Det handler om tillid. Eller mangel på samme.

I Randers har en forlængst lukket sag flået byrådet over på midten. Og senest er en hemmeligholdt mail fra en kontorchef i KL til borgmesteren blevet den molotovcocktail, der har fået konflikten til at flamme op. 

“Det er en meget afslørende mail,” siger mediejurist Oluf Jørgensen om mailen, der indikerer det, kilder opfatter som en uhellig alliance mellem KL og borgmesteren. Og i rådhuset på Laksetorvet forpester tre spørgsmål luften:

Kan man have tillid til borgmester Henning Jensen Nyhuus? 

Er KL en flok lejesvende, en borgmester kan hyre til at gøre sit beskidte arbejde?

Eller er hele sagen en hetz fra en opportunistisk opposition?

Direktionen blev halveret

Det tager ikke engang et år at halvere en direktion. 

I september sidste år meldte direktøren for teknik og miljø, det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Blach Hansen, ud, at hun forlod Randers til fordel for en direktørstilling i Grundfos. Kort efter sagde vicekommunaldirektør Klaus Christiansen op, så direktøren for børn og skole, Søren Kjær. Og da kommunaldirektør Bent Peter Larsen i foråret skiftede til en stilling som direktør for plan, kultur og teknik i den halvt så store Varde Kommune, havde fire ud af syv forladt skuden. 

I en usædvanlig explicit artikel i Randers Amtsavis fortæller Pernille Blach Hansen og Søren Kjær, at ”en kultur af mistillid har sneget sig ind i kommunen”.

I artiklen roser de direktionen, de respektive politiske udvalg og administrationen. Men direkte adspurgt om samarbejdet med borgmesteren svarer de begge: ”Det har jeg ingen kommentarer til.”

Bag kulisserne fortæller en række kilder til Kommunen om en borgmester, som er mistroisk, grænsende til det paranoide, hævngerrig, konfliktsøgende og meget følelsesmæssig. 

Og de beretter om et forløb, som de kalder kafkask, uanstændigt og uredeligt. Eller som en udtrykker det: ”Alle sidder på en katapult, som borgmesteren kan udløse nårsomhelst.”

Tilliden gik tabt

Kimen til konflikten ligger i den såkaldte KMD-sag. 

Randers er en af de 28 kommuner, som brød udbudsreglerne i forbindelse med køb af it fra KMD. Det skyldtes en fejlvurdering fra daværende vicekommunaldirektør Klaus Christiansen og kommunaldirektør Bent Peter Larsen. De mente, man kunne undgå at sende en it-aftale i udbud, fordi der var tale om at udvidelse en eksisterende aftale – og altså ikke en ny aftale – og fordi der ikke reelt var konkurrenter til flere af KMD’s systemer på markedet. 

Sådan så Konkurrencestyrelsen imidlertid ikke på sagen. Og ligesom en række andre kommuner  blev Randers påbudt at lade deres it-udbud gå om. 

Efterfølgende påtog de to kommunaldirektører sig skylden, og kommunens udbudspraksis blev revideret, og dermed kunne sagen være blevet afsluttet. 

Men undervejs i forløbet tabte borgmesteren tiltroen til sine to kommunaldirektører. Han mistænkte dem for at gå bagom ryggen på ham og økonomiudvalget og dermed ”egenhændigt træffe beslutninger, der skulle blive katastrofale for dem begge og kommunen,” som Henning Jensen Nyhuus fortæller i en skriftlig redegørelse til Kommunen.

Borgmester bad om hjælp

Nogle mener, mistilliden bunder i en hændelse, hvor skoledirektør Søren Kjær på en tur med skoleudvalget kom for skade at fortælle et medlem af oppositionen, at der så ud til at blive en manko på 90 millioner kroner på regnskabet for 2009 – før borgmesteren var orienteret. 

Det var en bommert af rang. Og sådan en glemmer Henning Jensen Nyhuus ikke, siger kilder.

Andre peger på, at direktionen i Randers ganske enkelt gav borgmesteren intellektuelt baghjul – og i flere sager talte ham midt imod. Det bryder han sig ikke om, siger kilder. 

Henning Jensen Nyhuus har sagt nej til at lade sig interviewe af Kommunen med henvisning til en virus på stemmebåndet. Men i sin redegørelse skriver han, at de to kommunaldirektører på et økonomiudvalgsmøde i december 2009 bevidst fremlagde sagen om it-udbud mundtligt – uden bilag – og at de har skjult vitale oplysninger for borgmesteren, økonomiudvalget og det øvrige byråd og sågar vildledt kommunens advokat. 

Hvad årsagen end måtte være, følte borgmesteren sig ikke tryg ved de to direktører. Så i forsommeren 2010 bad han KL om assistance.

Taget med bukserne nede

Få minutter før et møde i økonomiudvalget i juni 2010 blev medlemmerne samt de to kommunaldirektører orienteret om, at KL’s personale­jurister ville deltage i behandlingen af et punkt om KMD-sagen. 

Under behandlingen blev direktørerne sendt udenfor døren. Og da mødet var omme, blev vicekommunaldirektør Klaus Christiansen sendt hjem på ubestemt tid, mens det blev undersøgt, om der var indgået ulovlige kontrakter med KMD. 

Venstres gruppeformand, Anders Buhl-Christensen, siger, at han i dag fortryder, at han stemte for undersøgelsen i stedet for at bede om en tænkepause. Men han blev taget med bukserne nede, siger han.

”Der kom jo tre jurister fra KL, som rejste en anklage mod kommunaldirektørerne. De gjorde klart, at direktørerne havde begået tjenesteforseelser. Og det bragte mig kortvarigt, men desværre for længe i tvivl om, om direktørerne havde snydt os? Så jeg gik med til, at der blev sat en undersøgelse i gang,” siger Anders Buhl-Christensen. 

Politikerne nikkede

I direktionen følte man, at Klaus Christiansen var blevet udsat for en urimelig og uetisk behandling. Og i august skrev en samlet direktion under på et brev til borgmesteren. Heri understregede de, at sagen om KMD var blevet behandlet i overensstemmelse med retningslinjer og kutymer i Randers Kommune, og at de var fælles om ansvaret. Og så skrev de, at løsningen var blevet fremlagt for politikerne på økonomiudvalgsmødet i december 2009 – og her havde hverken borgmesteren eller andre protesteret. 

Det bekræfter to af udvalgets mest erfarne medlemmer, Venstres Hans Kortbek og borgmesterens partifælle, den tidligere borgmester i Purhus Kommune, Berner Nielsen. De er enige om, at kommunaldirektørerne fremlagde sagen på mødet, og at politikerne nikkede til, at de kunne gå videre. 

Berner Nielsen vil ikke kommentere sagen yderligere, men henviser til sine udsagn til KL’s konsulenter, hvor han gør klart, at direktørerne har fulgt kommunens normale kutyme og procedurer.

Direktører skræmt væk

I september konkluderede KL’s  personalejurister, at de to kommunaldirektører havde begået alvorlige fejl i KMD-sagen. Men i byrådet erklærede Venstre sig uenig i konklusionerne og kritiserede samtidig KL for at have lagt et unødigt hårdt pres på ledelsen, mens undersøgelsen stod på. 

Bag kulisserne lød røster om urent trav og om uhellige alliancer mellem KL og borgmesteren. 

Og mens borgerne i Randers i den kommende tid kunne høre den ene direktør efter den anden smække døre efter sig, steg borgmesterens behov for at fortælle sin side af historien. Og i KL’s blad, Danske Kommuner, gik journalist Rudi Holm igang med det, han i en mail kalder ”en større artikel om KMD-sagen”. 

Rudi Holm kontaktede centrale personer og spurgte blandt andet en tidligere direktør, om han vidste, hvem der havde sendt direktørernes brev til Randers Amtsavis, og om han ville afvise, at brevet var et forsøg på at presse det politiske system?

Men som tiden gik, og der ikke kom nogen artikel i Danske Kommuner, luftede Henning Jensen Nyhuus sin utålmodighed. Den 7. februar fik han svar pr. mail fra kontorchef Karsten Thystrup fra KL’s juridiske kontor. 

I mailen skriver Karsten Thystrup blandt andet: ”Hej Henning – din historie er ikke gået i ”stå” – men den kommer først efter konferencen. Da jeg fik set på hovedhistorien, havde Rudi så stor en viden, at han – hvis han ikke havde begæret aktindsigt – kun kunne have fået den fra dig eller mig – og det går ikke.”

Sidst i mailen skriver Karsten Thystrup: ”... den detailviden, som Rudi har i hovedhistorien kan han jo ikke have fået ud af den blå luft – og den skal nedtones uden at miste ”bid” – det gør jeg.” (se hele mailen nedenfor, red.)

Meget afslørende mail

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kalder mediejurist og forskningschef Oluf Jørgensen mailen ”meget afslørende”.

”Jeg har aldrig i mine mange år, hvor jeg har arbejdet med det her, set en tilsvarende afsløring af, at journalistik er underlagt bestemte interesser,” siger han: ”Artiklen skal tilgodese borgmesteren i Randers, og det vil kontorchefen i KL sørge for, at den kommer til.”

Kommunen har spurgt både Karsten Thystrup og Henning Jensen Nyhuus, hvordan mailen skal forstås. 

I første omgang fortæller de samstemmende, at det var en betingelse, at de begge kunne godkende artiklen i Danske Kommuner for at sikre, at der ikke blev bragt personfølsomme oplysninger. Men da de så artiklen, vurderede de begge, at den indeholdt viden, der ikke måtte bruges. Og derfor blev den droppet.

Som Karsten Thystrup udtrykker det:

”Det ville have været stærkt upassende, hvis du på et tidspunkt, hvor der verserer en undersøgelse begynder at fortælle om din vurdering af de her tjenestemænds tjenstlige adfærd, når du ikke engang har indhentet deres accept af, at du kan videregive disse oplysninger.”

Kort før deadline på denne artikel i Kommunen ændrer de begge forklaring. Nu siger både Henning Jensen Ny­huus og Karsten Thystrup, at de ville undgå, at fortrolige   oplysninger om it-kontrakter blev offentliggjort.

Men har de udleveret fortrolige oplysninger fra en personalesag til en journalist ved Danske Kommuner, er der sket et brud på tavshedspligten, vurderer Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet er enig.

”Hvis de har udleveret personfølsomme oplysninger til journalisten, har de enten brudt deres tavshedspligt eller overtrådt persondataloven,” siger han. 

En uhellig alliance

Artiklen er aldrig blevet bragt i Danske Kommuner. Alligevel vækker mailen opsigt i Randers: 

”Jeg ser det her som en bekræftelse på det, jeg tidligere har kaldt en uhellig alliance mellem borgmesteren og KL,” siger medlem af byrådet for Venstre, Hans Kortbek: ”Jeg har aldrig ment, at den KL-undersøgelse var objektiv. Og det her viser med al uhyggelig tydelighed, at det er den ikke.”

Venstre har to gange skriftligt og herefter mundtligt i byrådet spurgt borgmesteren, om der var dokumenter i sagen, der ikke var blevet udleveret. Det har borgmesteren afvist. I byrådssalen har han sagt, at alt var lagt frem. 

Øverst på mailen står ”Ej på postliste”, men at den burde udleveres til byrådsmedlemmerne, kan der ikke herske nogen tvivl om, mener Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Borgmesteren har handlet som øverste chef for kommunens administration, og byrådsmedlemmer har ret til at se alle skrivelser i sagen,” siger han. 

Også lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet mener, mailen skulle have været udleveret. 

”Den er ikke hemmelig. Så hvis man kan søge den frem i kommunens journaliseringssystemer, skal den også udleveres,” siger han.

Til Kommunen siger Henning Jensen Nyhuus, at ”mailen ikke er blevet gemt eller noget andet mistænkeligt. Det er en mail, der er ude af systemet af den simple årsag, at der intet skete.”

Men helt så simpelt er det ikke, mener oppositionen. 

”Vi kan jo ikke vide, om der ligger mere, som er undladt eller holdt ude af sagen. Vi har været heldige at opsnappe denneher. Men vi ved jo ikke, om der er fem mails, vi ikke har opsnappet,” siger Venstres gruppeformand Anders Buhl-Christensen. 

Han og Hans Kortbek har nu klaget til Statsforvaltningen over den manglende udlevering af mailen. Og det hører ikke til hverdagen.

”Jeg sidder i min fjerde valgperiode, og det er første gang, at jeg nogensinde har klaget til Tilsynsrådet eller Statsforvaltningen. Jeg har altid været i opposition til socialdemokratiske borgmestre, men jeg har aldrig været udsat for, at jeg ikke kunne have tillid til borgmesteren,” siger Hans Kortbek. 

I en mail til Kommunen skriver Henning Jensen Nyhuus, at det er en ”grov påstand, at der skulle være en alliance mellem borgmesteren og KL. KL er faktisk min organisation og en borgmesters mulighed for at få hjælp. Den ret har jeg benyttet mig af. Det er sandelig ikke hemmeligt.”