Fremover bliver der færre historier om kommunale direktører med fratrædelsesbeløb på flere millioner. Det, der hidtil har gjort dem mulige, er de åremålsansættelser, som de fleste kommunale direktører er blevet ansat på i mange år. Men nu gør flere kommuner brug af kontraktansættelse.

”Uden at vi har tal på det, er det vores indtryk, at mange kommuner i højere grad er begyndt at bruge kontraktansættelse i stedet for åremålskontrakter,” fortæller Per Hansen, der er formand for de offentlige chefer i DJØF, og leder af KL’s personalejuridiske kontor Karsten Thystrup har observeret det samme.

En af de kommuner, der er gået over til kontraktansættelse er Frederikssund. I Kommunens undersøgelse af fratrædelsesgodtgørelser topper deres tidligere kommunaldirektør med i alt 4,7 millioner kroner.

”Vores næste kommunaldirektør blev ansat på en kontraktansættelse. Den erfaring, vi gjorde os med åremål,  var, at det ikke gav os de frihedsgrader, man havde ventet. Ordningen var dyr, når man skulle forlange den, og den var dyr, både når åremålet ophørte ved udløb, og når man skulle stoppe samarbejdet i utide,” siger borgmester I Frederikssund Ole Find Jensen (S).

Ikke gyldent håndtryk

En kontraktansættelse adskiller sig blandt andet fra en åremålsansættelse ved ikke at være tidsbestemt, og ved at det på forhånd er besluttet, hvad vilkårene er ved en afskedigelse. Selvom Frederikssund havde deres erfaringer med dyre åremålskontrakter, mener hverken DJØF eller KL at det er den primære grund til, at man nu skifter. 

”Jeg tror ikke man fokuserer på sådan noget, når man sidder overfor hinanden og skal planlægge et samarbejde de næste mange år,” siger Per Hansen fra DJØF, der ligesom Karsten Thystrup fra KL peger på, at kontraktansættelsen først blev mulig i 2006 og derfor vinder langsomt frem:

”Det er sket i takt med, at man bliver mere opmærksom på kontraktansættelserne ude i økonomi- og ansættelsesafdelingerne. Det har ikke noget at gøre med, om den ene er billigere eller dyrere. De er begge billigere end det oprindelige udgangspunkt, som var varig tjenestemandsansættelse,” fortæller Karsten Thystrup. 

Han henviser til, at åremålskontrakter blev indført som et alternativ til tjenestemandspensionen, og at man derfor bliver nødt til at sætte de beløb, der bliver udbetalt i dag i perspektiv:

”Jeg mener ikke, man kan kalde det gyldne håndtryk. Det er et beløb, der udbetales på baggrund af en aftale, som erstatter en pensionsordning. På tjenestemandspension skulle du, hvis du ville skille dig af med én, betale tjenestemandspension resten af hans liv og derefter til hans overlevende kone og børn. Det er meget dyrere, end hvad man får, hvis man bliver fyret på en åremålskontrakt eller en kontraktansættelse,” fortæller Karsten Thystrup.

Alternativ til tjenestemand

Han forklarer, at åremålsansættelserne blev indført i 90’erne efter et bredt politisk ønske om et alternativ til tjenestemandsansættelser. I 2006 blev man i overenskomstaftalen enige om muligheden for kontraktansættelser. De har den fordel, at det hverken er en tidsbegrænset eller en tjenestemandsansættelse.

Lektor Morten Balle Hansen fra SDU har forsket i kommunale lederes baggrund og karriereforløb. Han fortæller at åremålskontrakterne skal ses i sammenhæng med hele New Public Management-bølgen. Det var ideen med at hente bestemte folk med bestemte kompetencer ind til en bestemt opgave og skille sig af med dem bagefter. 

”Men efterhånden opdager man ulempen ved dem. Udover at de er dyrere, så er det svært at performe. Åremålskontrakter følger typisk en resultatkontrakt, men med de chefjobs, der handler mere om politisk rådgivning, kan det være svært at formulere sådan en kontrakt,” siger Morten Balle Hansen.