På finansloven er der afsat 2,7 mio. til en pulje, som skal hjælpe med at finansiere samarbejdet mellem de aktører, der arbejder med klimatilpasning. Pengene er et engangsbeløb, og fristen for ansøgninger udløb i denne uge. Fuldmægtig i Naturstyrelsen og en del af regeringens task force for klimatilpasning Mikkel Hall fortæller dk-teknik, at der er kommet 21 ansøgninger til puljen.

- Geografisk spænder de meget bredt: Fra Thisted i Nordjylland til Aabenraa i Sønderjylland, Middelfart lige midt i det hele, Lolland og København og nogle af omegnskommunerne, så det er virkelig hele landet, der har søgt, siger han.

Kommunerne kan få støtte til at finansiere halvdelen af et klimatilpasningsprojekt, og de kan søge om beløb op til 400.000 kr.  

- Der bliver ikke penge til alle projekterne: Der er jo 21, og de fleste går til grænsen og søger om maksimumbeløbet. Så det bliver maksimalt halvdelen, som får støtte, siger Mikkel Hall.  

Alt om vand
I regeringsgrundlaget er der meldt ud, at alle kommuner skal udarbejde klimahandlingsplaner. Planerne skal ligge klar ved udgangen af 2013, og puljepengene kan på den måde sætte skub i kommunernes klimabevidsthed og -tiltag.

- I forbindelse med arbejdet med de handlingsplaner er det utroligt vigtigt, at man får tænkt de centrale aktører med ind i processen. Og en central aktør for en kommunes klimahandlingsplan kan sagtens være nabokommunen. Så derfor er det vigtigt at sætte gang i de samarbejder nu, siger Mikkel Hall.      

Ved at koordinere og samarbejde om klimaindsatsen kan man undgå, at en kommune eksempelvis leder vandet hurtigt fra et areal ned til en å for at sikre mod voldsomme regnskyl – blot for at oversvømme nabokommunen.

- Når vi skal løse udfordringerne med flere kraftige regnskyl, for blandt andet at undgå oversvømmelser i folks kældre, skal det ske i fællesskab. Problemerne skal ikke bare skubbes videre til naboen eller nabokommunen. Den nye pulje til tværgående samarbejde på klimatilpasningsområdet skal sætte skub i samarbejdet, sagde miljøminister Ida Auken (SF), da hun offentliggjorde puljen i april tidligere i år.

Fælles fodslag
De fleste ansøgninger er om samarbejdsprojekter mellem to kommuner. Et eksempel på et projekt er
Brøndby og Vallensbæk Kloakforsyning og Spildevandscenter Avedøre, hvor Brøndby og Vallensbæk vil samarbejde om at lave en fælles klimatilpasningsstrategi og handlingsplan.

De to kommuner søger om penge til at sætte gang i klimatilpasningen af kloaksystemet og vil bl.a. se på mulige LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand eller Lokal Anvendelse af Regnvand), og hvordan kommunernes samlede system af vandløb og søer kan bruges til at undgå oversvømmelser.

Ud over det eksterne samarbejde mellem kommunerne er udfordringen for mange kommuner også, at de kommunale forsyningsselskaber og kommunerne internt skal finde et fælles fodslag. Fra 1. januar 2009 har alle kommunale forsyninger været selskabsgjort.

- Man har en samarbejdsudfordring mellem forsyningsselskab og kommune, som gør, at hvis man skal have andre parter ind over også, så kan det hurtigt blive problematisk. Og man kan ikke løse de her problemer, uden at kommuner og forsyningsselskaber kan samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber. Derfor har vi sat særligt fokus på at bidrage til, at man kan få de samarbejder i gang, siger Mikkel Hall.

Afkøling og sygdomsmønstre
Ifølge Mikkel Hall har alle ansøgningerne en ting til fælles: De handler om vand.

- Det er også vand og risikoen for oversvømmelser, som kommunerne i første omgang vil skulle fokusere på i de kommunale klimahandlingsplaner. Det er uden tvivl det mest presserende problem, men klimatilpasning – og de udfordringer, der kommer i den sammenhæng – er andet end bare håndtering af vand, siger Mikkel Hall.

Under klimatilpasnings-hatten er også emner som håndteringen af øgede tørkeperioder om sommeren, øget behov for afkølinger samt udfordringer i forhold til biologi, som både gælder menneskers sundhed og helbred – fx nye sygdomsmønstre og håndteringen af nye forhold i naturen. Det er alt sammen forhold, som kommunerne skal tænke ind i deres planlægning på længere sigt.

Naturstyrelsen satser på, at ansøgerne får svar på deres puljeansøgninger inden sommerferien.