Kommunerne har i en årrække haft ry for at være dårlige betalere. Men det lidet flatterende renommé er muligvis overdrevet eller mere facetteret end som så.

Det viser de bedømmelser af både offentlige og private kunder, som brugerne af den populære regnskabsløsning Dinero løbende har afgivet. I alt 150.000 bedømmelser er afgivet indtil videre.

- Jeg må da være helt ærlig og sige, at jeg havde den fordom, at alle kommunerne nok ikke nødvendigvis ville optræde på vores Flinkeliste. Men det er jo gjort til skamme, for der må være sket en form for løft i forhold til fortiden, siger Martin Thorborg, medstifter af og direktør hos Dinero.

Når en Dinero-bruger har solgt sine varer eller ydelser til eksempelvis en kommune, kan salget bedømmes positivt eller negativt. Bedømmelserne bruges efterfølgende til at udstille de flinkeste af alle kunder på den såkaldte Flinkeliste.

Her markerer kommunerne sig positivt med blandt andet en førsteplads og andenplads, ligesom 44 kommuner i alt findes på top-100.

Du kan se listen over kommunernes placering på Flinkelisten nederst i denne artikel.

Liv eller død

I dag figurerer 96 af landets 98 kommuner på Flinkelisten, og det er ifølge Dinero et udtryk for, at kommunerne er blåstemplet som gode betalere og samarbejdspartnere af de mere end 40.000 iværksættere, som bruger Dinero som regnskabsprogram.

- Da vores kunder primært er mindre selvstændige firmaer, der har brug for likviditeten - de skal jo selv kunne betale deres regninger - så er det afsindig vigtigt for dem, at de får pengene til tiden, og det ser jo ud til, at de får dem af kommunerne, fortæller Martin Thorborg.

Dinero-direktøren har i mange år været et kendt ansigt som talerør for iværksættere i medierne og via egne videoblogs, hvor der ikke lægges fingre imellem, når der skal uddeles ros eller ris for at sætte spotlys på problemstillinger, der er med til at gavne eller besværliggøre vilkårene for de mindre virksomheder.

- Historien viser, at folk tidligere har gået og ventet på deres betalinger i månedsvis, fordi kommunerne på et eller andet plan har haft andre prioriteter. Hvis du sidder hos en offentlig instans, kan det måske også være svært at sætte sig ind i, at den lille håndværker derude, der har arbejdet for kommunen, skal betale sin moms på en bestemt dato, og de penge skulle komme fra det arbejde, han har leveret for kommunen, siger Martin Thorborg og fortsætter:

- Når pengene ikke kommer, så får håndværkeren et gevaldigt problem, fordi den ene offentlige instans, SKAT, gerne vil have sine penge nu, mens den anden offentlige instans, kommunen, måske har fedtet lidt med pengene. På den led kan det måske være svært at sætte sig ind i dagligdagen hos en mindre selvstændig erhvervsdrivende.

Skåret ud i pap er problemstillingen ganske enkel, mener han:

- Som en lille selvstændig virksomhed kan det jo betyde forskellen på liv og død for ens virksomhed - ganske simpelt.

Førsteplads til Odense

Allerøverst på Flinkelisten står Odense Kommune – vel at mærke, når både private og offentlige instanser medtages.

- Vi har en meget stolt tradition, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Vi har en solid og sund økonomistyring i Odense Kommune. Der er selvfølgelig mange facetter i sådan en styring, og en af dem er selvfølgelig også det at betale fakturaer, siger Kirsten Pilely, kontorchef i borgmesterforvaltningen.

I Odense er forvaltningen naturligvis glad for førstepladsen, men det er ikke ligefrem en storpralende kontorchef, kommunen.dk snakker med.

- Man kan også godt finde eksempler hos os, hvor hastigheden i betalingerne halter. Men når jeg snakker med mine kollegaer, er der rimelig pæn opfølgning på det her; man sidder faktisk og laver en overordnet controlling. Hænger der fakturaer i systemet, der ikke bliver betalt, får man dem skubbet ud, for vi går faktisk op i, at tingene bliver betalt til tiden, fortæller Kirsten Pilely.

Det er ligeledes svært for kontorchefen at pege nøjagtigt på, hvad Odense gør for at sikre sig gode anmeldelser hos Dinero-brugerne.

- Vi er jo en kæmpe organisation - vi har et nettobudget på 11 milliarder kr. bare for at sætte det i perspektiv. Vi har fem selvstændige forvaltninger, der er organiseret med politiske udvalg, som har hvert sit ansvarsområde. Men vi arbejder jo på tværs og har fælles strategier, så vi har herunder en fælles strategi for, hvordan vi kører vores økonomistyring, siger hun.

