Ældrebyrde, ældrestyrke, den demografiske udfordring. Kært barn har mange orwellske navne, men et er sikkert: baby boomers er blevet pensions boomers, og Danmark står over for en bølge af ældre mennesker, der fremover kommer til at få brug for hjemmepleje, sygepleje og plejeboliger.

En kortlægning, kommunen.dk har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser nemlig, at andelen af befolkningen, der bliver over 80 år, stiger år for år. Og det er især kommuner i yderområderne, der kommer til at kunne mærke konsekvenserne økonomisk.

For mens en femtedel af befolkningen i år er over 65 år, ventes det at være hver fjerde i 2030. Og mens der i 2019 var fem pct. af befolkningen, som havde rundet 80 år, forudser prognoserne næsten ti pct. i 2030. Det kommer til at kunne mærkes.

De fire ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø rammes mest tydeligt. På Læsø vil 15,5 pct. af befolkningen i 2030 være fyldt 80 år mod 9,5 pct. i dag, og den udvikling kan allerede nu mærkes i kommunekassen, hvor man netop har lukket et budget i minus igen. 

- Vi gør jo, hvad vi kan, og der er mange, som holder sig aktive. Det betyder heldigvis, at når vi får dem ind i plejesystemet, så er de godt oppe i årene. Men for at komme udviklingen i møde allerede nu har vi sat gang i en række frivillige træningsforløb, som folk over 60 år kan deltage i. Derudover er vi også i gang med en yderligere rehabiliteringsindsats, hvor vi tager ud og besøger folk i deres hjem, fortæller Helle Carlsson Kunckel Christensen, der er leder af ældre og omsorg i kommunen.

Men det er ikke kun i de små kommuner, det vil kunne mærkes, at der bliver flere og flere ældre. I Egedal Kommune vil der i 2030 være over dobbelt så mange over 80 år som i dag. I rede tal er der tale om en stigning fra 1450 til 3100 borgere. Det svarer til en stigning fra 3,4 til 7,1 pct. af borgerne i kommunen.

Ældrebølgerne rammer i vandkanten

Den stigende gruppe af ældre bliver en udfordring for stort set alle kommuner, siger professor i kommunaløkonomi hos Vive Kurt Houlberg. Især er der to måder, kommunernes økonomi bliver udfordret, forklarer han. 

For på den ene side bliver skattegrundlaget generelt mindre, hvis en kommune får flere ældre borgere. Ældre betaler generelt mindre i skat end den erhvervsaktive del af befolkningen, fordi pensionister typisk får færre penge udbetalt, end da de gik på arbejde. Men kommunerne rammes også af, at ældre mennesker er dyrere skatteborgere end resten af befolkningen. 

- Især når der kommer flere ældre ældre, vil der være flere, der har behov for at trække på omsorg, pleje og sundhedsydelser i kommunen, siger Kurt Houlberg. 

Men, tilføjer han, der er stor forskel på, hvor store udfordringerne bliver for kommunerne:

- For der er en tendens til, at jo længere du kommer ud i periferien af landet, jo større er andelen af ældre i befolkningen. Noget af det bliver opfanget af udligningssystemet, men det kompenserer kun delvist for de forskelle, der er på kommunernes økonomi, siger han.

Den økonomiske udfordring afhænger også af, hvilke ældre der bliver flere af. Hvis de er relativt ressourcestærke både økonomisk og sundhedsmæssigt, vil det have mindre betydning, end hvis det omvendt er mindre ressourcestærke ældre.

- Pensionsformuerne for fremtidens pensionister er for eksempel meget større end tidligere. Derfor vil de også fremover komme til at bidrage mere til kommunens skatteindtægter i takt med, at pensionsformuerne bliver udbetalt. Så i kommuner, hvor der er mange ældre med store pensionsformuer, vil den økonomiske udfordring blive væsentligt mindre end i kommuner, hvor de ældre ikke har store pensionsformuer, siger han. 

Han peger blandt andet på Hørsholm som en kommune, der på trods af en meget stor andel ældre borgere ikke vil blive ramt så hårdt økonomisk.

- Det er en af de tre kommuner i Danmark, hvor der er de største pensionsformuer blandt de ældre. Pensionsformuer beskattes først, når de kommer til udbetaling, og derfor skæpper det i kommunekassen, når de udbetales. 

Hjælp, pleje og bolig 

Der er flere grunde til, at antallet af ældre stiger mærkbart over de kommende ti år. Men især skyldes det, at de store fødselsårgange fra 1942-1948 bliver ældre, siger chefkonsulent hos KL, Niels Henning Bjørn. Han har regnet på, hvad det er for nogle udfordringer, kommunerne står over for, når befolkningssammensætningen ændrer sig. 

- De store årgange, som er født under og lige efter krigen, er i 70’erne nu. Om ti år i 2030 kommer de jo så til at være i 80’erne. Siden de blev født, har vi ikke haft så store fødselsårgange. Men vi kan også se de demografiske bølger, da de blev gift og fik børn i 1960’erne, og da deres børn fik børn. Det er simpelthen tiden, der kommer, siger han. 

For kommunerne betyder det, vurderer Niels Henning Bjørn, at der er flere borgere, som får svært ved at klare sig selv. 

- For kommunerne betyder det blandt andet, at flere skal have hjemmehjælp, der jo gerne er den første indsats. Senere får de brug for hjemmesygepleje, og til sidst er der brug for flere plejeboliger, når de har rigtig svært ved at klare sig i egen bolig, siger han. 

Spørgsmålet er så, hvornår de ældre får behov for offentlig service.

- Der er færre, der dør i 60’erne og 70’erne. Det betyder også noget for, at der er flere, der overlever og kommer i 80’erne og også i 90’erne.

Ifølge Niels Henning Bjørn har de ældre måske flere kroniske sygdomme, men antallet af år med ‘dårligt helbred og forringet funktionsevne’ stiger formodentlig ikke så meget som levealderen, vurderer han.

Derfor er det også vanskeligt for økonomerne at vurdere, hvor dyrt det egentlig bliver, at der kommer flere ældre borgere. 

Derfor kunne De Økonomiske Vismænd i deres nyeste rapport konkludere, at udfordringerne med den såkaldte ældrebyrde ikke bliver lige så slemme som tidligere antaget, siger overvismand Michael Svarer, der ud over at være formand for Det Økonomiske Råd også er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet:

- Det er klart, at vi kan se en kraftig stigning i antallet af ældre. Så for at vurdere, hvad presset på de offentlige finanser bliver, så har vi kigget på, hvor meget 70-årige koster i offentlige udgifter. Det nye i efterårets rapport er, at der er flere ældre, men en af grundene til, at der er flere ældre, er, at folk lever længere, end de gjorde tidligere. Og en af grundene til, at folk lever længere, er, at de ved en given alder er sundere. De trækker ikke så meget på de offentlige finanser, som de gjorde tidligere. Så en 70-årig i 2030 koster mindre end i dag, siger Michael Svarer.

Den effekt kaldes sund aldring, og den er svær at regne på, for det kræver, at man kan spå en smule. Hvor sunde kommer 70-årige for eksempel til at være om fem år? Og om ti?

- Og det er klart, at det er usikkert, da der er tale om fremskrivninger baseret på historiske data. Men det pres, som kommer via de ældre, bliver reduceret af en sund aldring, og vores nyeste beregninger viser, at det pres bliver mindre, end vi hidtil har antaget, fordi der altså ved borgernes 70 år er et mindre pres på de offentlige finanser end hidtil, siger Michael Svarer.