De kritiske udtalelser om medarbejdernes arbejdsmoral og høje sygefravær fra kommunaldirektøren i Kolding gav voldsomme efterdønninger. Medarbejdernes faglige organisationer rasede, og med den nye borgmester i spidsen valgte byrådet at fyre Ingemann Olsen, som ellers havde været kommunaldirektør i Kolding siden 1982. 

Efter Ingemann Olsens egen mening kolliderer fyringen med hans grundlovssikrede ret til ytringsfrihed, men en uddybende kritik har han ikke lyst til at komme med. 

”Jeg vil ikke sætte ord på, hvad jeg mener om det, jeg har oplevet. Jeg er overbevis, om, at mine omgivelser har tilstrækkelig dømmekraft til at forstå min situation, uden at jeg skal forklare det med ord,” siger han. Han vil nu søge nyt arbejde – uden for den offentlige sektor.

Fagforenings-selvmål

Sagen fra Kolding bærer kimen til en mere principiel diskussion om, hvor meget en offentlig ansat kan tillade sig at mene udadtil. Byrådet er utvetydigt berettiget til at fyre, hvis der mangler tillid til kommunaldirektøren, men spørgsmålet er, hvilket signal det sender, siger Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF. Han er ikke enig i Ingemann Olsens udtalelser, men mener, at fyringen var en overreaktion.  

”Det er vigtigt, at der i den offentlige debatkultur er plads til, at man kan komme med nogle kvajede udtalelser – også som topchef – uden at man dermed mister sit arbejde,” siger han. 

Efter hans mening er der grundlæggende brug for, at flere blander sig i debatten.

”Nu risikerer vi jo, at en vigtig debat om sygefravær er lagt død. For hvem tør stikke næsen frem og sige sin mening oven på det her? Sagen bør give stof til eftertanke hos de faglige organisationer, som reagerede meget negativt på hans udsagn. For de er jo dermed selv med til at begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed, ” siger han. 

Af samme årsag vil DJØF nu gå i dialog med KL og regeringen for at fremme en mere åben debatkultur blandt offentligt ansatte. 

Retten til at mene noget 

I Svendborg Kommune betragter kommunikationschef Kim Barren sig først og fremmest som de ansattes sparringspartner. Her må alle udtale sig, hvilket efter hans mening er et vigtigt princip. Når sager om fyringer opstår, yder Kim Barren, hvad han kalder almindelig medierådgivning. 

”Vi havde en direktørfyring for et par år siden, hvor jeg rådgav kommunaldirektøren om, hvordan tingene burde meldes ud. Havde vi haft en sag som den i Kolding, ville jeg formodentlig også blive inddraget, for at rådgive om, hvad der skal siges af hvem,” siger Kim Barren. 

Ifølge retningslinjer udarbejdet af Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner har offentligt ansatte grundlæggende ret til at ytre sig – også om egne arbejdsforhold – men bør i visse sammenhænge gøre det som privatpersoner. 

Det kan dog være vanskeligt at afgøre, i hvilken egenskab man udtaler sig, siger Niels Buch Johannsen, som er pressechef i borgmesterens afdeling i Århus Kommune. 

”For eksempel hvis en daginstitutions leder møder en forælder i Føtex og diskuterer madens kvalitet. Er det så som privatperson eller som ansat?” siger han. 

Derfor vurderes meget fra sag til sag. Selv om alle må udtale sig, er der ikke samme tradition for en synlig administration i Århus – og især på lederplan er ekstern kommunikation en balancegang, mener Niels Buch Johannsen. 

”På chefniveau er det lidt en gråzone. Der ligger en særlig loyalitetskrav. Du kan ikke uden videre som økonomichef sidde og kritisere kommunens økonomi i det offentlige rum. De er mere bundet af loyalitetsforpligtelser ,” siger han. 

Leder døgnet rundt

At det forholder sig sådan, er Niels Henriksen fra Ledernes Hovedorganisation ikke i tvivl om. Han arbejder som ledelsesrådgiver for både offentlige og private chefer, og et af de råd, han giver, er, at man ikke bare kan udtale sig som privatperson. 

”Nej, som topleder forventes en loyalitet, som gælder 24 timer i døgnet. I praksis kan folk ikke skelne, og jo højere niveau, man arbejder på – jo mere opfattes man som et billede på virksomheden,” siger han. 

Så selvom alle offentligt ansatte i princippet har ret til at udtale sig kritisk, rådgiver han til en grundig vurdering af, om det er passende at udtale sig eller ej. 

”Man skal gøre sig meget klart, om budskabet kan tåle at blive hængt til tørre i gågaden. Eller med andre ord om det er clearet af internt. Man kan ikke gå ud med store dramatiske budskaber, hvis ikke de først er sagt tydeligt internt,” siger Niels Henriksen. 

Fordi en kommune er en stor virksomhed, er der brug for at udarbejde klare retningslinjer for mediekontakt. Der findes masser af eksempler på, at kommunikationsafdelingen tydeligvis er blevet sprunget over. 

”Et klart eksempel er fyringer, hvor vi i en række tilfælde har set, at medarbejderne har kunnet læse om nedskæringer i avisen. Så er man jo allerede bagud på point som leder, og al efterfølgende kommunikation er op ad bakke på grund af tillidsbrud,” siger Niels Henriksen. 

Endeligt stiller ny teknologi også skærpede krav til et forsigtighedsprincip, fordi et negativt budskab lynhurtigt kan distribueres. Der er skabt langt større transparens mellem intern og ekstern kommunikation, og det stiller nye krav også til kommunale kommunikationsenheder, som næppe ønsker sig en sag a la Venstres pressetjeneste.