Med lanceringen af beskæftigelsesreformen har Mette Frederiksen (S) kastet sig selv og regeringen ud i en strategisk balancegang, der i bedste fald for dem kan ende med en stor politisk sejr, men også i værste fald kan ende med en reform helt ude af deres kontrol.

For første gang i denne regerings levetid kom der nemlig ikke et forårsreformudspil, der med få rettelser kunne sluges råt af de borgerlige.

Regeringen har prioriteret at præsentere et fagligt rødt udspil op til første maj. Ind kom flere opgaver til A-kasserne og et uddannelsesløft til de ufaglærte. Ud røg sandsynligheden for en nogenlunde nem løsning.

Venstre kan nok nikke godkendende til forslagene om mere virksomhedsretning og individualisering af beskæftigelsesindsatsen. En refusionsreform i stil med Arbejdsmarkedskommissionens forskrift virker også som logisk liberal politik.

Men de faglige fraser om uddannelsesløft og især modstanden mod at overføre besparelser fra indsatsen direkte over i en erhvervsvenlig vækstplan virker for langt fra, hvad de borgerlige kan gå med til.

Desuden kan det blive for stor en politisk sejr for en mulig kommende hovedmodstander, hvis Mette Frederiksen lykkes med at få gennemført sin røde plan.

Mulighed for DF-løsning

Venstre har prompte angrebet det svage punkt i SR’s plan: Evidensen bag, at uddannelsesløftet giver mening.

Da Carsten Koch fremlagde sine anbefalinger, lød meldingen, at hans udvalgsanalyser ’desværre’ ikke generelt viste noget positivt resultat af uddannelse til de ledige – ikke engang de ufaglærte. Desværre, fordi hans socialdemokratiske mindset selvfølgelig havde håbet på det modsatte.

Det er en kæphest, der dårligt kan skamrides nok af de borgerlige og erhvervslivet. Og måske er det i virkeligheden også bedst for Venstre, hvis de kan få forhandlingerne til at bryde sammen og på den måde satse på at få sat Claus Hjort Frederiksen i scene med en erhvervsvenlig blå beskæftigelsesreform efter et valg.

Valgstrategien er dog også farlig for Venstre, fordi de risikerer at udstille splittelsen i blå blok i fuldt flor.

Dansk Folkeparti sidder nemlig i kulissen og kan vel ikke bare lade det hele falde, hvis Venstre forlader forhandlingslokalet.

DF’s vælgere er i vid udstrækning folk, der sikkert selv kunne eller i hvert fald kender nogen, der kunne nyde godt af det bebudede uddannelsesløft. Og Kristian Thulesen Dahl kan let blive udstillet som en hykler, hvis han ikke slår til og bærer regeringens oplæg igennem.

Skal der udlignes?

Deadline er sat til sommer, har Mette Frederiksen tidligere sagt. Og lykkes det ikke at få en aftale på plads inden da, må regeringen nok lide det store nederlag at droppe deres nye prestigeprojekt. En aftale med SF og Enhedslisten vil betyde frit spil for de borgerlige til at lave det hele om efter et valg. Alternativt kan Helle Thorning-Schmidt jo også bare udskrive valg.

Et valg, hvor oplægget allerede er klart, og angrebet på Venstre ligger ligefor: Hvem skal holde for, når Lars Løkke skal spare fire milliarder på be-skæftigelsen og samtidig hol-de den offentlige vækst i nul?

Meningsmålingerne peger dog så meget på endnu et socialdemokratisk katastrofevalg, at selv en gennemført stærk kampagne næppe kan undgå, at Helle må stille stiletterne.

Så planen må fortsat være at holde Venstre tæt til sig og forsøge at lande en aftale, der ligner lidt mere af det, Carsten Koch lagde frem tidligere på året.

På kommunal basis afhænger rigtig meget af, hvad politikerne på Christiansborg de kommende uger kan blive enige om.

Der virker til at være konsensus om, at refusionssystemet vil blive ændret markant, så det fremover bliver mindre og mindre økonomisk fordelagtigt, jo længere folk står uden job i kommunen.

En plan, som arbejdsmarkedsforskere tidligere har påpeget kan skævvride kommunernes økonomi yderligere, og som KL-formand Martin Damm for nylig her i Kommunen bebudede nok bør følges op af en eller anden form for udligningssystem.

Men som sportsklicheen lyder, skal man tage én kamp ad gangen. Og arbejdernes kampdag er jo som bekendt netop overstået for i år. Nu skal der forhandles.