På landets folkeskoler vokser andelen af børn, som ikke kan indgå i de almindelige klassefællesskaber. Det kan skyldes ADHD, autisme, udadreagerende adfærd, men også pga. mere midlertidige udfordringer som forældres svære skilsmisse eller skolevægring, oplyser en række kommuner. 

Der er forskellige specialtilbud og specialskoler til de børn, som har brug for ekstra støtte i undervisningen, og i en rundspørge foretaget af Kommunen.dk fremgår det, at kommunerne bruger mellem 13,5 pct.-30,4 pct. af deres folkeskolebudgetter på specialundervisning.

- I dag bruger vi omkring hver fjerde krone af folkeskolens budget på 6,5 pct. af eleverne. Det har naturligvis en stor betydning for de enkelte skoler. Og det har stor betydning for eleverne – både dem, der er i et specialtilbud, og dem der er i almenundervisningen, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i et skriftligt svar. 

- Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større, tilføjer han. 

Der findes varianter af specialtilbud, og en af dem er tilbuddet om, at børn i særlige tilfælde kan få soloundervisning. 

Ifølge specialundervisningsbekendtgørelsen §12, stk. 2 kan man oprette enkeltmandsundervisning til elever, som ikke passer ind i allerede etablerede undervisningstilbud, og der står yderligere, at denne type undervisning skal have så kort varighed som muligt.

Ikke kun soloundervisningstilbuddene trækker på økonomien for kommunernes folkeskolebudgetter, også det overordnede område for specialundervisning suger penge ud. 

Den gennemsnitlige folkeskoleelev koster ca. 50.000 kr. årligt, imens specialelever koster omtrent 450.000 kr. årligt. Det store spring skyldes i høj grad det binære system og det store gab, der er mellem tilbuddene. 

Thyge Tegtmejer, seniorforsker ved Vive, peger på at en højere grad af sammensmeltning af special- og almenområdet vil kunne bidrage til at gøre kontrasten mindre, og dermed hjælpe flere elever i tidligere stadier af mistrivsel, få mere specialiseret viden og faglighed ind i de almene tilbud og over tid spare skolerne penge gennem en bedre ressourceudnyttelse.

Thomas Gyldal Petersen tilslutter sig ideen om en højere grad af sammensmeltning. 

- Vi skal arbejde på en mere praktisk tilgang til de boglige fag, så vi får motiveret flere elever. Vi skal se på mellemformer og tolærerordninger i højere grad. Vi skal sikre, at der er et tættere samarbejde med forældrene. Vi skal klæde lærere og pædagoger bedre på til opgaven. Og vi skal nytænke PPR, så de kompetencer bedre bliver bragt i spil i hverdagen, og vi skal se på specialundervisningsbekendtgørelsen, lyder det i et skriftligt svar. 

Mangler mellemformer

I langt de fleste kommuner er det op til de enkelte skoler at oprette disse tilbud - og dermed også at finde pengene i ofte stramme budgetter.

Derfor har mange kommuner ikke overblik over, hvor mange udgifter, der er forbundet med denne type undervisning. 

Thyge Tegtmejer peger på, at et for i høj grad binært/todelt system gør det svært for skolerne at tilbyde den rigtige støtte, inden barnets tilstand forværres, fordi der mangler mellemformer.

- Det er interessant at vende spørgsmålet om og spørge, hvorfor det er nødvendigt med disse midlertidige tilbud. Med den måde, vi har organiseret skolesystemet, er der meget langt mellem de almene tilbud med lidt eller ingen ekstra støtte til børnene og så hen til de specialiserede tilbud med meget høj grad af støtte, siger forskeren og fortsætter: 

- De tilbud er meget dyre og er ofte på helt særskilte matrikler. I faser, hvor man afklarer, hvad der er det rigtige tilbud til det enkelte barn, hvilket kan være en lang proces, kan man være nødt til at oprette midlertidige solo-tilbud. 

Men ordningen fungerer ikke altid efter hensigten. Selvom soloundervisningen ifølge bekendtgørelsen skal være så kortvarig som muligt, har flere kommuner eksempler på, at undervisningen foregår i op mod et år, og det kan resultere i en stor udgift. 

- Med den måde loven er skrevet, er der ikke indbygget nærmere specifikation af, hvor lang tid man må have disse tilbud, så der er spillerum for lokal fortolkning, når der ikke er en tydelig bagkant, siger Thyge Tegtmejer.  

Op til den enkelte skole

I Kommunen.dk’s kortlægning tegner der sig et mønster af, at skolerne i høj grad er dem, som har overblikket over udgifterne til soloundervisningen. 

