Kommunen.dk
MENU

Vind valget med din smartphone

Mobilen bliver et af de vigtigste kampagneredskaber i de kommende valgkampe, vurderer partistrateger. 

Vind valget med din smartphone

Mobilen bliver et af de vigtigste kampagneredskaber i de kommende valgkampe, vurderer partistrateger. 

Et tryk på smartphonens glasskærm, og straks har du overblik over, hvilke hjem i dit umiddelbare lokalområde, hvor det kan betale sig for dig og dit parti at banke på døren og minde beboerne om det forestående valg.  

Samtidig får du direkte adgang til privilegeret information om partiet, en kalender over vigtige events i dit nabolag og ikke mindst mulighed for at donere penge. 

Det er virkeligheden for de mange græsrødder, der har engageret sig i Demokraternes kamp for at få Barack Obama genvalgt ved at downloade præsidentens nye
valgkamps-app til deres smartphone. 

App’en er først og fremmest målrettet partiets græsrødder, og vil frem mod det kommende kommunalvalg få en eller flere danske pendanter.

”Jeg tror godt, jeg kan løfte sløret for, at vi vil have en app klar i forbindelse med kommunalvalget,” siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby.

Partiet lancerede deres første app til smartphone i forbindelse med sidste års folketingsvalg. Men siden er der sket en rivende udvikling på området, som betyder en grundig opdatering tilpasset forholdene ved lokale valg, lover Lars Midtiby.

V ser tiden an

Venstre var tidligere ude med deres valgkamps app ved folketingsvalget end Socialdemokraterne. Men man har endnu ikke besluttet sig for, om man til kommunalvalget vil følge op på de første spæde skridt ud i smartphone-universet.

”Jeg tror helt klart at brugen af mobile enheder er noget, som vi vil se en rivende udvikling af frem mod det kommende kommunalvalg og næste folketingsvalg. Og mobilen spiller selvfølgelig også ind, når vi ser på, hvad vi kan tilbyde vores lokale kampagnefolk og kandidater. Men vi har ikke besluttet os for noget endnu,” siger Venstres kampagnechef Claus Horsted.

Valgkamp på gadeplan

Både Socialdemokraternes og Venstres første valgkamps-app var først og fremmest målrettet de kampagne-aktive græsrødder. Og det er først og fremmest som et redskab til at engagere og aktivere partiernes medlemmer, at smartphone-apps fremadrettet vil spille en rolle.

 ”Mobilen er jo det redskab, du har ved hånden, når du er ude og campaigne. Og der er mere og mere, der tyder på, at kampagnerne i Danmark rykker ud på gadeplan,” siger Claus Horsted.

Frederiksbergs viceborgmester Katrine Lester (S) er en af de få lokalpolitikere, som har brugt smartphone-app's aktivt i sit eget politiske virke. Og selv om det ikke har været som decideret kampagneværktøj, så forventer hun, at det kan få en vigtig rolle for hende ved det kommende valg. 

”Når vi nærmere også november 2013, så vil min app jo skulle kunne highlighte de mærkesager, jeg gerne vil profilere på politisk. Og så skal den være et lettilgængeligt samlingspunkt, som jeg kan bruge til at fortælle folk om, hvor jeg er henne, hvornår man kan møde mig til debat,” siger Katrine. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR