Du bliver direktør i en lille direktion og får ansvar for et meget bredt ressortområde. Hvad har du tænkt dig at holde som dit fokus? 

Det er klart, at når man har en direktion på tre personer, så er du på det strategiske niveau. Også i forhold til hvad politikerne ønsker, og hvilken vej vi skal. Men du er også nødt til at føre en tæt dialog med afdelingslederne ned på enkelte ressortområder for at sikre, at vi alle er på samme vej.

Du blev afskediget som sundhedsdirektør i Sønderborg i sommer. Har du været ked af det, eller ser du det mest som en katalysator for at komme videre?

Når man sådan lige bliver sendt hjem, og så samme dag får at vide, at nu er ens forvaltning blevet slået sammen med en anden, så gør det da noget ved en. 

Jeg fratrådte fra Sønderborg 1. september efter en forhandling om en erstatning, som jeg har fået udbetalt. Det kan jeg betragte som en gedigen undskyldning. Og så er det vigtigt for begge parter at komme videre, for jeg har også været meget glad for at være i Sønderborg.

Men det er klart, at når man har været igennem sådan en vridemaskine, så lærer man også noget af det, som man kan tage med sig i livet.

Hvordan bruger du tiden fra nu af, og så til du tiltræder din nye stilling?

Det er både et spørgsmål om at lade mentalt op og så også begynde at sætte mig ind i, hvor jeg skal tage fat i Vejen. Men jeg er også i gang med et uddannelsesforløb i offentlig ledelse på det strategiske plan. Det giver mig en god mulighed for at få læst noget relevant fagligt litteratur. Og så har jeg et helt klart ønske om at nå at komme lidt i feltstudie i en helt tredje kommune, hvor jeg kan lære og blive inspireret af ting, som jeg kan tage med mig.

Du er gift med Aabenraas kommunaldirektør. Hvordan er det at dele privatliv med en anden kommunal topleder – ender I ofte med at snakke meget om arbejde derhjemme?

Tit får vi jo spørgsmålet, om vi så skal flytte til Vejen. Men vi bor i Tønder, og der bliver vi boende, for ellers kunne vi jo flytte rundt. Det er vigtigt, at vi har et sted, som er vores base og vores hjem. 

Det er faktisk sådan, at vi har en rigtig god aftale om ikke at blande tingene sammen i hverdagen. Niels passer sit arbejde, og jeg passer mit. 

Det er utroligt vigtigt for os, at vi har den respekt for hinanden. For der er mange ting, vi aldrig drøfter herhjemme, fordi det er for svært i forhold til, hvad den ene og den anden kommune gerne vil.

Og så har vi selvfølgelig også en stor indsigt i at arbejde i en politisk ledet organisation. Det betød blandt andet, at da jeg med afskedigelsen i Sønderborg blev sendt gennem vridemaskinen, der kunne min mand være en enorm støtte til at hjælpe mig igennem.

Men ellers så prøver vi at bruge vores tid på at være ægtepar og en familie, og dele tiden med hinanden og vores venner. Det er så det, der fylder meget i vores hverdag.

Hvor ser du dig selv om ti år?

Nu er det allervigtigst for mig at komme godt i gang i Vejen og få sammenspillet med mine kommende kollegaer til at fungere. Det er det, der vil gavne Vejen Kommune, politikerne og i sidste instans borgerne. Og det er jo det allervigtigste.