Mens grøn omstilling i nogles tanker måske betyder bilfri storbyer og kødløse dage, har de i det vindblæste Vestjylland gennem 30 år skabt deres egen formel på omstillingen. For selvom det er landmændene, produktionserhvervene og partiet Venstre, der dominerer lokalområdet i Lemvig, så er kommunen en af landets førende indenfor grøn energi - ikke mindst på grund af deres biogasanlæg, der i snart 25 år har genanvendt gylle og produktionsaffald til at skabe el og varme.

- Det har jo været en god ting for os landmænd, for ikke alene bliver vores gylle brugt til noget fornuftigt. Vi får også en væsentligt bedre gødning tilbage, når den er blevet afgasset. Og så lugter det ikke sådan, fortæller bestyrelsesformand Gustav Madsen, mens han viser rundt mellem anlæggets store gasbeholdere og affaldslagre.

[intense_hr title="Strøm"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="90 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="90,10" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

procent af kommunens strøm bliver leveret af vindmøller, 10 procent af biogas og 1 procent af solceller.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Lemvig Kommune

[intense_hr size="large"]

Biogasanlægget blev opført i start-halvfemserne af 72 lokale landmænd, som på det tidspunkt mødte nye miljøkrav om opbevaringen af deres husdyrgødning. Samtidig havde kommunen et større problem med affald fra den lokale fiske- og slagteriindustri, og for den biologuddannede landmand og lokalpolitiker Jørgen Nørby (V) gav det derfor god mening at løse begge problemer med biogasanlægget.

- De første spørgsmål var selvfølgelig: Hvad koster det, og hvad får vi ud af det? Men det gik ret hurtigt med at få en stor gruppe af landmænd til at støtte op. Og det har været win-win lige siden, fortæller Jørgen Nørby, som senere blev borgmester og nu er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

Billig varme

Varmeværkerne i Lemvig og Klinkby anvender biogassen fra anlægget som brændsel året rundt og supplerer med flis i de kolde måneder. På grund af afgiftssystemet har de lokale varmeværker på den måde sikret deres forbrugere utrolig billig varme. Så billig, at det sidste varmeværk i Nørre Nissum nu har fusioneret med de to andre varmeværker, så de sammen kan modernisere biogasanlægget for 23 millioner kroner og bygge et helt nyt varmeværk til over 100 millioner kroner med en ny og større biogasmotor.

Den store investering forventes at blive tjent ganske hurtigt hjem igen. Prisen for at varme et såkaldt standardhus op i Nørre Nissum vil falde fra 21.000 kroner til 12.500 om året, viser deres beregninger. Det er altså i høj grad pengepungen, der driver energiomstillingen i Vestjylland.

Også kommunens vindmølleplaner har gavnet lokalbefolkningen, da landmændene har fået en ’fornuftig pris’ for at sætte vindmøller op på deres jorder, som det hedder sig på godt købmandsvestjysk.

Og det lokale investeringsselskab Skovgaard Invest, der kort sagt består af nogle bønder, der har investeret i vindmøller, er blevet til et af landets mest toneangivende af sin slags.

- Folk er i dag vant til at leve med vindmøller i Lemvig. Og det gør, at vi stort set ikke oplever nogen modstand mod nye projekter, fortæller den lokalvalgte Gunnar Lisby Kjær (V), der til daglig arbejder som projektleder i netop Skovgaard Invest.

Kraftig blæst

Allerede tilbage i 80’erne startede kommunens planer om at udnytte Vesterhavets vindforhold til at lave energi med møller. I dag står der 110 rundtom i kommunen, som dog i de kommende år vil blive reduceret til 80 større og mere effektive af slagsen.

I det vindblæste område ved Thyborøn står landets fire mest strømproducerende møller, der som de første i verden sidste år nåede en samlet produktion på hele 100 millioner kilowatt-timer.

Derudover er der blevet plads til en japansk testmølle, der skal afprøves under de til tider ekstreme vestjyske vindforhold. I kommunen produceres der op mod dobbelt så meget vedvarende el-energi, som der forbruges, og 90 procent af el-energien kommer fra vindmøller. Den megen vind har tilmed ført et DTU-testcenter og dermed lokale arbejdspladser med sig.

[intense_gallery include="31260,31261,31259"]

- I lokalområdet har der længe været en tro på, at der kunne tjenes penge på at opstille vindmøller, men der kom først for alvor gang i forretningen, da Anders Fogh Rasmussen overnight blev grøn, fortæller Gunnar Lisby Kjær fra Skovgaard Invest, som går meget op i at bruge lokale entreprenører og lokal arbejdskraft til deres projekter.

Lokalområdet skal have så meget ud af kommunens satsninger som muligt, mener venstremanden, som i en ideel verden gerne havde set kommunen og dermed borgerne score hele gevinsten selv.

- Men det var aldrig blevet til noget, hvis det offentlige havde skullet stå for alt arbejdet selv. Alene det at få overtalt landmændene til at sætte vindmøller op kræver nogle anderledes kompetencer, siger han.

Offentlig-privat synergi

I alle Lemvig Kommunes grønne projekter er der i det hele taget så lidt offentlig indblanding undervejs som muligt. Kommunen leverer rammerne og forpligter sig til at udfylde dem med temaplaner og danmarksrekord i hurtig sagsbehandling, og så må de private træde til og tjene de penge, der måtte være at hente. På den måde er fortjenesten også for det meste forblevet lokalt, hvilket er vigtigt for et landbrugsområde, der i den grad er ramt af ændrede produktionsvilkår.

Af de 72 landmænd, der i sin tid startede Lemvig Biogasanlæg, er der i dag 24 tilbage, fordi landbrugene i dag er langt større. Men med den grønne energisatsning har kommunen skabt et mere attraktivt forretningsgrundlag for både landmændene og den lokale industri, som man gør sit for at bevare, selvom den gamle Cheminova-fabrik FMC ikke just pynter på miljøregnskabet.

[intense_hr title="Energi"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="70 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="70,30" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

 procent af Lemvigs energi er i dag vedvarende. De resterende 30 procent er i høj grad naturgas til erhvervsbrug.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Lemvig Kommune

[intense_hr size="large"]

- Det, vi har gjort, burde kunne lade sig gøre rigtig mange steder. Men det forudsætter, at man starter med at sætte sig ned i en større kreds og blive enig om fælles løsninger på de lokale problemer, forklarer Jørgen Nørby.

Med planerne om en vindmøllepark i Vesterhav Nord vil lokalområdet og ikke mindst Thyborøn Havn få endnu mere vind i de økonomiske sejl i de kommende år, og da møllerne tilmed er kystnære, vil det samtidig gavne kommunens energiregnskab. Så gør det mindre, at det måske bliver hovedstadens energiselskab HOFOR, der kommer til at stå for projektet, selvom det ikke huer de vestjyske vind-bønder.