Kommunen.dk
MENU

Blå blink og vejrudsigter knækker kommunens Facebook-krise

Kommunerne har fundet nye tricks, til at kommunikere effektivt med borgerne på Facebook

Blå blink og vejrudsigter knækker kommunens Facebook-krise

Kommunerne har fundet nye tricks, til at kommunikere effektivt med borgerne på Facebook

På de fleste kommuners væg hersker en stemning, som kan bringe tankerne hen på hovedgaden i en tom western-by. Det er ikke svært at se, hvorfor mange kommuner helt holder sig væk fra Facebook.

Det kræver nemlig en indsats fra kommunen, før borgerne også kommer til tasterne. Det er i hvert fald Lotte Leths erfaring. Hun er kommunikationsrådgiver i Tønder Kommune, hvor det går godt med at få borgernes opmærksomhed.  

- Hvis der er et emne, som bliver talt om i frokostpausen, så virker det også på Facebook. Det er lige meget, om det er stormvarsel, nyt fra egnen eller trafiknyt. Man skal passe på ikke at tænke, ‘jamen det er der jo andre hjemmesider, som skriver om,’ siger Lotte Leth. 

 

Saks en vejrudsigt

Der er intet, der kommer af sig selv. Heller ikke kommentarer og 'Likes' på Facebook. Den sønderjyske kommune har gode erfaringer med straks at give borgerne besked, når der sker noget helt jordnært.

- Vi skriver om bilkøer og større trafikuheld. Blå blink og praktisk viden er populært hos vores brugere, siger Lotte Leth.

Tønder Kommune fik en del respons, de to gange de saksede DMI’s vejrudsigt. Facebook-brugerne kan godt lide at få at vide, at der er tre dage med høj sol på vej, eller den første nattefrost er lige om hjørnet. Op til seneste weekend, huskede Lotte Leth Tønder-borgerne på, at det snart skiftede til vintertid.

 

Fotos og kultur

Det er et tydeligt mønster, når man besøger Facebook-siderne, at nogen kommuner har fået hul igennem til borgerne, mens andre sukker efter summende snak og Likes. I Odder Kommune hitter fotoindslag fra borgerne for eksempel. Der er mange kommentarer under hvert billede, og det klæder siderne med de farvefulde fotografier.

Frederiksberg Kommune skriver om, hvad der sker politisk i kommunen. Men også kulturlivet fylder meget. Ligesom Tønder, er det populært at skrive om vejret, og et billede af en af byens parker med en hilsen om ‘Rigtig god weekend, Frederiksberg!’ har fået 23 Likes fra byens borgere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR