EU er blevet et udemokratisk og elitært projekt og kan sammenlignes med Sovjet. Så bombastisk lød udmeldingen fra Tjekkiets præsident Václav Havel, da han holdt tale for Europa-Parlamentet i Bruxelles i februar 2009. Talen affødte store protester, men mange var på daværende tidspunkt alligevel enige om et behov for større lokal og regional forankring i EU. I december 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft, og med denne anerkendte EU for første gang udtrykkeligt princippet om lokalt og regionalt selvstyre. Desuden blev regionsudvalget, der repræsenterer de lokale og regionale myndigheder i EU, styrket.

Og regionsudvalget bliver lyttet til, mener tidligere borgmester i Næstved og medlem af regionsudvalget Henning Jensen (S).

”Det er meget afgørende, at vi har en stemme. Og det har vi,” slår han fast.

Samme oplevelse har konsulent Birgit Øbakke, der arbejder i KL’s EU-kontor i Bruxelles.

”Jeg mener, at de danske kommuner har en mulighed for at få en stemme i EU-systemet, fordi vi har en politisk legitimitet via regionsudvalget og de politikere, som sidder her,” siger hun.

Uforløst potentiale

Med Lissabon-traktaten udvidede man antallet af politikområder, hvor de øvrige institutioner er forpligtigede til at høre regionsudvalget. Samtidigt kan regionsudvalget nu klage til EU-domstolen, hvis man føler, at nærhedsprincippet er overtrådt.

”Traktaten har skabt et kæmpe potentiale for deltagelse og på den måde også for legitimering via de lokale institutioner, men problemet er bare, at der også er så stor kompleksitet, så potentialet ikke altid udøves,” siger lektor Sine Noerholm Just fra CBS, som blandt andet forsker i EU.

Birgit Øbakke mener også, at der er potentiale for forbedring. ”Jeg vil sige, at vi stadig befinder os lige i efterfødsels-fasen,” siger hun.

Som den eneste institution har regionsudvalget ingen formel kompetence i lovgivningsprocessen, og det mindsker dets betydning, forklarer lektor og EU-ekspert Kennet Lynggaard fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC.

”Det betyder ikke, at de ikke har nogen magt overhovedet, det betyder bare, at den er mere informel,” siger Kennet Lynggaard.

Han forklarer, at de øvrige institutioner kan have en klar interesse i at høre regionsudvalget ud over de obligatoriske områder, fordi det giver dem en vis legitimitet i deres beslutninger og også kan lette implementeringen.

Henning Jensen mener ligefrem, at det er positivt, at regionsudvalget ingen formel kompetence har, fordi der er rigeligt af dette i forvejen i EU.

”Der er ingen grund til mere formel kompetence. Det drejer sig om reel indflydelse, og det synes jeg faktisk, at det går meget godt med. Kommissionen tager vores anbefalinger meget alvorligt,” fortæller han.