Dagpengereformen har været en sten i Enhedslistens Jacoform-sko siden valget i 2011. Sammen med regeringen har man i flere omgange skabt lappeløsninger i form af blandt andet den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og den særlige uddannelsesydelse. Skal Liste Ø støtte en ny SR-regering, så skal der andre boller på suppen, mener en række byrådsmedlemmer fra Enhedslisten.

I en rundspørge, som Kommunen har gennemført, tegner der sig et billede af byrødder, der vil se nogle kraftigere Enhedslisteaftryk, hvis venstrefløjspartiet skal forsyne en ny SR-regering med de afgørende mandater. Således siger 21 ud af 39 adspurgte, at Enhedslisten skal nægte at støtte en ny SR-regering, hvis den ikke vil forlænge dagpengeperioden eller forkorte optjeningsperioden.

- Hvis man skal prioritere, så er det vigtigste, at optjeningsperioden bliver kortere. Jeg er selv jord- og betonarbejder. Jeg kender til problemet med at genoptjene retten til dagpenge, siger Jørgen Madsen, EL-byrådsmedlem i Silkeborg og medlem af bestyrelsen i 3F Silkeborg.

På Bornholm mener byrådsmedlem Bo Haxthausen, at dagpengeforbedringer skal være et ultimativt krav for, at Enhedslisten igen kan lægge stemmer til en SR-regering.

- Jeg mener ikke, at vi kan støtte en regering, der ikke vil lave seriøse løsninger på dagpengeproblemet, siger han.

- Jeg er lidt ‘off’ i forhold til partilinjen. Vi skulle have væltet regeringen for længe siden. Når vi laver finanslovsforhandlinger og regeringen springer fra fem minutter i tolv og laver en lynaftale med Venstre, så skylder vi ikke nogen noget, siger Haxthausen med henvisning til finansloven for 2014.

Står svagt

SR-regeringen har gang på gang lavet finanslov og reformer af skat og velfærdsydelser med borgerlige partier ved alternative flertal. Og den kendsgerning har svækket Enhedslistens forhandlingsposition, mener Trine Henriksen, EL-byrådsmedlem i Gladsaxe. Hun er imod ultimative krav om dagpenge fra Enhedslistens side:

- Stiller man den slags krav, så skal man være klar til at tage konsekvensen. Vi har altid haft den tilgang, at vi har noget bedre mulighed for at komme igennem med vores politik i forhold til en socialdemokratisk ledet regering. Det har bare været katastrofalt med den her regering. Men vi står trods alt bedre end med en borgerlig regering.

[intense_hr title=""]

Skal Enhedslisten stille nogen ultimative krav for at støtte en ny SR-regering?

Skal Enhedslisten nægte at støtte en ny SR-regering, hvis den ikke vil forlænge dagpengeperioden eller forkorte optjeningsperioden for dagpenge?

Skal Enhedslisten arbejde for, at afstemningen om retsforbeholdet bliver et afgørende tema i folketingsvalgkampen?

Kilde: 39 af Enhedslistens 124 byrådsmedlemmer har deltaget i Kommunens rundspørge i perioden 18.-25. marts

[intense_hr size="large"]

Kommunens rundspørge viser, at et flertal af byrådsmedlemmerne ikke vil stille såkaldte ultimative krav til en ny SR-regering. Rune Stub-ager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at der er forskel på andelen af byrødder, der vil stille ultimative krav, og hvor mange der kræver dagpengeforbedringer for fornyet regeringsstøtte.

- Vi har set, at der endnu ikke har været flertal i Enhedslisten hovedbestyrelse for at drage den ultimative konsekvens overfor regeringen. På den baggrund flugter byrådsmedlemmernes holdninger meget godt med indstillingen i partiet, siger han.

Per Clausen, medlem af Folketinget for Enhedslisten og byrådsmedlem i Aalborg, mener, at Enhedslisten intet opnår ved at stille ultimative krav op til et valg:

- Det er bare så simpelt, at man efter et valg kan pege på én ud af to muligheder som statsminister: Løkke eller Thorning. Uanset hvad man mener, så vil Løkke være et dårligere alternativ for os. På et senere tidspunkt kan det blive afgørende at stille den slags krav, men ikke i forhold til selve regeringsdannelsen.

Er Enhedslisten blevet et mere pragmatisk parti i tiden under SR-regeringen?

- Jeg har hørt dem, der spreder den idé. Hvornår er det, at vi har forladt vores linje? Vi går efter resultater, der går lidt i den rigtige retning. Vi kaster ikke forbedringer på gulvet for at vise, at vi er meget beslutsomme. Vi forsvarer almindelige mennesker og socialt udsatte.

