Billederne fra Fremskridtspartiets landsmøde i 1995 står stadig klart på nethinden hos ledelsen i Dansk Folkeparti. Kaosset, kritikken og kampene for åben skærm markerede kulminationen på derouten for det tidligere så indflydelsesrige parti. Siden har billedet stået som den ultimative advarsel om, hvordan det kan gå, hvis ikke man styrer sit parti stramt og med hård hånd. Og det mærker politikerne i Dansk Folkeparti stadig her tyve år senere. I modsætning til de krav om åbenhed og ultimativ ytringsfrihed, som partiet har gjort sig populært ved at markedsføre udadtil, lider partiets linje overfor dets egne medlemmer af for megen topstyring og for lidt debat og åbenhed. Og reprimander for intern kritik, en overvågende partiledelse og en politisk topstyring uden plads til indsigelser og åben debat er stadig en del af virkeligheden for flere byrådsmedlemmer fra Dansk Folkepartis bagland. I en rundspørge, som Kommunen har lavet, svarer 18 procent af partiets byrådsmedlemmer, at de er uenige i, at de frit kan sige, hvad de vil, uden at risikere at blive irettesat af partiledelsen, mens 33 procent mener, at Dansk Folkeparti er mere topstyret end de andre partier.

De fleste kritiske røster, som Kommunen har været i kontakt med, ønsker at forblive anonyme af frygt for repressalier fra partitoppen, og flere har da også tidligere oplevet at blive sat på plads, når de har ytret sig kritisk overfor partiets linje og ledelse.

- Hvis man kritiserer andre i partiet, får vi et hak over tuden, og så klapper man hælene sammen, lyder det fra en af de byrødder, der har svaret på rundspørgen, men ønsker at være anonym.

En anden, der mener, at Dansk Folkeparti er mere topstyret end andre partier, og som godt tør sige det, er Helge Larsen, der sidder i byrådet i Herlev.

- Partitoppen bestemmer, hvor linjen ligger, hvordan fremtidsplanerne ser ud, hvordan vi agerer, hvordan vores strategi ser ud, og så må resten mere eller mindre klappe hælene sammen og slå ørerne ind og finde sig i, hvordan det er, siger han, og det har han det sådan set helt fint med. Han erklærer sig dog enig i, at den høje grad af topstyring i partiet afværger diskussioner om, hvad partiet egentlig skal mene, når hovedbestyrelsen bare stikker en holdning i hånden på byrådsmedlemmerne.

- Jeg synes, der er en tendens til, at partitoppen er for moderlig og for styrende i nogle situationer, men faren for, at holdningerne kommer til at stritte i alle mulige retninger, er sådan set værre. Det er ligesom at have en manual at køre efter; det er mere en hjælp end en løftet pegefinger, siger Helge Larsen.

Har ikke moderniseret sig

Topstyringen i partiet personificeres ved organisationskonsulent Steen Thomsen og partisekretær Poul Lindholm Nielsen fra Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Det er dem, der ringer rundt til partimedlemmer, hvis de har været på kant med partiets linje, udtalt sig uhensigtsmæssigt eller kritiseret andre fra partiet i medierne.

- De har været med fra starten af, og de har ikke moderniseret sig i deres tilgang til det, lyder kritikken fra en af dem, der har oplevet at blive sat på plads efter et læserbrev, hvor han kritiserede sine partifæller i byrådet for at bryde med partiets linje omkring asylsøgere og skolelukninger.

Et andet byrådsmedlem beskriver, hvordan han skulle medbringe udklippede avisartikler og læserbreve forud for et møde med Steen Thomsen, Poul Lindholm Nielsen og Søren Espersen, så han kunne dokumentere, at han ikke havde ytret sig i strid med partitoppens ønsker. Det var forudsætningen for, at han kunne komme i betragtning som folketingskandidat.

Den stramme styring fra toppen af partiet er udtryk for partiets historiske fundament, forklarer flere byrødder. Skræmmescenariet har været Fremskridtspartiets turbulente tilværelse i starten af 1990’erne, og den håndfaste håndtering af landsbytosser, nazister og andre, der satte partiet i et dårligt lys, har skullet sikre et mere homogent udtryk. Men efter 20 år er tiden nu efterhånden inde til at slippe debatten mere fri, mener flere byrådsmedlemmer.

- På længere sigt skader det partiet, at der ikke er plads til debat, for de ildsjæle, der virkelig vil noget for partiet, skal hele tiden passe på. I andre partier er der højere til loftet, og det er på tide, at man i højere grad giver køb på den stramme styring, lyder det fra et byrådsmedlem, der ønsker at udtale sig anonymt.

Han mener, at topstyringen er en del af de børnesygdomme, der præger unge partier, og derfor bør man være klar til at gøre sig fri af det for at blive et moderne parti, forklarer han.

Helge Larsen fra Herlev er enig, men ser også tegn på, at udviklingen er i gang.

- Partitoppen giver efterhånden længere snor til baglandet; det er en bevægelse, der er i gang, men det går lidt langsommere i vores parti på grund af vores fortid. Vi skal nok en halv eller måske endda en hel generation længere frem, inden man får det, som journalister forstår ved åbenhed og fri debat, i partiet, siger Helge Larsen.

Mortens mørkelygte

I Dansk Folkepartis bagland er der også utilfredshed med, at Morten Messerschmidt endnu ikke har fremlagt de omdiskuterede bilag med regnskaberne for FELD-fondens brug af penge fra EU. Knap 30 procent af de adspurgte DF-byrødder er således enige i, at EU-parlamentarikeren bør lægge alle bilag i forbindelse med sagen åbent frem. For man kan ikke både føre sig frem med at ville skabe mere åbenhed og gennemsigtighed, hvis man ikke selv tør stå på mål for det, lyder kritikken fra baglandet.

- Jeg er medlem af et parti, som går ind for åbenhed, ærlighed og oprigtighed, så det kan godt være, han ikke er forpligtet til at gøre noget, men hvis han ikke har noget at skjule, hvorfor så trække den så langt - hvorfor være så stolt? Hvorfor ikke gå længere og vise, man ikke har noget at skjule, så man kan lukke munden på folk en gang for alle? siger Helge Larsen. Han mener, sagen er særlig vigtig, fordi der er tale om offentlige midler.

- Fordi det drejer sig om skattepenge og borgere, der har bidraget til det her, så bør man, hvis det er muligt, lægge det frem. Og det er muligt - det er kun et spørgsmål om vilje, siger Helge Larsen; derfor mener han, at Morten Messerschmidt burde ‘udvise oprigtighed og ærlighed’. Men ansvaret er ikke hans alene; også partitoppen burde have spillet en mere aktiv rolle, mener flere af de byrådsmedlemmer, der gerne ser bilagene lagt frem.

- Jeg synes godt, at vores partiformand kunne have krævet, at vi fik alle ting på bordet for at få fjernet den her mistanke, for jeg tror ikke, der er noget at komme efter, lyder det fra et andet byrådsmedlem, der ønsker at være anonymt.