Kommunen.dk
MENU

Den naturglade socialdemokrat arbejder videre

Furesøs borgmester gennem 10 år fylder rundt.

Den naturglade socialdemokrat arbejder videre

Furesøs borgmester gennem 10 år fylder rundt.
Billede
Foto: Ritzau Foto.

Ole Bondo Christensen (S) vandt i 2010 borgmesterposten i Furesø fra Jesper Bach (V) og var med til at farve den ellers historisk borgerlige kommune rød. 23. december fylder den populære borgmester 60 år.

Han kom ind i kommunalpolitik i 2006 og har tidligere været formand for regeringens Integrationsråd. Det politiske engagement viste sig også, inden han blev politiker. For mere end 23 år siden var han medstifter af og formand for Det Grønne Råd, en medlemsorganisation, der blandt andet arbejder for at fremme den folkelige debat om miljøspørgsmål, ligesom han var med til at starte et delebilskoncept i Furesø.

I sin borgmestertid har Ole Bondo Christensen arbejdet for at forbedre den sjællandske kommunes økonomi gennem bredt politisk samarbejde. Han har stadigvæk øje for at passe på naturen og den grønne omstilling.

Ole Bondo Christensen er født og opvokset i Skive, uddannet samfundsvidenskabelig planlægger på Roskilde Universitet og har erhvervserfaring lige fra slagteriarbejde til regeringsrådgivning i Sydafrika. Før han blev borgmester, arbejdede han som kontorchef i Beskæftigelsesministeriet. Han har boet med sin kone i Farum siden 1989. De har sammen børnene Kristoffer og Ida.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR