Når Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), kigger på sin lønseddel, viser den kun halvdelen af billedet. 55.000 kroner om måneden kaster borgmesterposten i hovedstadskommunen af sig. Det bliver til 660.000 kroner om året, men Erik Nielsens samlede løn er større. Meget større faktisk. Udover borgmesterposten varetager han således otte bestyrelsesposter og formandskaber i forskellige virksomheder i både privat og offentligt regi. Det giver honorarer på 823.879 kroner hvert år, og det er en ekstraindtjening på 125 procent i forhold til vederlaget som borgmester. Med honorarerne oveni vederlaget når Erik Nielsen op på en samlet årsindtægt på lige knap halvanden million, og en løn i den størrelsesorden er han ikke den eneste borgmester om at hive hjem.

76 af landets borgmestre får honorarer fra bestyrelsesarbejde oveni lønposen. Det viser en opgørelse over borgmestrenes vederlag og honorarer, som Kommunen har lavet. Og ekstraindtægten er til at få øje på. I gennemsnit får de 76 borgmestre 185.267 kroner årlig for deres bestyrelsesarbejde. Det svarer til en gennemsnitlig bonus på 25 procent oveni lønnen. De mange honorarer trækker den samlede gennemsnitsløn for borgmestre kraftigt i vejret. Kigger man på samtlige 98 borgmestre i landet, ligger de på en årsløn på lige knap 850.000 kroner i gennemsnit, når man medregner indkomsten fra bestyrelsesarbejdet.

[caption id="attachment_38831" align="alignright" width="468"] 125 procent får Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) oveni sin lønpose via honorarer på i alt 823.879. Det er en større bonus end nogen anden borgmester.[/caption]

Fordelingen af lukrative bestyrelsesposter varierer meget fra kommune til kommune, og det gør det svært at sammenligne borgmestrenes lønninger uden at kigge på honorarerne, mener professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing.

- Nogle borgmestre har bestemt en stor økonomisk gevinst ved at sidde i diverse bestyrelser, men det er langtfra alle. Den kommunale praksis varierer, og nogle steder deles disse poster ret jævnt ud, mens det andre steder er borgmesteren, der hamstrer, siger han.

Lønstigninger ønskes

15 borgmestre tjener over en million kroner om året, når man medregner deres honorarer. Alligevel efterspørger Erik Nielsen og landets øvrige borgmestre sammen med KL massive stigninger i vederlaget for borgmesterposten. Siden 1994 har både folketingspolitikere, kommunalt og statsligt ansatte embedsmænd oplevet lønstigninger på over 80 procent, viser en oversigt, som KL har lavet. I samme periode har borgmestrene til sammenligning måttet nøjes med lønstigninger på 43 procent. Og det er helt urimeligt, mener Erik Nielsen.

- Jeg plæderer ikke for, at borgmestre skal være lønførende - jeg prøver bare at sige, at vi er nødt til at finde en mekanisme, der kan bringe os tilbage i rimelig stand. Men jeg er måske ikke den bedste at sende forrest, specielt når diskussionen handler om lønninger, som meget ofte bliver karikeret til at være noget, hvor man bare skraber til sig, siger han. Erik Nielsen har derfor også en klar forventning om, at Vederlagskommissionen udover lønstigninger lægger op til indførelse af en reguleringsmekanisme, der skal sikre, at vederlaget i fremtiden følger den øvrige lønudvikling, når deres rapport offentliggøres mandag den 18. januar.

[caption id="attachment_38832" align="alignleft" width="468"] Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) kan primært takke KL for at få godt 80 procent oveni sit borgmestervederlag. I alt tjener han knap 1,4 million kroner om året.[/caption]

På forhånd er den politiske opbakning til kommissionens anbefaling om en 30 procents lønstigning for borgmestre forsvundet. Forslaget, der efter sigende modsvares af dårligere pensions- og skattevilkår, svarer ellers til den lønstigning på 29,2 procent, som de øvrige danske byrådsmedlemmer fik i foråret 2014, og det er kun rimeligt, mener KL.

- Udgangspunktet må være, at man får opreguleret lønnen i forhold til det efterslæb, man har oplevet de sidste godt tyve år, lyder det fra KL-formand og Kalundborg-borgmester Martin Damm, der med lige knap 600.000 kroner indtager en fjerdeplads på listen over borgmestre med størst årsindkomst fra bestyrelsesarbejde.

