Demokratirapporten lægger op til, at lokalpolitikerne skal tænke mindre i enkeltsager og detailstyring og mere i visioner. Hvad får dig til at tro, at borgerne vil høre på store visioner i en hel valgperiode? Bliver det ikke meget fluffy?

- Den risiko er der selvfølgelig. Men visionerne er grundlaget for, at de enkelte løsninger giver mening. Jeg beund-rer meget det ansvar, som man tager i Lolland Kommune. Der har man spurgt sig selv: ’Hvilken kommune skal vi være, når vi bliver markant færre borgere i løbet af de næste ti år? Hvad betyder det for vores prioriteringer i forhold til skoler, anlæg og ældre?’ Det er beundringsværdigt.

Hvordan er det helt konkret, at mere dialog med borgerne skal munde ud i nye løsninger ude i kommunerne?

- Pointen i KORA’s undersøgelser er, at man ønsker at få svesken på disken. Det er en opfordring til lokalpolitikerne til at turde diskutere: ’Hvad er udfordringerne? Hvor vil vi hen i vores kommune?’

Dialog med borgerne skal skabe ’øget forståelse for kommende prioriteringer’ står der i Demokratirapporten - er det ikke en sofistikeret måde at sige, at borgerne skal forberede sig på serviceforringelser eller besparelser på visse områder?

- Der ligger spørgsmål af meget kontant karakter i den formulering. Det handler blandt andet om at sikre kvalitet i den offentlige service. Men for mig handler det her i høj grad om, hvordan man involverer borgerne i politikudviklingen. Cirka halvdelen af alle danskere er frivillige. Og de fleste vil gerne bidrage i lokalsamfundet.

Har danskerne det ikke med lokaldemokratiet som med sundhedskampagner?

- Der er ingen tvivl om, at temperaturen på det lokale demokrati er lav, men den er levedygtig. Mange tænker nok, at hvis alting kører, som det skal, ude i kommunen, så er der ingen grund til at rokke ved båden. Nu er det bare sådan, at rigtig mange kommunalpolitikere er udfordrede. Nogle står i en situation med færre borgere og derfor ændrede behov. Andre steder er der stor tilflytning, hvilket betyder øget pres på eksempelvis skolerne. Det her handler om at pejle en retning. Det handler om at diskutere, hvad man vil gøre fremadrettet.

Kommunerne har de seneste år været underlagt en stram økonomisk ramme. Når Demokratirapporten anbefaler, at lokalpolitikerne skal tage mere 'strategisk politisk lederskab’, lyder det lidt, som om kommunerne skal stå mere på mål for regeringens økonomiske politik…er det målet?

- Vi lever i et land med et lokalt selvstyre, som er meget større end i mange andre lande. Det er ikke nogen skam at have styr på økonomien. Jeg mener ikke, at det har nogen værdi i sig selv at bruge flere penge. Det er mit ansvar at stå på mål for regeringens økonomiske politik. Det her handler om, at man fortæller, hvor man vil hen, og ikke begraver sig i enkeltsager.

Er det ikke naivt at tro på færre enkeltsager i lokalpolitik, når mange borgere oplever, at politik på landsplan ofte er domineret af enkeltsager?

 Vi forsøger at gøre det samme på landsplan, som den her rapport skitserer. De her anbefalinger er i princippet lige så anvendelige for folketingspolitikere som for lokalpolitikere.