Hvilke forbedringer?

Enhedslisten har mange gange talt varmt for, at dagpengereformen skulle tilbagerulles og dagpengeperioden igen skulle være fire år, mens optjeningsperioden skulle være på 26 uger. Knap halvdelen af de adspurgte i Kommunens rundspørge siger dog, at de ønsker en anden løsning for fremtidens dagpengesystem.

- Det ville være en kæmpe forbedring med en forkortelse af optjeningsperioden. Men grundlæggende vil vi have et system, hvor man er garanteret, at man kan få dagpenge, så længe man står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Trine Henriksen, der ser med gru på, at kontanthjælpen er blevet en ydelse, der omfatter flere og flere arbejdsløse:

- Engang var kontanthjælpssystemet det absolut sidste sikkerhedsnet. I dag er det blevet en bredt anvendt ydelse. Men kontanthjælp har aldrig været tænkt som en langvarig ydelse. Det skulle være en slags mellemstation. Det bærer ydelsens niveau også præg af. Kontanthjælp er klasse B for arbejdsløse.

Bo Haxthausen ser positivt på en dagpengemodel, hvor dagpengeperioden kan flugte med de økonomiske konjunkturer, men han mener ikke, at Enhedslisten og regeringen skal underlægges de rammer, som Dagpengekommissionen er underlagt. I kommissoriet ligger en forudsætning om, at ændringer i dagpengesystemet ikke må sprænge det eksisterende budget.

- Den præmis er ikke gangbar. Der er penge nok i systemet, hvis man bare gør, som Enhedslisten siger, mener Haxthausen.

Valgforsker Rune Stubager mener, at rundspørgen ikke afklarer meget om, hvilket dagpengesystem byrødder forventer eller foretrækker.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at de har ønsker på det punkt, som andre partier slet ikke regner for indenfor skiven.

Valget

Enhedslisten har som det eneste erklærede EU-modstanderparti en særlig interesse i, at retsforbeholdet kan blive et valgtema, men hos partiets byrødder er man ifølge Kommunens rundspørge splittet om, hvorvidt partiet skal arbejde for, at det bliver en bærende dagsorden. Per Clausen vil i princippet gerne have retsforbeholdet til debat i valgkampen, men han forudser, at det er en død sild.

- Det vil mislykkes, da de store partier aldrig har haft noget ønske om at gøre det til et tema. Lige så meget de jamrer over, at der ikke er nogen EU-debat i hverdagen, lige så sikkert vil de undlade at diskutere det, siger han.

Jørgen Madsen, byrådsmedlem i Silkeborg, ser heller ikke nogen mulighed for, at Enhedslisten kan løfte emnet i valgkampen:

- Det er fjernt, og det er teknisk. DF har ikke nogen problemer med en populistisk dagsorden, hvor vi andre vil have det hele med. Men jeg har virkelig selv svært ved at finde det interessant.

Jørgen Madsen har noget nemmere ved at formulere sin forventning til Enhedslistens overordnede valgresultat. Ved valget i 2011 fik partiet 6,7 procent af stemmerne.

- Det er skidegodt for os at have en folketingsgruppe af en vis størrelse. Om den er to mand større eller mindre end nu, betyder ikke så meget. Det er vigtigt for os, at SF er genrejst. En stærk samlet venstrefløj er det vigtigste, siger han.

Bo Haxthausen ser helst, at Enhedslisten får flere mandater end sidst. Partiet har konsekvent ligget over valgresultatet i meningsmålingerne siden 2011. I et vægtet gennemsnit af målingerne fra starten af marts ligger Enhedslisten til at få 8,4 procent af stemmerne ifølge Politiko.

- Vi skal helst have mere end ét procentpoint mere end sidst. Vi skal op på 10 procent, før det er helt godt. Der er dem, der mener, at vi ikke skal være mere end 10 procent, da man ikke kan have et revolutionært parti med en større base, men det er jeg nu ikke så sikker på, siger Bo Haxthausen.

Per Clausen, der forlader Folketinget efter valget på grund af Enhedslistens rotationsprincip, “bliver rigtig skuffet”, hvis ikke Enhedslisten får et bedre resultat end i 2011:

- Det giver os bedre muligheder for at deltage i debatten, hvis vi lige pludselig er det næststørste parti på venstrefløjen. Hvis vi størrelsesmæssigt ligger mellem Socialdemokraterne og De Radikale, så får vi større indflydelse.