Videnskaben har talt: Din baby er socialist
Videnskaben har talt: Din baby er socialist
Hvis du gik rundt og troede, at vi - som Sigmund Freud hævdede - fødes uden moral, og at vi fra barnsben kun er forsynet med en lyst- og driftstyret adfærd, kan du godt tro om igen. En amerikansk forsker mener nemlig at kunne påvise, at selv få måneder gamle babyer er udstyret med en udpræget egalitær sans og fundamentalt ‘gode’.
- Jeg tror, alle normale babyer er født lige i den forstand, at de besidder en grundlæggende forståelse af moral og har helt basale moralske impulser, siger Paul Bloom, psykolog ved det amerikanske Yale University og forfatter til bogen Just Babies:
- På samme måde, som de alle er født med evnen til at se, kan bevæge sig rundt og lære et sprog, siger han ifølge det amerikanske tidsskrift MotherJones.
Paul Bloom har studeret reaktionerne hos børn helt ned til tre-måneders-alderen, mens disse var tilskuere til korte dukkespil med 'gode' og 'onde' dukker:
- Hos de næsten nyfødte, eksempelvis de tre måneder gamle babyer, kan vi se, hvem de orienterer sig mod - hvem de kigger på. De ældre babyer kan faktisk række ud og gribe fat i dukkerne. Hos begge grupper ser vi igen og igen, at de følger ‘the good guys’, siger Bloom.
I et andet forsøg bliver de lidt større børn på 3 til 5 år bedt om at dele slik ud til dukker og andre børn; en opgave, de går til med stor omhu.
- Megen forskning viser, at når det drejer sig om at fordele andres ting, så er børn socialister – de går meget op i lige fordeling, siger Paul Bloom, som påpeger, at den medfødte socialisme dog har sine begrænsninger og at ligefordelingsprincippet ikke går begge veje: For når børnene bliver bedt om at fordele deres eget slik, bliver de pludselige rethaveriske:
- Når det handler om dem selv, er de overhovedet ikke egalitære. Og fremmede vil de slet ikke dele med, siger den amerikanske psykolog.
- Børn er faktisk lidt nogle skiderikker.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.