Ifølge Kirsten Pilely er det på det overordnede plan altafgørende, at Odense formår at lave sine økonomiske prognoser korrekt.

- Når jeg siger, at vi står på et fundament af noget solidt og noget sundt, så er det, fordi vi gennem mange, mange år har haft rigtig godt styr på ikke at blive overrasket i forhold til vores økonomiske prognoser. Og så kan man jo spørge sig selv, om det nu også er så svært at gøre, men det er det rent faktisk, forklarer hun.

Rutiner og sund fornuft

Der er dog alligevel arbejdsrutiner, som er med til at gøre arbejdsgange mere smidige og fornuftige, mener hun.

- Fakturaer, hvor beløbene ikke er megastore - dér skal vi ikke nødvendigvis gennem mange led for at kontrollere, om vi nu har fået den skammel til 300 kr., vi har bestilt. Det behøver vi måske ikke have en leder til at skrive under på, forklarer hun og fortsætter:

- Vi har vurderet, hvor vi ser en risiko. Her har vi defineret grænser, og økonomimedarbejderne bruger deres sunde fornuft i forhold til, om det er en leverandør, vi kender. Noget glider hurtigere igennem end andet - dermed ikke sagt, at det ikke bliver set. Netop dét kan også være med til at gøre, at hastigheden på betalingerne øges. Vi opererer også meget ud fra tillid og ud fra folks sunde fornuft. Men hvis der nu kommer en regning fra Saudi-Arabien, så kan det jo godt være, at vi lige studser over det.

I Odense er det forholdsvis nemt og hurtigt at betalte sine regninger for kontorstole eller A4-papir, men det er straks en anden sag, når det drejer sig om mere vidensbaserede ydelser, forklarer kontorchefen.

- Der er områder, der er mere komplicerede end andre, hvor det er sværere at betale regningen hurtigt. Det kunne være konsulentydelser, hvor vi måske ikke synes, at vi har fået den kvalitet i ydelsen, som vi burde. Derfor er der jo områder, som ikke er så strømlinede som andre, siger hun.

For at øge kvaliteten og hastigheden indenfor økonomistyringen undersøger Odense Kommune i øjeblikket markedet for mere intelligente systemer, hvor det forventes, at robotter og avancerede algoritmer skal hjælpe mere til i den kommende tid.

- Vi vil gerne flytte os mere og mere fra manuelle processer over til systematisk, automatisk controlling. Vi kigger også en smule på kunstig intelligens, så vi vil gerne flytte os mere og mere væk fra manuelt til automatik og machine learning, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke kun for at spare hænder, men også for at få yderligere kvalitet ind i vores betaling. Vi er i den spæde start, hvor vi har iværksat et projekt, hvor vi laver et pilotprojekt med automatisk betaling af regninger via machine learning. Vi har nemlig de her 300.000 fakturaer, og dem vil vi gerne have maskiner til at hjælpe med at bearbejde.

Magtdistancen

Hvis kommunerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt for deres leverandører, særlig de mindre af slagsen, så falder snakken særlig på betalingshastighederne.

- Det er klart, at det perfekte scenarie er, at regningerne betales med det samme. Næsten alle små selvstændige står og mangler penge til ting. Det kan være håndværkeren, der står og mangler penge til at købe materialer for. Og hvis en af de store kunder, lad os sige en kommune, pludselig betaler før tid eller bare betaler med det samme, så betyder det også, at den håndværker har penge til at gå ud og købe materialer. Ved at betale hurtigt er du også med til at holde gang i hjulene i Danmark, forklarer Martin Thorborg.

Ifølge Martin Thorborg bør kommunerne være særlig bevidste om den udtalte magtdistance mellem offentlig instans og iværksætter.

- Jo større en instans er, og jo mere købekraft du har, jo sværere er det for de små virksomheder at rykke for betalingen, fordi leverandørerne ikke vil gøre sig uvenner med den store kunde, siger han og afslutter:

- Jeg tror bare, at det er vigtigt at forstå, hvor vigtigt det er for en mindre virksomhed at få sine penge til tiden. Hvis man forstår den vigtighed, så tror jeg også, at ens systemer er kalibreret til det. Tidligere har mange ikke forstået, at når man sidder med den magt, så sidder du med en virksomheds liv i hænderne. Og hvis du nu er god mod den virksomhed, så består den nok også om 10 år, hvor den er med til at skabe arbejdspladser og er med til at betale velfærden.