’Endnu en reform, der skævvrider Danmark’.

Sådan tænkte Nyborgs borgmester, Kenneth Muus (V), da han i går fik fremlagt de nøgne tal for, hvordan det nye refusionssystem i regeringens beskæftigelsesreform vil ramme hans kommune.

Ifølge en teknisk gennemgang, Kommunen har fået udleveret, står en række svært stillede kommuner nemlig til at skulle spare en ikke ubetydelig del af deres skattegrundlag. I Nyborg Kommune skal de i 2019 finde omkring en halv procent, hvilket i år ville svare til cirka 2,5 millioner kroner.

- Hvis vi skal spare en halv procent af vores beskatningsgrundlag i 2019, så er vi der, hvor vi skal ud og finde en god del af pengene andre steder. Og jeg sidder da som borgmester og er nervøs for, at vi så vil forringe vores service, siger Kenneth Muus, der samtidig vil opleve en negativ befolkningsspiral, hvor borgerne fravælger hans kommune til fordel for storbyen.

- Det at have en incitamentsstruktur, som skal få os i kommunerne til at få flere ud i uddannelse og skabe kortere sygeperioder, er en fornuftig tanke. Men jeg er uenig i den måde, ministeriet har tænkt sig at udligne ordningen, for vores udgangspunkter i kommunerne er for forskellige, forklarer borgmesteren.

Tilpasningsmodel hjælper

Fra Økonomi- og Indenrigsministeriets side lægges der op til en 16-årig tilpasningsmodel af det nye refusionssystem. Her vil landsudligningen stige fra 58 til 61 procent, samtidig med at den såkaldte overudligningsgrænse forhøjes fra 92 til 93 procent. Derudover vil ministeriet sænke grænsen for, hvornår et underskud udløser tilskud fra 100 procent til 95 procent.

Det vil betyde, at hovedstadskommunerne i 2015 og 16 skal aflevere flere penge i udligning, end de får ind fra refusionsomlægningen. Frem mod 2032 står de dog stadig til at vinde cirka 900 millioner på de nye regler. Udligningen er da også en klar betingelse for KL.

- KL bakker op om en refusionsomlægning, så kommunerne får en endnu større tilskyndelse til at få ledige i arbejde. De byrdemæssige konsekvenser af omlægningen er meget store. Det er derfor helt nødvendigt, at man vil imødegå de byrdemæssige konsekvenser ved at lave ændringer i udligningssystemet, udtalte formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard i går.

Social slagside

Det er endnu ikke helt sikkert og vist, om refusionsomlægningen bliver fuldstændig som foreslået. Økonomi- og Indenrigsministeriet arbejder nemlig også på et analysearbejde, der skal tilpasse refusionssystemet til kommunernes behov på længere sigt.

Men i Nyborg er borgmester Kenneth Muus allerede ved at indstille sig på, at de får færre refusionskroner i fremtiden. Og løsningen ligger ikke lige for.

- Vi skal have flere af de unge mennesker til at gennemføre deres uddannelse. Vi har for stort et frafald, men der er også nogle socialt betingede forhold, der udfordrer os. Det arbejder vi hele tiden med, men vi kan jo ikke bare bytte borgere med de andre kommuner, siger borgmesteren.

Herunder kan du se, hvordan refusionsreformen rammer din kommune (kortet til venstre er uden tilpasningsmodel, kortet til højre er med):