”Vi bliver udsat for hetz og forløjede medieberetninger som i de mørkeste DDR-tider. Journalister og politikere vender sig mod en ikke ubetydelig del af vores samfund.”

Højttalerstemmen brøler det ud fra den improviserede scene i den østtyske by Dresden.

Over menneskemængden får den stride januarvind de hundredvis af tyske og regionale flag til at blafre om kap med bannere, kors og Mohammed-karikaturer.

Stemningen er rolig, men utilfredsheden er til at tage og føle på. Når de retoriske spørgsmål til ”politikerne deroppe” falder, svarer demonstranterne med et taktfast ”Wir sind das Volk. Wir sind das Volk” – slagordet, som østtyskerne brugte ved mandagsdemonstrationerne op til DDR-regimets sammenbrud.

Uge efter uge har Dresden oplevet en stigende tilslutning til 'Pegida', en  tysk forkortelse for 'patriotiske  europæere mod islamiseringen af Vesten'. Med cirka 25.000 demonstranter toppede deltagerantallet foreløbig mandagen efter attentatet mod Charlie Hebdo i Paris – selvom blandt andre indenrigsminister Thomas de Mazière i skarpe vendinger havde opfordret Pegida til at aflyse demonstrationen og ikke ”misbruge islamistiske ekstremisters terror mod islam og indvandrere generelt.” Her i Dresden bliver dette synspunkt dog anset for at være topmålet af hykleri. Udsagnet ”Paris har bevist Pegidas eksistensberettigelse” er nærmere blevet et af bevægelsens faste slogans.

Poserer med Hitler-skæg

Alle andre steder end i Dresden er Pegidas mindre aflæggere indtil videre blevet mødt med overtallige moddemonstranter. Men Dresden forbliver bevægelsens ugentlige højborg, kun afbrudt en enkelt uge på grund af en terrortrussel mod bevægelsens daværende leder Lutz Bachmann. Denne trussel – og politiets manglende evne til at garantere den grundlovssikrede ret til at forsamle og ytre sig – var spået til at hælde endnu mere benzin på Pegidas bål. Men så sprang der i den forgangne uge en mediebombe. Tyske aviser offentliggjorde en række racistiske udsagn og selfies af Lutz

Bachmann, hvor han poserer med Hitler-skæg og -attitude. Selvom der angivelig var tale om ”ubetænksomheder” og ”jokes”, var hans afgang uomgængelig for en tysk bevægelse, der hævder at repræsentere midten af det tyske samfund.

Skandalen gjorde dog ikke videre indtryk på tilhængerne – ved den efterfølgende demonstration troppede der trods alt 17.000 tilhængere op i Dresden.

Disse enorme mængder af utilfredse mennesker imponerer både i tal og billeder. Men hvem er de, og hvad vil de?

- Vores mission kan sammenfattes under begrebet politikerlede, lyder det fra en 56-årig demonstrant, der kun vil citeres under sit fornavn Klaus.

- Politikerne lever i en anden virkelighed, og folket har kort og godt fået nok af ikke at blive hørt. Derfor må vi have direkte demokratiske folkeafstemninger om de essentielle spørgsmål i vores land – for eksempel indvandring, siger han til Kommunen.

- Vi er ikke et parti. Vi er folket. Det er vores styrke. Den store koalition (den tyske regeringskoalition af CDU/CSU og SPD, red.) er jo en vits. Vi er den egentlige opposition.

[caption id="attachment_28542" align="aligncenter" width="830"] ”Uden vold og forenet mod religions- og stedfortræderkrige på tysk jord”, sådan lyder PEGIDA's motto.[/caption]

Han bakkes op af en midaldrende mand, hvis bayerske flag rager op over den tætpakkede menneskemængde.

- Og så tror jeg, at vi alle er dødtrætte af at blive affærdiget med nazi-stemplet, bare fordi vi er kritiske overfor muslimsk indvandring, lyder hans tilføjelse.

At Pegida handler om mere end kritik af islamisk indvandring, bekræftes af det program, som organisatorerne bag bevægelsen officielt har fremlagt. Ved siden af punkter som indvandringsregulering efter canadisk forbillede, integrationspligt og udvisning af religiøse fanatikere står indførelse af direkte demokrati, aftrapning af konflikten med Rusland, mindre topstyring fra EU og flere midler til det tyske politi.

Hvis man spørger de overvejende mandlige demonstranter i Dresden om deres motivation, oplever man et endnu mere broget billede. En gruppe fra Chemnitz i Sachsen er her for at markere deres krav om en ny NATO-politik, mens en anden gruppe uddeler flyers for en marxistisk-leninistisk organisation. Et ældre ægtepar mener, at de tyske politikere ”endelig må indse, at Rusland er ven og ikke fjende”, og adskillige demonstranter skælder ud på den tyske ”løgnepresse”.

Sagen i egen hånd

At Pegida fungerer som ventil for utilfredshed i en hel del retninger, fremgår ligeledes af en omfattende rundspørge blandt Pegida-tilhængere foretaget af Technische Universität Dresden. Blandt dem, der var villige til at begrunde deres opbakning til Pegida, angav 54 procent "utilfredshed med tysk politik," mens blot 15 procent angav ”grundlæggende forbehold overfor indvandrere og asylsøgere” (se faktaboks på næste side).

- Modstanden mod indvandring er stadig en fællesnævner for de fleste demonstranter, mener sociologiprofessor Dieter Rucht, der forsker i politiske protestbevægelser ved Wissenschaftszentrum Berlin für  Sozialforschung.

- Men det er blandet med en lang række individuelle, til dels ret obskure krav og strømninger som for eksempel kravet om afskaffelsen af licens til public service-kanalerne eller de prorussiske overtoner, lyder det fra sociologen, der henviser til den høje arbejdsløshed og de mange usikre ansættelsesforhold i delstaten Sachsen selv 25 år efter genforeningen.

- Her er overvejende tale om folk, der ikke er organiseret i partier eller organisationer. De har mistet tilliden til den etablerede politik og mener nu at tage sagen i egen hånd. De er bekymrede for fremtiden – for deres job, deres pensioner og deres børn.

Kurs mod opløsning

Sagen omkring Lutz Bachmanns Hitler-look er blot én bekymring for staben bag Pegida. Sidste uges demonstration i Leipzig, der ligeledes ligger i Sachsen, har lagt flere problemer oveni. Den middelmådigt besøgte demonstration talte en række højreradikale grupperinger, og der blev fra talerstolen direkte sat spørgsmålstegn ved det parlamentariske demokrati. Sluttelig endte hele seancen i voldelige sammenstød.

- Pegida har med en vis ret set sig som en borgerlig gruppe med legitime krav og anliggender. Legida (Pegidas aflægger i Leipzig, red.) har en anden sammensætning, hvor grupperinger som nynazister og hooligans træder tydeligere frem. For at holde den formentlig rene linje har organisatorerne fra Dresden derfor måttet distancere sig fra Legida-bevægelsen, forklarer protestforsker Dieter Rucht.

At radikaliseringen mod højre er sprængfarlig for hele Pegida-bevægelsen, understreges af, at Pegida-ledelsen har truet Legida med sagsanlæg. Således vil Pegida i Dresden for fremtiden formentlig kun støtte de aflæggerbevægelser, der deler Pegidas officielle stillingtagen til blandt andet indvandringsregulering, Ukraine-krisen og direkte demokrati.

Denne fragmentering er ifølge Dieter Rucht et tegn på fremadskridende opløsning i Pegida. Siden bevægelsens fremkomst har han plæderet for, at de etablerede tyske partier hverken skulle ignorere eller fordømme Pegida. Prøv i stedet at lokke dem ud af den rendyrkede protestposition og få dem til at konkretisere deres krav, lyder hans credo:

- Pegida har fra starten været en spontant organiseret og yderst heterogen protestbevægelse. Jo mere de konkretiserer deres holdninger, desto mere vil de også udkrystallisere sig i mindre fraktioner. Forskellene vil begynde at træde i forgrunden, siger Dieter Rucht.

⁃Det vil bidrage til opløsningen, men kan også hjælpe med til at hente nogle af de her folk tilbage til det parlamentariske spektrum.