Demokratisk dilemma

Når honorarerne for bestyrelsesposterne er så store, at det i flere tilfælde er nok til at fordoble en borgmesterløn, er der også en risiko for, at de lukrative hverv i sig selv bliver til et element i forhandlingen om konstitueringen i landets byråd. Det er der talrige eksempler på. I Dragør tog Socialdemokraternes Allan Holst sig betalt med to bestyrelsesposter som kommunens repræsentant i Hofor mod at indgå i en konstituering, der placerede borgmesterkæden om halsen på Venstre-manden Eik Dahl Bidstrup. Det indbringer nu Allan Holst 227.083 kroner om året, mens hans samlede løn når op på 589.370 kroner eller kun en anelse mindre end borgmesterens løn i Dragør. At honorarer på den måde bliver hård politisk valuta, udgør et demokratisk problem, mener professor Jacob Torfing.

- Det er skadeligt for demokratiet, og derfor burde der være nogle klare regler på området og en snak om, hvordan eksisterende tommelfingerregler håndhæves, siger han.

Samtidig er bestyrelsesarbejdet også en tidskrævende opgave, hvis man skal tro borgmestrene. I Rødovre anslår borgmester Erik Nielsen, at han arbejder 80 timer om ugen, og selvom han ikke vil sætte tal på, hvor mange af de timer der går til bestyrelsesopgaver, mener han ikke, at han bliver overbetalt for sit engagement i selskaber som Realdania, KommuneKredit, Kombit og Vestforbrænding.

- Vi er jo slet ikke oppe at ramme, hvad man giver bestyrelsesmedlemmer i den private sektor, som man kan sammenligne sig med, siger han.

Honorarer kan modregnes

En mulig løsning kunne være at modregne honorarer fra bestyrelsesposter helt eller delvis i borgmestrenes og de øvrige byrådsmedlemmers vederlag. På den måde ville den økonomiske gevinst ved at involvere sig i bestyrelsesarbejde minimeres, så det i højere grad bliver den politiske indflydelse, det handler om. For Erik Nielsen er den politiske indflydelse den altoverskyggende årsag til at engagere sig i bestyrelsesarbejdet i eksempelvis Vestforbrænding.

- Jeg sidder ikke i Vestforbrændings bestyrelse for honorarets skyld; jeg sidder der for at pleje kommunens interesser, og det ville jeg under alle omstændigheder gøre, siger han. Og netop derfor mener han også sagtens man kan overveje, om bestyrelsesposter i kommunale selskaber skal honoreres.

- Ved bestyrelser i virksomheder, som kommunen selv ejer eller er medejer af, mener jeg godt, man kan overveje, om man nødvendigvis skal have løn for det, siger Erik Nielsen.

I Hørsholm lægger borgmester Morten Slotved (K) ikke skjul på, at han er utilfreds med sit vederlag på godt 600.000. Og derfor mener han heller ikke, det ville være rimeligt at modregne de godt 300.000, han tjener på bestyrelsesarbejde. Som formand i Norfors modtager han et honorar på 150.000, men der følger en stor arbejdsopgave med.

[caption id="attachment_38833" align="alignright" width="468"] De 300.000 kroner, som Morten Slotved (K) gik ned i løn ved at blive borgmester, henter han hjem i honorarer. ‘Men det er jo stadig en forholdsmæssig markant lav løn,’ mener han.[/caption]

- Det er en virksomhed med en omsætning på 400 millioner, og en virksomhed, der investerer for en milliard over tre år, er en voldsomt stor virksomhed, og jeg sidder med ansvaret. Jeg påtager mig en risiko, og det er det, jeg bliver belønnet for, siger Morten Slotved.

Samtidig erkender han, at han ikke ville have fået nogen af sine bestyrelsesposter, hvis ikke han var borgmester, og derfor burde man måske hellere helt droppe honorarerne og så give borgmestrene et eftertrykkeligt lønløft, mener han.

- Jeg tjener 50 procent ekstra i honorarer; det er voldsomt meget, og jeg synes også, det siger noget om proportionerne - at min faste løn er meget lav, siger han og sætter kommunaldirektørens løn på godt 1,2 millioner kroner som pejlemærke for en fremtidig lønstigning til sig selv.

KL-formand Martin Damm mener ikke, at honorarer overhovedet har en plads i diskussionen om borgmestrenes løn.

- De, der ingenting får i honorar, kan ikke leve af, at der er en borgmester et andet sted, der har nogle bestyrelsesposter, som han udtrykker det. Samtidig understreger han, at der skal være en kontant økonomisk gevinst ved at engagere sig i bestyrelsesarbejdet, sådan som han selv gør det i både KL, ATP og Kalundborg Forsyning.

- Hvis en kommunalt ansat tog en avisrute eller fik et ekstra job om aftenen eller i weekenden, ville man jo ikke sige til dem, at de ikke måtte få løn, siger han.