DF’er dømt for injurier
DF’er dømt for injurier
Byråds- og regionsrådsmedlem Vivi Jensen, der i november 2014 blev ekskluderet af Dansk Folkeparti for at lægge sag an mod to tidligere partifæller, har nu fået rettens ord for, at de beskyldninger om polititilhold, identitetstyveri, løgne og andre injurier, som hun måtte lægge navn til, ikke holder vand. Det oplyser Vivi Jensens advokat, Hans Mogensen.
I stedet er både Vibeke Købsted, og Tom Bork fundet skyldige og dømt til at betale erstatning på i alt 40.000 kroner til Vivi Jensen og yderligere 10.000 kroner i sagsomkostninger. Det fremgår af afgørelsen, som Kommunen har kendskab til.
Sagen drejer sig om oprettelsen af en falsk Facebook-profil og en Facebook-side, der begge havde til hensigt at kaste dårligt lys over de to tidligere DF’ere Tom Bork og Nelly Lundsgaard-Sørensen, der op mod kommunalvalget i 2013 brød med partiet og startede deres egen lokalliste.
Under retsmøderne i slutningen af september 2015 kom det frem, at det, stik mod de beskyldninger, som Tom Bork i medierne havde været ude med, i virkeligheden var Vibeke Købsted, der stod bag siderne. Hun sidder stadig i byrådet i Hjørring for Dansk Folkeparti.
Du kan læse hele forhistorien her: Vivis Vendetta
Kommunen følger i den kommende udgave op med reaktioner og kommentarer på afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.