Pas på ”katoliceringen”

Midt i forvirringen om Pegidas linje fremlagde det tyske indenrigsministerium en opsigtsvækkende rapport om indvandringen til Tyskland. Landet oplever for tiden en usædvanligt høj nettotilvandring på næsten en halv million mennesker årligt. Heraf kommer langt størsteparten fra øst- og sydeuropæiske lande (se faktaboks), mens muslimske indvandrere udgør en marginal del. Med åbenlys hilsen til Pegida har flere tyske medier derfor spøgefuldt skrevet om risikoen for ”katolicering” af landet.

Disse forhold rykker ikke ved, at tyskerne i stigende grad frygter islams rolle i landet. I starten af det nye år offentliggjorde den anerkendte Bertelsmann-fond en undersøgelse, hvoraf det fremgik, at 57 procent af de ikke-muslimske tyskere ser islam som en trussel.

Samtidig er også frygten for ”velfærdsturisme” fra fattigere europæiske lande i stigning. De tørre tal viser her, at andelen af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere blandt indvandrere er omtrent dobbelt så høj som blandt tyskere uden indvandrerbaggrund. En hyppig strid i Tyskland er derfor, om landet har et indvandrings- eller et integrationsproblem.

For den tyske højrefløj afhænger den altafgørende udvikling nu af, om det unge parti Alternative für Deutschland (AfD, se faktaboks), der allerede sidder i Europa-Parlamentet og tre østtyske landdage, kan samle trådene i disse strømninger.

Dette spørgsmål har de seneste måneder afspejlet sig i en mindre frontkrig omkring AfD's officielle forhold til Pegida. Samtidig har partiets skarpeste profil, vesttyske ren Bernd Lucke, åbenlyst søgt et opgør med de to andre ledere i partitoppens triumvirat. Økonomen Lucke står overvejende for en euro-kritisk kurs, mens især Frauke Petry, der leder AfD i det østtyske Sachsen, står for en markant mere islam- og indvandringskritisk profil.

I starten af januar afholdt Frauke Petry således et officielt møde mellem AfD i Sachsen og Pegida-bevægelsen og udtalte efterfølgende, at hun ser ”store indholdsmæssige overlap”. Og i den forgangne uge beklagede partiet i en officiel pressemeddelelse Lutz Bachmanns afgang efter Hitler-fotoet, før dennes fratræden overhovedet var annonceret. Partiet var altså højst sandsynligt briefet af Pegidas ledelse på forhånd. Disse tilnærmelser har skabt mange spekulationer om, hvorvidt det liberale, eurokritiske parti endegyldigt er ved at mutere til et mere rendyrket indvandringskritisk parti.

Nazi-problemet til højre

En stærk modvægt til denne udvikling udgør AfD's næstformand, den liberale Hans-Olaf Henkel.

- Succesen i Østtyskland er er en af grundene til AfD's nuværende krise: Netop disse folk sidder nu i ledelsen af partiet og mener, at de skal indsnævre AfD til at handle om indvandring, udlændinge og grænseoverskridende kriminalitet, sagde han for nylig til avisen Handelsblatt.

- Vi er blevet et højrepopulistisk parti, og det er meget svært at komme ud af den bås igen.

Hans frygt er her ikke bare at blive associeret med Pegida, men også at blive sat i bås med det højreekstreme NPD.

[intense_collapsibles skin="1850110816"]

[intense_collapse title="Rekord i indvandring" title_background_color="primary" title_font_color="#ffffff"]

• Tyskland oplever en markant stigning i antallet af asylansøgninger. Fra januar til november 2014 lå tallet på godt 180.000 - ansøgerne kom langt overvejende fra Syrien efterfulgt af Serbien og Eritrea.
• I absolutte tal var Tyskland i 2014 det land i Europa med suverænt flest modtagne asylsøgere. Målt per indbygger ligger Sverige, Malta og Holland og Cypern over Tyskland. Da de færreste asylsøgere får permanent ophold, har de ringe indflydelse på tallene for indvandring.