Og det er der en god forklaring på. Efter seneste opgørelse fra KL har nemlig 57 pct. af landets kommuner decentraliseret budgetterne og lagt dem ud til de enkelte skoler. 

Thyge Tegtmejer peger på, at skolerne oplever udgifterne til ekstra støtte én til én pga. de decentraliserede budgetter. Derfor kan man mistænke, at disse tilbud i nogle tilfælde kan være en spareøvelse for skolerne, hvor de forsøger at løse børnenes behov uden store ekstraudgifter. 

Forskeren har talt med skoleledere i kommunerne, og de oplever, at der skal prioriteres hårdt, og at det er dilemmafyldt, at ressourcerne fordeles skævt, når de specielle ordninger trækker penge ud af almenklasserne. 

- Når vi taler med skolelederne, så er der en væsentlig andel af dem som peger på, at de oplever en mere direkte konsekvens i prioritering af midler: Når de dyre ordninger trækker, må de skrue ned for fx tolærerordninger i det almene. Det kan være rigtig uhensigtsmæssigt, fordi der er en indbygget risiko for at skolen dermed får endnu sværere ved at sætte ind med den rette hjælp og støtte når behovet opstår ved begyndende mistrivsel, siger han.

For stor kontrast 

Thyge Tegtmejer forklarer, at det er en del af udfordringen, at specialtilbuddene, som skolerne kan visitere til, binder så store midler. Han mener, at en øget grad af samarbejde mellem almen og det specialiserede med flere mellemformer af undervisningen er vejen frem - og den tendens ser man allerede ude i mange kommuner.

- Mange kommuner er i gang med at rykke specialtilbuddene væk fra de særskilte matrikler og nærmere ind i almenskolen. Så får man nemmere de dygtige, specialfaglige medarbejdere og deres kompetencer bragt i spil, fx ved at de i noget af arbejdsdagen kan indgå i teams i det almene, siger han og understreger:

- Det er en lang og sej proces for kommunerne, som vil vare i en årrække, når man skal ændre den struktur og mindske afstanden mellem tilbuddene. Til gengæld vil der for mange både skoler og børn være store gevinster, hvor man i højere grad kan etablere mellemformer, fleksible tilbud, gode hybrider. Og det vil kunne bidrage til at man kan imødekomme støttebehovene hos en række børn med særlige behov mens de stadig er i en almenklasse, da man vil få en bredere vifte af handlemuligheder, som kan sættes i spil inden, at tingene vokser sig for store. 

Intet overblik

I spørgeundersøgelsen foretaget af Kommunen.dk tegner der sig et tydeligt billede. Kommunerne har ikke overblik over, hvad omkostningerne til enkeltbarnsundervisning er, men peger på, at udgifterne til specialundervisning generelt er i vækst.

47 af landets kommuner har svaret og fem har givet afslag, da det vil være for omkostningsfuldt at indsamle data fra de enkelte skoler i kommunen. 

Af besvarelserne har 17 af kommunerne ikke centralt overblik over antallet af etableret enkeltbarnsundervisning i 2023, og 13 har ikke gjort brug af bekendtgørelsen i 2023. Resten af kommunerne har gjort brug af muligheden fra mellem én til 18 gange. 

En af de kommuner, der har gjort brug af muligheden flest gange er Slagelse Kommune med 15 gange. 

Man har i løbet af 2023 brugt 1,6 mio. kr. på enkeltbarnsundervisningen, og forløbene varede fra mellem 24-180 skoledage. 

Direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid, Marianne Stentebjerg, peger på, at når kommunen har omtrent 7.000 elever, så er vi nede i en lav promille for de elever, som modtager soloundervisning, og hun tilslutter sig i høj grad Thyge Tegtmejers perspektiv om mere fleksible tilbud. 

- Vi gør meget for at beholde eleverne i det almene tilbud, fx ved at fokusere på mellemformer. Ikke kun vi i Slagelse, men kommunerne generelt, har endnu ikke knækket koden mod skolevægring, som ofte er en stor udfordring, siger direktøren og fortsætter: 

- I Slagelse har vi fra i år lavet en ny klubstruktur, så vi kan arbejde med fællesskaber, også i fritiden, da vi tror på, at det er meget centralt for god trivsel. 

- Vi tror på, at et vigtigt greb mod fx skolevægring er at få flere børn i klub og fællesskaber, siger hun, og tilføjer, at der bl.a. er mindre forældrebetaling med den nye model.