Alternativet stiler mod en begrænset form for basisløn uden modkrav. Skal dette forehavende munde ud i en omfattende borgerløn?

- I første omgang er vores ambition en reformering af kontanthjælpssystemet. Men på længere sigt ser vi gerne en forenkling af hele vores socialsystem. Vi har det grundlæggende princip, at det ikke kun handler om udgifter, men om investering i mennesker. Lige nu bruges der enorme ressourcer på at kontrollere folk og flytte dem rundt mellem forskellige kasser. Det vil vi ud af til fordel for at forsøge at hjælpe folk i langt højere grad, end man gør i dag.

Læner I jer opad nogle definerede versioner af basisindkomst?

- Vores ”basisindkomst uden modydelse” er kun stilet mod folk, der har brug for  offentlig forsørgelse. Vi forsøger at udnytte nogle af de store fordele, der ligger i en borgerløn, men siger samtidig, at hvis man har et arbejde og en indtægt, så behøver man ikke denne ydelse. Så vi har lagt os et sted midtimellem uden at gå helt ud i borgerlønnen. Men det er noget, der stadig diskuteres internt i Alternativet - det vil jeg ikke lægge skjul på.

Hvilke kræfter håber I det vil udløse?

- Når man går væk fra kontrolprincippet, begynder folk at byde ind med langt mere som samfundsindivider. Vi hører konstant fra folk på kontanthjælp og andre offentlige ydelser, at de føler sig mistænkeliggjort og overvåget. De mister deres personlige initiativ og drivkraft, fordi de hele tiden bliver slået i hovedet. Hvis de får penge til at leve for og ikke hele tiden skal kæmpe med sagsbehandlere for at opretholde deres eksistensgrundlag, vil det hos de her mennesker udløse en stor energi, som pludselig kan komme samfundet til gode. Det er i bund og grund en inkluderende tankegang, hvor folk ikke holdes nede, men sikres, så de kan blive en aktiv del af samfundet.

Indenfor organisationer for basisindkomst gøres der meget ud af at understrege, at det lige så meget er en liberal som en socialistisk agenda. Hvordan ser I på det?

- Nu går vi jo ikke så meget op i ideologier, så socialisterne og liberalisterne må skændes om, hvilken kasse man vil putte det her i. Vi ser pragmatisk på fordelene ved en basisindkomst. Vi tror på tillidsbaserede systemer fremfor de nuværende kontrolsystemer. Vi tror grundlæggende på, at folk ønsker at være en del af fællesskabet og ønsker at yde noget. Vi tror ikke på, at man kan kontrollere og presse folk ind i nogle job, som ikke nødvendigvis findes. Under den nuværende jobløse vækst overtager teknologien mange job, hvorfor der i fremtiden ikke nødvendigvis vil være en given mængde arbejde til alle. Derfor hænger de her tanker også sammen med vores forslag om en 30-timers-arbejdsuge, hvor vi ser på, hvordan vi kan fordele det arbejde, der faktisk er, på en hensigtsmæssig måde, så alle kan blive delagtiggjort i arbejdslivet.

Hvor stor en del af jeres politik og succes ved valget afhænger af tanken om en basisydelse?

- Vores vælgere stemmer næppe ud fra et enkelt forslag. Men set i sin helhed hænger det sammen med vores alternative måde at se samfundet på og vores bestræbelse på at gøre det bæredygtigt. Jeg tror, at det har overbevist mange, at vi arbejder med en tredobbelt bundlinje, hvor ikke bare det økonomiske, men også det økologiske og i allerhøjeste grad det sociale skal være bæredygtigt. Her er basisindskomst uden modydelse et vigtigt aspekt. Det er unægteligt et opgør med meget af den socialpolitik, der i dag bedrives i Danmark.