Kilde: "Internationaler Migrationsaus-blick"/ OECD

• I 2013 kom 465.000 indvandrere til Tyskland: På verdensplan overgås dette tal kun af USA.
• I 2013 kom langt den største nettotilvandring til Tyskland fra Polen (cirka 70.000). Herefter fulgte Rumænien, Italien, Ungarn, Spanien, Bulgarien, Grækenland og Rusland. . Som det første land med et muslimsk flertal (og et kristent mindretal) fulgte herefter Syrien.

Kilde: Statistisches Bundesamt/ Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung

[/intense_collapse]

[/intense_collapsibles]

Hele denne retningsstrid i AfD vil måske skærpe partiets profil, måske drive partiet ud over afgrunden til højre. Jürgen Falter, professor i politologi og partiforsker ved Universität Mainz, tror mest på det sidste.

- AfD har det problem, at partiets oprindelige emne omkring den politiske tackling af euro-krisen er gledet helt ud af syne for mange medlemmer i den nuværende omstillingsfase, siger han til avisen Tagesspiegel og understreger, at partiet har mange fløjkampe kørende på én gang. Et eksempel er kampen mellem fortalerne for tættere bånd til USA og fortalerne for en stærkere tilknytning til Rusland. Overordnet betragtet er den største udfordring dog, at partiet i sin nuværende position er "spændt stærkt ud mellem liberale og reaktionære strømninger".

Denne analyse deler protestforskeren Dieter Rucht:

Valgpolitisk forsøger AfD entydigt at vinde de masser, der har bakket direkte eller indirekte op om Pegida. Men som et oprindeligt liberalt og eurokritisk parti får AfD et voldsomt taktisk problem, hvis Pegida kobles sammen med nynazistiske bevægelser, lyder det fra Dieter Ruch.

Hul på debatten

I menneskemængden i Dresden fornemmer man en rus over, at ”vi faktisk allerede har bevæget tysk politik”, som Irene Schwarzer, en Pegida-tilhænger fra en forstad til Dresden, formulerer det.

- Helt ind i regeringen er politikerne begyndt at tage os alvorligt. Selv i CDU snakker de om en ny indvandringslov, siger hun.

Det er sandt – debatten findes. Men målet med loven er ikke just entydigt. CDU's generalsekretær Peter Tauber åbnede diskussionen om en ny indvandringslov efter canadisk forbillede med et pointsystem ud fra kvalifikationer. Dermed vil indvandringen ikke bare handle om den enkeltes indvandrers umiddelbare jobmulighed, men kan styres mere målrettet i forhold til krav om for eksempel integrationsvillighed og tyskkundskaber.

[caption id="attachment_28538" align="aligncenter" width="830"] Pegida-leder Lutz Bachmann måtte tage sin afsked efter racistiske udtalelser og Hitler-selfies. Trods turbulenserne går Pegida-tilhængerne stadig på gaden i en række tyske byer for at demonstrere mod ”islamisering af Vesten”. Bevægelsen er svær at indordne politisk, men den har allerede haft indflydelse på den fremspirende tyske højrefløj og den tyske indvandringsdebat.Foto: Polfoto[/caption]

Ironisk nok blev Peter Taubers forslag generelt afvist i CDU, mens De Grønne og det socialdemokratiske SPD bakkede op om forslaget. Socialdemokraternes gruppeformand Thomas Oppermann argumenterede her med det aldrende Tysklands katastrofale demografiske udvikling: Indenfor det næste årti vil der mangle op mod seks millioner mennesker på det tyske arbejdsmarked, og med aktuelt blot 1,4 barn per tysk kvinde er der ikke bedring i sigte.  Derfor er en massiv, men kvalitativt orienteret indvandring nødvendig.

Hos AfD var der ligeledes opbakning til forslaget om en indvandringslov. Her var målet dog ikke at fremme indvandring til Tyskland, men at styre den mere efter tyske interesser.

I sidste ende er det dermed svært at sige, om forslaget fra CDU's Peter Tauber er en del af en partistrategi i forhold til et ryk mod højre for at opfange nogle af de vælgere, der i form af AfD er ved at fylde hullet i det tyske politiske spektrum mellem det ultranationalistiske og forfatningsmæssigt suspekte NPD og det brede folkeparti CDU. CDU's afvisende holdning overfor Pegida taler imod denne tolkning – en position, de ifølge meningsmålinger i øvrigt høster ros for hos deres vælgere.

