Rødt borgmesterbagland skal redde Krags udligning
Rødt borgmesterbagland skal redde Krags udligning
Astrid Krag løber stærkt. Da klokken når det præcist aftalte tidspunkt for vores interview, kommer hun susende ind ad døren til Slotsholmen 22, stikker høfligt hånden frem, spørger, om det mon ikke er kommunen.dk, og skynder sig videre ind på kontoret for at lægge overtøjet med to pressemedarbejdere efter sig.
Hun kommer direkte fra A og skal videre til B, som i dag er et rundbordsmøde om prostitueredes vilkår. For siden 17.810 vælgere i Sjællands Storkreds stemte på hende ved folketingsvalget, og statsminister Mette Frederiksen udpegede hende til ministerholdet, har der været nok at se til.
Lige om lidt er hendes næste store opgave en reform af udligningen, der er i hendes kalender til februar. Derudover har Astrid Krag en nærhedsreform og meget andet at se til som minister.
Vi mener, at ordentlig velfærd skal være tilgængelig i alle dele af landet.
Når hun suser mellem Folketinget og ministeriet, passerer hun K.K. Steinckes buste, som for indenrigsministeren ikke kun udstråler socialpolitik, men også binder den sammen med den kommunale udligning:
- Hvis man kigger på hele starten af vores velfærdssamfund og på den socialreform, som K.K. Steincke stod bag, var det jo i samme ombæring, man begyndte at udligne mellem kommunerne. Med ‘Danmark er for lille til store forskelle’ mener vi, at ordentlig velfærd skal være tilgængelig i alle dele af landet, siger Astrid Krag.
- Og det forudsætter dels, at vi prioriterer velfærden økonomisk, dels at vi har en omfordeling og er solidariske med hinanden på tværs af landet, siger hun.
Underforstået: Hun ved godt, at borgmestre landet over står og råber på en udligningsreform på tværs af partifarver.
Så hvordan griber man opgaven med at forene socialpolitikken med indenrigsområdet og de 98 samarbejdspartnere an?
Man trækker vejret, kigger reglerne efter i sømmene og afventer, inden man lovgiver og gør noget forhastet.
Astrid Krag har været ordfører for forskellige udvalg gennem sine 12 år som folketingspolitiker og er tidligere formand for SFU.
Med andre ord har hun set, hvordan en enkeltsag rammer Folketinget, som fluks lovgiver på den baggrund, som hun siger. Og selvom det ikke sker af ond vilje, ender det i for mange detaljerede love og regler, som ikke altid passer til det kommunale selvstyre ude i virkeligheden. Ja, der er forskel på Langeland og Frederiksberg, understreger ministeren.
Men øverst på listen står forhandlinger om udligningen, så lad os tage den først.
Blå bog: Social- og indenrigsminister Astrid Krag Kristensen (S), 38 år
- Tidligere SF’er og formand for SFU 2005-2007.
- Stillede op til formandsposten i SF, da Villy Søvndal gik af i 2012, men vandt ikke partiets urafstemning.
- Tidligere sundhedsminister for SF i den første regering under Helle Thorning Schmidt fra 2011 til 2014.
- Tidligere bachelorstuderende i statskundskab.
- Har arbejdet som pædagogmedhjælper og været ansat i hjemmeplejen i Amager.
- Født 17. november 1982 i Vejle og opvokset i Tørring med en mor, der var gymnasielærer og en far, der var tekstforfatter.
- Gift med rapperen Andreas Seebach og mor til tre børn.
Borgmestre får afgørende rolle
De første måneder har været hæsblæsende og travle, som hun selv beskriver dem.
Det kan ministerens februar også blive, når der står forhandlinger om en udligningsreform i kalenderen. En reform, den tidligere regering ikke formåede at samle et flertal bag, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke bakkede op om forslaget, men som ifølge Astrid Krag er hendes næste bundne opgave.
- Vi ønsker at få landet et nyt system, så kommunerne ved, hvad de har at forholde sig til, når de skal lave budgetter og levere den kernevelfærd, som borgerne forventer af både dem og os, siger hun.
Systemet, som det er nu, skaber nemlig for meget usikkerhed og for store økonomiske udsving, og det gør det svært for kommunalpolitikere at vide, hvor meget de har at gøre med, mener ministeren.
Jeg tror, det giver god ballast, at det er et stort borgmesterparti, der sidder og skal prøve at tilrettelægge processen og slutresultatet.
- Der er jo heldigvis rigtig mange dygtige borgmestre rundt i landet, som kan være med til at kvalificere diskussionen om, hvordan vi skal indrette udligningssystemet, siger hun.
Forleden viste en rundspørge foretaget af Danske Kommuner dog, at hver tredje borgmester simpelthen ikke tror på, at regeringen vil lande en aftale om udligning inden næste kommunalvalg.
Trods skepsissen holder Astrid Krag fast i tidsplanen og virker tryg ved sit røde bagland.
- Jeg tror, det giver en god ballast, at det er et stort borgmesterparti, der sidder og skal prøve at tilrettelægge processen og slutresultatet, siger hun med henvisning til de 47 borgmesterkæder, Socialdemokratiet samlet set bærer.
Lokale mandater
Og så til en anden ting i Astrid Krags kalender, der også er vigtig på den kommunale dagsorden, men som ikke handler om udligning.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i oktober gik på talerstolen og åbnede Folketinget, sad Astrid Krag på tilskuerrækken i folketingssalen, mens Mette Frederiksen sagde, at Danmark har brug for en nærhedsreform.
I dag fortæller Astrid Krag, at hun vil bruge visionen, som Socialdemokratiet har døbt nærhedsreformen, til at sikre bedre velfærd i alle landets kommuner. Vejen dertil er ifølge ministeren mindre regulering af kommunerne. Hun vil fjerne nogle af de bureaukratiske forhindringer for, at læreren, sosu’en, pædagogen og alle de andre kan gøre deres egentlige arbejde.
- Reformen skal gå hele vejen fra Christiansborg, gennem kommunerne og ud i børnehaver, på skoler og plejehjem og give større rum til medarbejdernes faglighed og til at løse kerneopgaven, siger Astrid Krag.
Og hvad betyder det så i praksis? Indtil videre lægger de første dele af udspillet op til færre dokumentationskrav og mulighed for flerårige budgetter i for eksempel daginstitutioner og på plejehjem. Derudover skal for eksempel jobcentre have større frihed til at finde lokale løsninger.
Det er altså ledere og medarbejdere selv, der skal sætte retning, når regeringen og Astrid Krag vil lovgive mindre der, hvor kommunerne ved bedst. For eksempel på det specialiserede socialområde, som både optager ministeren og KL, der op til økonomiforhandlingerne fortalte om stigende udgifter og pres på området.
Et skridt tilbage
I november tonede ministeren derfor frem via en Skype-forbindelse med et budskab, der trængte igennem en hakkende forbindelse til knap 600 kommunalpolitikere og embedsmænd i den anden ende i Aarhus.
- I har en nøglerolle for udsatte borgere, og jeg tør godt gribe i egen barm og sige, at innovationskraften ikke er lige så god på Slotsholmen, som den er ude i kommunerne. I ved mere og bedre, sagde hun.
Og netop tendensen med at trykke for hurtigt på lovgivnings-knappen vil hun aflive i sin ministertid:
- Borgerne vælger jo en politiker med et lokalt mandat, fordi de har et kendskab og en bedre indsigt i, hvad der kan være af lokale problemstillinger, muligheder og prioriteter, siger Astrid Krag.
Men en nærhedsreform vil også forpligte kommuner, lyder det fra ministeren.
Hvis vi træder et skridt tilbage med detailregulering, og kommunalbestyrelserne så bare træder et skridt frem og laver yderligere regulering, er vi lige vidt.
- Hvis vi træder et skridt tilbage med detailregulering, og kommunalbestyrelserne så bare træder et skridt frem og laver yderligere detailregulering, er vi lige vidt. Vi ønsker en bevægelse, som kræver, at kommunerne er med på den. Kommunerne skal tage det rum, der så er, og ikke bare tilsvarende fylde det ud med ny regulering over for deres institutioner, siger hun.
Sagt på en anden måde skal kommunerne følge trop og give medarbejdere plads til at finde løsninger i stedet for forvaltningen, hvis Christiansborg holder igen med lovgivningen.
Allerede i august bebudede Astrid Krag et eftersyn af anbringelsesområdet, som hun nu har fået skrevet ind i aftalen om satspuljereserven. Her kan det være, at pilen peger ud på problemer i sagsbehandlingen, når kommunerne forvalter lovgivningen. Det kan også være, at den peger ind på Christiansborg og kræver en lovændring, lyder det fra Astrid Krag.
At tolke ud fra Krags ord leder hun altså efter grundige og gennemarbejdede løsninger, inden hun lovgiver på livet løs. Det gælder også udligningen.
Både når det gælder udligningen og nærhedsreformen må kommunerne vente lidt længere på at finde ud af, hvad det konkrete indhold bliver. På den måde kan man sige, at det først til februar eller senere vil vise sig, om Danmark er for lille til store forskelle.
Ministeren om...
centralisering: 'Vi anerkender, at der er steder, hvor det er sværere at drive kommune end andre. Her har vi et ansvar for, at man får en hjælpende hånd, så man kan levere ordentlig velfærd. Jeg håber, at det lykkes os at sikre et Danmark i bedre balance, hvor vi får gjort op med den centralisering, der har været i alt for mange år.'
hjemløse: 'Der har nok været en tendens til, at vi har haft meget fokus på de større byer, og der viser de seneste hjemløsetal en bekymrende stigning i midaldrende og ældre hjemløse uden for de store byer. Det er et kæmpe stort problem, hvis vi ikke kan holde hånden under nogle af de mest sårbare borgere, vi har i provinsen og i landkommunerne.'
anbragte børn og unge: 'Det væsentligste for mig er at sørge for god velfærd i hele landet, og som socialminister er jeg ekstremt optaget af, hvad vi gør for de mest udsatte børn og unge. De anbragte, som har forældre, der ikke kan give dem den omsorg og tryghed, som de har brug for, og som fællesskabet så tager ansvar for. Der løfter vi det ikke godt nok i dag.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
