Hvis det står til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), skal det fremover være en kommunal opgave at træffe beslutning om at sætte børn og unge ned til 12 år i elektronisk fodlænke. Indtil nu har fodlænken kun kunnet bruges som et alternativ til fængselsstraf i forbindelse med kortere domme. Men nu lægger regeringen op til, at den elektroniske fodlænke ikke længere kun skal være et anliggende for domstolene og straffeloven, men også for de lokale folkevalgte og loven om social service.

Kontroversielt forslag

Forslaget om elektronisk overvågning af børn og unge regnes i forvejen for kontroversielt blandt en række organisationer, eksperter samt regeringens egen ungdomskommission. At kommunerne skal blandes ind i denne del af regeringens udspil mødes nu også af stærk kritik fra den kommunale verden. 

”Der er tale om en sanktion, der har karakter af at være en straf. Og det er ikke en opgave for kommunerne at straffe de unge. Det må domstolene og politiet tage sig af,” siger Jørn Sørensen (R), formand for KL’s børne- og kulturudvalg.

Den holdning deles af Børne- og Kulturchefforeningen. 

”Det skaber en retssikkerhedsmæssig gråzone med et pseudo-strafferetsligt system, som ikke er omfattet af domstolene. 

Samtidig risikerer det at gøre de kommunale socialarbejdere til elektroniske fangevogtere, og det tror vi er skadeligt for kommunens hjælpeforhold til den unge,” siger foreningens formand, Klaus Majgaard. 

Ungepålæg uden gavn

Brugen af den elektroniske fodlænke skal ske i forbindelse med et såkaldt ungepålæg, hvor barnet eller den unge skal være hjemme inden for bestemte tidsrum. Hvis den unge alligevel smutter ud, vil det med overvågning blive registreret straks, og kommunen skal, eventuelt i samarbejde med politiet, kunne hente vedkommende hjem igen.  

Der er imidlertid i forvejen stor skepsis for overhovedet at bruge ungepålægget i den forebyggende kriminalpræventive indsats. Kommunen har lavet en rundringning til landets fem største kommuner, og det viser sig, at stort set ingen har benyttet sig af muligheden for at udstede et ungepålæg, siden den blev indført i sommer. Kun i Århus, hvor det skete tre gange.

”Ungepålægget er ikke noget, som vi har vurderet vil gavne i arbejdet med de unge kriminelle. Det samme kommer til at gælde for de elektroniske fodlænker. Jeg synes, det er på tide, at regeringen stopper med signalpolitikken og begynder på socialpolitikken,” siger Mikkel Warming (EL), socialborgmester i København.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann afviser at udtale sig om kritikken.