Trods den særlige tyske situation i kraft af Pegidas himmelflugt og opløsningstendenser minder den nuværende udvikling i Tyskland – med års forsinkelse – om højrefløjens samling i lande som Frankrig, Holland eller Danmark, mener sociologiprofessor og protestforsker Dieter Rucht.

[intense_collapsibles skin="1850110816"]

[intense_collapse title="Om Alternative für Deutschland " title_background_color="primary" title_font_color="#ffffff"]

• Stiftet som et euro-kritisk liberalt parti i 2012 opnåede AfD 4,7 procent ved valget til den tyske forbundsdag i september 2013. Det rakte ikke til at komme over spærregrænsen på fem procent, men de cirka to millioner stemmer til AfD var blandt andet med til at sende det liberale parti FDP ud i kulden og blande kortene på ny i Tysklands politiske farveskala.
• Ved valget til Europa-Parlamentet opnåede AfD cirka 7 procent af stemmerne, mens partiet med omkring 10 procent af stemmerne stormede ind i landdagene i de østtyske delstater Brandenburg, Sachsen og Thüringen. Ved siden af sit krav om en opløsning af euroen har partiet fra sin grundlæggelse blandt andet krævet en lov om kvalifikationsbaseret indvandring.
• AfD har i dag knap 22.000 medlemmer, hvoraf intet mindre end 3.000 deltog ved forbundspartidagen den sidste weekend i januar.

[/intense_collapse]

[/intense_collapsibles]

- I forhold til de parlamentariske bestræbelser kan de aktuelle højrenationale strømninger godt sammenlignes med disse lande - også selvom AfD indtil videre kun er repræsenteret i en række tyske landdage, siger Dieter Rucht til Kommunen.

Jeg tør ikke give en prognose. Måske splittes AfD i løbet af det næste, afgørende år. Mere sandsynligt er det nok, at de kommer i Forbundsdagen. Men jeg forventer ikke, at AfD foreløbig opnår en stemmeandel som for eksempel Front National i Frankrig.

Sundhedstegn

Tilbage i Dresden har protestoptoget slået en sløjfe gennem byens gader og nærmer sig atter den vindblæste park, hvor demonstrationen startede. Mange deltagere afviser at snakke med pressen, men blandt de snakkesalige er en gennemgående formulering, at ”rigtige flygtninge, ikke økonomisk motiverede indvandrere” er velkomne i Tyskland.

Herunder er der delte meninger om de stærkt stigende flygtningestrømme fra for eksempel Syrien. Disse flygtninge spredes i Tyskland ud på de enkelte forbundslande efter en fast fordelingsnøgle, der tager højde for forbundslandenes befolkningstal og skatteindtægter. Interessant er det her, at Sachsen blot modtager cirka fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland – eller cirka 11.000 flygtninge i 2014. Og at langt de fleste af de kommuner og delstater, der føler sig overbebyrdede af flygtninge og offentligt har krævet en ”Marshall-plan” fra forbundsregeringen, ligger i Vesttyskland – altså meget langt fra Dresden. Samtidig ligger det samlede antal muslimer i Sachsen med få promille langt under det tyske gennemsnit.

Alligevel er det her – langt fra for eksempel Berlins eller Nordrhein-Westfalens massive integrationsproblemer – at Pegida er blomstret op.

Peter Drenske, en midaldrende mand, der hver uge rejser fra Brandenburg til Dresden for at ”vise flaget”, mener ikke, at Pegidas succes i Dresden skyldes frustrationer eller bekymringer om fremtiden.

- Det her er et sundhedstegn. Endelig er der opstået et politisk engagement, der ikke er bestemt ovenfra. Det er folkets stemme det her, siger han.

- Pegida skal nok også brede sig til Vesttyskland – også selvom der allerede er så mange fremmede der, at folk efterhånden er bange for at gå på gaden og demonstrere.