi- og klimaområdet.

”Fordelen er, at der kommer pres på de energirigtige initiativer, når direktionen involverer sig. Det skaber medejerskab for dem, der er ansvarlige for plejehjem, skoler og andre institutioner,” siger Poul Erik Pedersen, projektleder i Elsparefonden.

Han peger på, at over halvdelen af kommunerne også har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om at nedbringe energiforbruget. En aftale Elsparefonden bruger til at sætte fokus på besparelser ved hjælp af blandt andet rådgivning, ­information og frivillige aftaler.