Hvorfor valgte du at blive rengøringsassistent?

- Efter otte år som kommunal og privat dagplejer skete der en hel masse i mit liv, som gjorde, at jeg ikke længere kunne håndtere jobbet. Jeg har selv fem børn, og lige pludselig var jeg bare fyldt op og kørt i sænk.

- Efter en sygeperiode tog jeg kontakt til Roskilde Sygehus, hvor min søster også arbejdede. Jeg startede som afløser og blev fastansat, da jeg sagde, at jeg ville stille op som arbejdsmiljørepræsentant. Nu er jeg så i gang med serviceassistentuddannelsen også. I de perioder, hvor jeg ikke er på skole, fungerer jeg som afløser.

Lever jobbet op til dine forventninger? Hænger det sammen?

- Altså; jeg vidste godt, at det var hårdt at gøre rent, men jeg vidste ikke, at det var så hårdt. Dét kom bag på mig. Særligt når der er sygdom, og man skal dække et halvt område mere end det, man har i udgangspunktet. Derudover kan man blive rigtig presset på tid, hvis man får en afdeling med flere isolationsstuer, hvor man skal trække i beskyttelsesdragt, mundbind, handsker og så videre. Det er tidskrævende.

- Jobbet er særligt hårdt og stressende som afløser, fordi man hele tiden skal sættes ind i nye opgaver og møde nyt personale. Men når normeringen er god, og der ikke er ekstra belastning, så synes jeg, at hverdagen hænger okay sammen.

Hvad er det bedste ved jobbet?

- Det er at vide, at selvom vi er lavest i hierarkiet, så er vi uundværlige. Vi yder en service, vi har en funktion, og uden os ville der ikke være nogen sygeplejersker, læger eller patienter. Dét prøver jeg altid at huske mig selv på, når jeg synes, det bliver surt.

- Derudover har mit job givet mere mening efter, at jeg er blevet arbejdsmiljørepræsentant. Jeg tager mig tid til at snakke med mine kolleger, lytte til dem og mærke, hvordan de har det. Når man ikke har den tjans, kan det godt være et ensomt job at gå rundt alene på sin runde med sin rengøringsvogn.  

Og det sværeste?

- Udover den knappe tid vi har til rådighed, så er der det med fysikken. Vi bliver hurtigt nedslidte, fordi vi har meget monotont arbejde; det er de samme bevægelser igen og igen og igen. Jeg gør meget ud af at minde mine kolleger om rigtig kropsholdning. Har man ikke styr på ergonomien, så får man hurtigt skulder-, nakke- og rygskader. Man skal arbejde med ret ryg, albuerne ind til siden, moppe-skaftet lige foran kroppen, ikke for store ottetaller, når man vasker gulv, og sidde i ‘skovskider’-stilling, når man rengør toiletter… Jeg har kun været her i tre år, og jeg har styr på det, men alligevel kan jeg mærke sliddet på mine arme og skuldre. Vi har kolleger, der må tage smertestillende piller for at kunne klare jobbet.

Hvad får dig til at blive i dit job?

- Mine kolleger og min chef. Og den position jeg har lige nu. Jeg bliver udfordret, taget med på råd, bliver opdateret og får nye opgaver. Min løn er ikke god, men den er okay. Jeg får 25.000 kr. brutto for 37 timer, men der er andre, der har været her i mange år og har en rigtig dårlig overenskomst, som får 3000 kr. mindre end mig. Og det er lousy.  

Giv et eksempel på en udfordring, du har stået i, som du ikke burde have stået i.

- Det sker af og til, at vi bliver sat ud på områder, som vi ikke er blevet lært op i at gøre rent. Det kan være på operationsstue eller i sterilcentralen, hvor der er bestemte procedurer og krav. Hvis du ikke kender kravene, kender alle fladerne, der skal rengøres, så kan det jo have fatale konsekvenser for patienter, der skal opereres, i form af infektioner eller lignende.

Føler du dig anerkendt og set af ledelsen?

- Ja. Jeg har en kanongod chef, som involverer mig, og som hiver mig med til møder, når der skal ske nyt. Så ved han, at han har en ‘stemme med fra gulvet’, og jeg er ikke bange for at sige min mening.

Og af politikerne?

- Nej. Og det pisser mig rent ud sagt af, når Lars Løkke siger, at alle kan finde ud af at gøre rent! Han sagde det i forbindelse med ghetto-debatten; at de somaliske kvinder bare skulle ud at gøre rent, selvom de ikke kunne tale dansk, for man behøver ikke kunne tale med sin moppe, kost og spand. Men man skal kunne læse og forstå dansk for at kunne klare det her job!

- Der er arbejdsplaner, egenkontrol, nyhedsbreve, mails, rengørings-doseringer, som man skal kunne læse. De kolleger, der har svært ved dansk, har jo svært ved at klare uddannelsen til serviceassistent, de kan have svært ved at udføre egenkontrol, og de får klager, fordi de ikke har forstået, hvad de skal lave ... Det er så respektløst. Vi er så vigtige, og alligevel så lidt anerkendt og så lavtlønnede.

Hvilken appel har du til politikerne?

- Hav noget mere fokus på os, som er lavest i hierarkiet! Giv os mere tid til at udføre vores arbejde. Nu har vi fået den her serviceassistentuddannelse, som gør, at man får flere varierede opgaver og viden om ergonomien, men der skal skabes rum for, at mange flere kan tage den uddannelse. Og så skal lønnen følge med.

Sidste år fik vi afskaffet to pct. besparelsen, og det er vejen frem, men vi er slet, slet ikke i mål.