Borgmester: Det er bare urealistisk
Borgmester: Det er bare urealistisk
Jammerbugt skal spare syv mio. kr. på konsulenter, hvis den halve mia. kr. i samlede besparelser for kommunerne næste år fordeles efter den sædvanlige nøgle. Problemet er bare, at så meget bruger kommunen slet ikke på konsulenter, siger borgmester Mogens Gade (V).
Han forsikrer, at det nok skal lykkes kommunen at spare noget på konsulenter og at finde resten af pengene på andre områder. Men han er træt af, at der gives et indtryk af, at der bruges unødvendige penge på konsulenter.
- Jeg er bekymret for, hvis de tror, vi bruger så mange penge på det, for det matcher ikke virkeligheden. Jeg kender godt gamet - regeringen har haft en mærkesag, den skulle have igennem, og så har KL bøjet nakken og sagt, at så finder vi de penge. Det er ikke så forskelligt fra alle andre år, det er bare urealistisk, siger han.
Det har vi gjort
Mogens Gade anerkender, at der godt kan være penge at spare ved selv at klare opgaver, man tidligere har betalt konsulenter for. Jammerbugt har blandt andet udviklet sin HR-afdeling, så den selv kan tage sig at rekruttere nye medarbejdere undtagen i de allerøverste lederstillinger i stedet for at bruge rekrutteringsbureauer.
- Men det har vi gjort for flere år siden. Nu bliver vi nødt til at skære flere penge. Vi skal også nok finde noget, men ikke i det omfang, vi står til, siger han.
I en rundspørge foretaget af Danske Kommuner svarer 33 ud af 43 borgmestre, at deres kommune i lav eller meget lav grad kan bidrage med deres andel af konsulentbesparelserne.
Læs også: Kommuner skal spare på konsulenter: 'Et fromt ønske, som ikke matcher virkeligheden'
Læs også: Arbejdsgruppe: Svært at opgøre brugen af konsulenter
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.