Da udenrigsminister Villy Søvndal (SF) offentliggjorde sin afgang som partiformand, klemte han en let skjult kritik af medierne ud gennem sidebenene.

”Hvis nogen af jer vil sige, at pressen har været overdreven venlig overfor SF, så vil jeg sige, at det er en forkert analyse,” lød det på jysk og med underdrivelse i stemmen på pressemødet.

Det anses for at være en ren tabersag, hvis en partileder siger, at det er pressens skyld, at det går dårligt. Også selvom han har ret, og det rent faktisk er tilfældet. Den nye regering – især Socialdemokraterne og SF – har ikke fået den mest venlige behandling i medierne. Man kan diskutere, hvor meget der er selvforskyldt, og hvor meget der tilhører kategorien tendentiøs hetz.

En måling af mediernes behandling – bredt set – af den nye røde regering og den tidligere blå regering, er yderst vanskelig at gennemføre. Omfanget af positiv og negativ omtale kan selvfølgelig måles i millimeter og minutter. Derimod kan graden af positiv eller negativ omtale i de enkelte indslag og artikler være yderst vanskelig at vægte.

Men det er uden for enhver tvivl, at BT’s underlødige dækning af statsminister Helle Thorning-Schmidts mands private skatteforhold må vægtes som værende både tendentiøs, skadelig og stærkt negativ. Alligevel har vi ikke set statsministeren i et direkte offentligt opgør med BT.

Det ville også være en tabersag, hvis Villy Søvndal kritiserede pressen for den regulære voksenmobning af ham, der fandt sted i foråret. 

At underlødigheden i medier som BT er stor, er grundlæggende en sag mellem avisen og dens læsere. Den politiske forbruger kan fravælge avisen. Og det gør stadig flere, viser oplagstallene. 

De statsejede tv-stationer er ikke i samme omfang underlagt den justits. Hertil kommer, at de har en række public service-forpligtelser. Der kan altså stilles større krav til den politiske journalistik, der leveres af for eksempel TV2. Begreber som fairness, uafhængighed, ubeklikkelighed og journalistisk integritet må være selvfølgelige krav til den politiske journalistik.

Her har TV2 problemer. Det vakte kortvarigt opsigt, da den kontroversielle chef for Se og Hør, Henrik Qvortrup, blev udpeget som politisk redaktør for TV2. Ikke så meget på grund af ugebladets dækning af påstået 'sort arbejde' hos Ny Alliances tidligere formand, Naser Khader – Qvortrup var spindoktor for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

En anden helt central figur på TV2 er redaktør Ulla Østergaard. Datter af tidligere minister, Knud Østergaard (K). Ulla Østergaard har en fortid som spindoktor for Lars Løkke Rasmussen (V). Hun er gift med Peter Arnfeldt – daværende skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor. Arnfeldt er nu sigtet for at lække private skatteoplysninger til pressen. At ledelsen på TV2 synes, at Ulla Østergaard ikke er helt uproblematisk, afsløres af, at hun er fjernet som redaktør på to programmer. 

Man kunne antage, at enhver medieleder ville ønske at beskytte sig mod kritik for ensidighed. Den mulighed forpassede TV2, da Qvortrups stilling som redaktør blev delt i to. Ny medredaktør blev Anders Langballe. Langballe er tidligere kasserer i Venstres Ungdom. Et job, han i øvrigt bestred i samme periode, som tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen var VU-formand.

Hvis regeringen ikke tør sige, at den har et problem på grund af medierne, så lad os skrive det: Mediernes tendentiøse og uvederhæftige politiske journalistik er et problem for regeringen.