Det er vanskeligt at opgøre forbruget af konsulenter og at følge, om det falder som ønsket af regeringen. Det fremgår af afrapporteringen fra et udvalg, som blev nedsat i efteråret med deltagelse fra Finansministeriet, KL og Danske Regioner. 

For det første opgør stat, regioner og kommuner nemlig udgifterne forskelligt. Kommunerne tæller fx advokater, arkitekter og ingeniører med, men det gør staten og regionerne ikke. 

For det andet volder især brug af it-konsulenter problemer, fordi der sjældent skelnes mellem drift, vedligehold og udvikling, så der fx typisk også indgår køb af licenser og software i fakturaerne. 

Hvad betyder 'honorar efter aftale'?

Desuden er der rig mulighed for fejl, både i staten, hvor konsulentforbruget er baseret på manuelle indtastninger og ikke kan rettes bagefter, og i kommuner og regioner, hvor indkøbssamarbejdet SKI ifølge rapporten er eneste måde at finde data om konsulentforbrug.

Her foregår en stor del af kategoriseringen automatisk og er præget af tilfældigheder, fordi det er svært at beskrive komplekse ydelser i én fakturalinje. Fx står der typisk 'honorar i alt jf. aftale' på en faktura, og så vil det kræve omfattende gennemgang af alle fakturaer og ofte også kontakt til leverandøren, hvis de skal opgøres korrekt.

Og ikke nok med det: Data om brugen af konsulenter et år er først tilgængelig for SKI i efteråret det følgende år. 

'Såfremt der skal følges op på kommunernes og regionernes konsulentforbrug ved økonomiforhandlingerne i 2021, vil det således skulle ske med forbrugsdata fra to år tidligere,' hedder det i rapporten.

‘Kan overveje redegørelse’

Alt i alt har gruppen svært ved at komme med bud på, hvordan man kan lave en tæt og løbende opfølgning.

'I det omfang, der træffes beslutning om opfølgning på konsulentforbruget, kan det overvejes, at det sker sektorvis med redegørelse af konkret gennemførte aktiviteter og initiativer, der kan sandsynliggøre reduceret anvendelse af det eksterne konsulentforbrug. Redegørelsen kan evt. suppleres med de historiske forbrugstal opgjort efter den fælles afgrænsning,' lyder arbejdsgruppens forsigtige forslag.

‘Arbejdsgruppen anbefaler derudover, at opdragsgiveren generelt ser på, om der er opgaver, som i højere grad kan løses internt evt. ved opbygning af kompetencer i stedet for ved brug af eksterne konsulenter.’ 

Lidt konkret er der dog kommet ud af udvalgsarbejdet:

Udvalget foreslår fremover en ensrettet definition af konsulenter, som ligner den, staten hidtil har brugt, plus juridisk bistand. 

Desuden definerer udvalget i fem punkter, hvornår man bør anvende konsulenter. Blandt andet skal man lave en grundig vurdering af behovet på forhånd, man skal overveje, om man selv kan udføre en del af opgaven, man skal lave en grundig dialog med leverandøren før og undervejs, og man skal evaluere bagefter.

Læs også: Kommuner skal spare på konsulenter: Et fromt ønske, som ikke matcher virkeligheden

Læs også: Borgmester: Det er bare urealistisk