Hvad glæder du dig allermest til at få tid til, når du stopper?

Det er egentlig mange ting, som jeg gør i dag, som jeg bare vil gøre mere af, og som jeg får mere tid til. Jeg læser meget allerede i dag, men jeg vil læse endnu mere. 

De ting, som jeg er beskæftiget med i dag, som selvfølgelig er i form af bijob, men som alligevel er noget, som godt kunne fortsætte, er for eksempel det at være censor. Det er jeg vældig glad for, og det har jeg været i mange år. Det er ikke, fordi at det lige pludselig skal være et fuldtidsjob, men bare at have lidt mere tid til det ville være vældig rart.

Og så vil jeg også gerne, at nogle af de udviklingsområder, jeg har arbejdet med i samspil med andre kommuner og organisationer, at jeg på en eller anden måde kan få en rolle i nogle af de ting. Men det er nok straks lidt sværere, for det er jo klart, at alt det, man kender til, når man har en topchefstilling, er noget, som man har fået adgang til, fordi man har den stilling. 

Det vil sige, at der er en hel masse ting, som man ikke lige inviteres til. Så der tænker jeg, at det vil ændre sig meget, fordi der ikke er nogen, der automatisk forventer, at jeg skal deltage. Men derfor kan det jo godt være, at hvis jeg prøver at banke på nogle steder, at der er mulighed for, at jeg kan lave noget. 

Det er blandt andet nogle ting, som har lidt forsknings- og almennyttekarakter, og det er jo ikke noget, som jeg behøver at tjene penge på.

Når du ser tilbage på perioden som kommunaldirektør, hvad er du så allermest stolt af?

Jeg synes, at i det tiår, der var i 90’erne, der var vi i Græsted-Gilleleje kommune, og nogle kaldte det næsten sådan et udviklingslaboratorium, det er måske lidt vidt at gå. Men det var sådan, at den vilje, der var i den kommune på alle niveauer, var ligesom eksemplarisk, og det gjorde også, at den vilje til at afprøve forskellige måder i den måde som den offentlige sektor bliver organiseret på, personaleledelse og måden at samarbejde med politikere og administration på, den udviklede sig meget. 

Jeg opfatter, at vi har været pionerer. Der var nogle ting, der skulle moderniseres og udvikles i og med, at den offentlige sektor skulle erkende sin meget komplekse måde at styre på.

Jeg synes ikke, at det er alt sammen, der er godt nok i den måde, som kommunerne generelt bliver styret på i dag. Der er mange kritiske ting i det, men jeg kan da i hvert fald sige, at i dag er det almindeligt, at alle kommuner de påtager sig det, at man ligesom overvejer meget og arbejder meget med, hvordan man skal styre, og hvordan man skal organisere sig. 

Sådan synes jeg ikke, det var, hvis man går tilbage til cirka 1990, eller hvornår det nu var. 

Der var det som om, at tingene skulle organiseres på en måde, som det havde været før, og man måtte ikke sætte for mange spørgsmålstegn ved, hvad man ligesom fagligt gjorde. 

Der tror jeg, at vi var med til at bryde hul på mange af de normer. Jeg synes egentlig, at jeg har en god andel af at have været med til at bryde normer og vaner i den offentlige sektor, som var der på det tidspunkt.

Hvad vil du så savne mest ved dit arbejde, når du stopper?

Jeg vil mest savne relationen til lederkolleger. Og til de yngre lederkolleger, som man har ansvar for, fordi de bliver sat i gang med deres karriere, og man ser, hvordan de skal afprøve forskellige ting, og hvordan man kan hjælpe dem. 

Det er sådan noget, jeg synes, er det allermest spændende, og det vil jeg savne. Så er der selvfølgelig også selve den aktive situation, man har som topchef. Man møder en masse mennesker, man er i kontakt med mange hver dag. 

Det vil jeg givetvis opleve som noget, jeg mister, for ­næsten uanset hvordan jeg så fylder min hverdag, så vil den ikke have denne her intensitet i sig.

Men det har så fordele og ulemper det hele, fordi jeg kan jo også se, at det tager mange kræfter af en, og når jeg ser tilbage i mange år, så har man været meget bundet i sin struktur for, hvornår man må holde ferie, hvornår man ligesom har tid og overskud, og så er der nogle uger, hvor man er helt optaget af budget og arbejder døgnet rundt. 

Det er jo så også nogle ulemper, man slipper for.