I Sønderborg Kommune bruger de krudt på ’Sunderen’ – en humoristisk, sundhedsformidlende tegneserie og faktaboks i Sønderborg Ugeavis.

Greve Kommune har såkaldte stressagenter, som skal hjælpe kollegerne til et bedre liv uden stress.

Ikast-Brande Kommune har ansat landets første ’sundhedsinnovator’, som skal indprente sundhed blandt kommunens borgere og medarbejdere. Blandt andet ved at sundhed skal tænkes med i politiske beslutninger, så alle kommunens sagsbehandlere har blik for sagernes eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser.

Andre kommuner tilbyder rygestopkampagner og særlige cykelruter. Staten iværksætter anti-druk-kampagner og opfordrer os til at cykle med cykelhjelm.

Men millioner af kroner bliver brugt, uden at nogen aner, hvad man får for pengene. Dels fordi det er svært at se ind i hovedet på folk for at undersøge præcist, hvornår ’nok er nok’. Eller sagt med en anden kliché: Hvornår bægeret er fyldt. Dels fordi det er vanskeligt at måle effekterne af de store kampagner. Når en person for eksempel taber sig, er det så effekten af et slankekursus, der materialiserer sig? Eller skyldes det, at vedkommende er begyndt at cykle på de nyanlagte cykelstier? 

”Vi mangler en masse viden på området,” konstaterer konsulent i KL Lone Vinhard.

Groft sagt tyder forskning  på, at visse kurser, der retter sig meget direkte mod personen – for eksempel rygestopkurser eller slankeforløb - virker i en vis del af tilfældene og i hvert fald på kort sigt, mens man sjældent ved, om folk ryger tilbage til de gamle vaner. Og det kan være svært at måle effekten af en kampagne. 

Forebyggelse rykkede for alvor ind på kommunernes dagsorden, da strukturreformen gav kommunerne større ansvar for at forebygge, at borgerne forbliver raske og ikke bliver kronisk syge. Sidste efterår kom KL med et udspil for, hvad vi som samfund bør prioritere, hvis vi vil blive sundere. KL foreslog blandt andet forbud mod indendørs rygning i kommunalt regi, rygestoptilbud, alkoholpolitik for kommunens institutioner og medarbejdere, samtaler om alkohol med unge ved udskolingen, fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser og en mad- og måltidspolitik i sportshaller og kommunale kantiner. Blot for at nævne et par eksempler.

”Vi anbefaler, at kommunerne bruger deres investeringer i forebyggelse på de mere overordnede initiativer i stedet for de initiativer, der retter sig mere direkte mod hver enkelt borger. Blandt andet ud fra den tankegang, at det måske også er den bedste måde at bekæmpe social ulighed i sundhed,” siger Lone Vinhard.

Hvis det lykkes for kommunerne at få borgerne til at ændre livsstil og dermed forebygge folkesygdomme, så kunne der være håb forude, for så ville udgifterne stige knap så heftigt. Indtil da bør kommunerne fortsætte med at forsøge at få borgerne til at ændre usunde vaner. Også selvom de ikke ved, om de får noget for pengene.

”Jeg kan ikke forestille mig, at man tænkte, at så længe vi ikke ved nok, så skal vi ikke gøre noget,” siger Lone Vinhard.