Forandring fryder, lyder et gammelt mundheld. Sådan er tankegangen dog ikke i Venstres hovedbestyrelse. Her drømmer man om en ny VK-regering, der kommer til magten via en stram flygtninge- og asylpolitik. Det viser en rundspørge, som Kommunen har gennemført blandt medlemmerne af hovedbestyrelsen i første halvdel af november.

39 procent af de adspurgte siger, at en regeringskombination bestående af VK er at foretrække, mens 19 procent ønsker en V-K-LA-konstellation, og andre 19 procent foretrækker en ren V-regering. Seks procent ønsker en V-K-DF-regering.

- Dansk Folkeparti (DF) er blevet mindre rabiat i forhold til udlændinge, men der er stadig en signalværdi i at gå i regering. De Konservative vil næsten kunne blive udryddet ved en regeringsdeltagelse, men det er stadig den mest stabile samarbejdspartner, siger Jørgen Eirfeldt, hovedbestyrelsesmedlem og lokalformand for Venstre i Hørsholm.

- Liberal Alliance har af og til nogle kraftige udfald. Og ham kuglestøderen (Joachim B. Olsen, red.) har været lidt for rabiat i udlændingedebatten, siger Jørgen Eirfeldt.

Hovedbestyrelsesmedlem fra Nordjylland Hans Jørgen Dalum har svaret, at han helst ser en V-K-DF-regering.

- Jeg tror ikke, at vi kommer udenom DF i regering. Deres forventede fremgang skal materialisere sig. Hvis de tre kan skrive et regeringsgrundlag, der er bedre end SR-regeringens, så vil der være ro på den politiske front, siger han og henviser til V's og DF’s forskellige syn på EU:

- Uenigheden ligger omkring retsforbeholdet. Og så skal vi finde en løsning i forhold til den offentlige vækst. Vi skal markere særstandpunkter i valgkampen, men når vi først sidder ved forhandlingsbordet, så må parterne finde en løsning.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen sagde i oktober til DR, at han ikke ville udelukke DF i en ny regering:

- Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogle ikke må være med.

Øm tå

Venstre går som bekendt til valg på såkaldt nulvækst eller et udgiftsstop, hvor partiet vil inflationsregulere den sum penge, som det offentlige har til rådighed, år for år. DF har ytret ønske om en offentlig vækst på 0,8 procent, hvilket reelt giver det offentlige en større sum penge til velfærd og andre formål over en årrække.

Hos hovedbestyrelsesmedlemmerne i Venstre er den overvejende holdning, at Lars Løkke Rasmussen ikke skal indtage statsministerposten mod accept af vækst i det offentlige forbrug. 65 procent af de adspurgte siger således, at V ikke skal gå med til positiv vækst for at komme i regering.

Den liberale kommentator og radiovært Jarl Cordua mener, at hovedbestyrelsen primært svarer, som den håber, Venstres ledelse vil svare.

- Jeg tror, at man i Venstre godt kan æde mellem 0,4 og 0,6 procents vækst. Der kommer et eller andet kompromis med DF, siger han.

Kommentatoren er dog ikke tvivl om, at nulvæksttemaet kan blive et problem for Venstre i valgkampen:

- Venstre har forsøgt at forklare, hvad det betyder, men vælgerne forstår ikke alt det her med inflationsregulering. Vælgerne forstår, at Venstre vil smække kassen i, mens regeringen og DF er klar til at bruge lidt flere penge.

Ole Holde, lokalformand for Venstre i Helsingør og medlem af hovedbestyrelsen, oplever, at vælgerne i hans område ikke forstår, hvad nulvækst egentlig betyder:

- Jeg tror, at det er dumt at gå ud og sige, at der skal være nulvækst, fordi folk tror, at det er noget med at skære på offentlige. Vi skal have det forklaret, at der er tale om, at det offentlige har den samme sum penge som året før, siger han.

Svag front

Hos Venstres politiske ordfører Inger Støjberg er der forståelse for, at nulvæksten skaber forvirring hos vælgerne.

- Det er svært stof, vil jeg medgive. Et udgiftsstop betyder sådan set bare, at man skal drive den offentlige sektor for det samme i morgen som i dag, men dog med en pris- og lønfremskrivning in mente, siger hun.

Men I har talt om udgiftsstop længe, og tilsyneladende forstår mange vælgere stadig ikke, hvad det betyder konkret ...

- Ja, og det er så blandt andet min opgave at udlægge teksten, og det gør jeg jo til dels ved at tale med Kommunen.

Rundspørgen viser, at i hovedbestyrelsen anser man social dumping for at være et svagt politikområde. Hans Jørgen Dalum mener, at Venstre har brug for at klargøre sin politik på området:

- Jeg savner, at man i V har nogle forklaringer på tingene, som folk kan forstå. Det her med sociale klausuler, som venstrefløjen taler om, er dybest set fint og ædelt. Men hvis man indfører den slags i forbindelse med ny letbane i Aalborg, så vil det afholde mange små og mellemstore virksomheder fra at byde ind. Der skal stilles nogle store garantier, hvilket de ikke kan indfri.

Jens Husted, formand for Venstres Ungdom og medlem af hovedbestyrelsen, mener dog, at et stærkt fokus på skabe nye job i den private sektor er Venstres bedste kort i diskussionen om underbetalte østarbejdere og grænseoverskridende arbejdskraft.

- Jeg har intet problem med at udlændinge arbejder i Danmark. Jeg kan sagtens forstå, at danskerne er bange for at miste deres job, fordi regeringen ikke skaber private job, siger han og tilføjer:

- Det handler om at få skabt mere vækst. Vi skal have gjort det billigere at drive virksomhed og sænke skatten. Og her har Venstre jo fremlagt sine løsninger.

Jarl Cordua mener ikke, at Venstre er særlig udsat i debatten om social dumping. Det skyldes kompleksiteten i diskussionen, der i høj grad også handler om arbejdskraftens fri bevægelighed, som er garanteret via EU’s indre marked.

- Det er primært en sag, hvor DF og S og SF slås om stemmerne. DF siger: Luk grænserne. S har et svar, der er lidt længere og mindre forståeligt. Det handler om sociale klausuler og om at pålægge arbejdsgiverne nogle flere regler. Men DF har den fordel, at partiet ikke behøver forholde sig til, hvad traktaterne siger. Deres vælgere interesserer sig ikke for de finere nuancer, siger han og tilføjer:

- Venstre nøjes med at sige, at udenlandsk arbejdskraft skal agere efter danske spilleregler og med respekt for den danske model.

Inger Støjberg køber ikke præmissen om, at Venstre skulle stå svagt i forhold til social dumping:

- Hvis vi kigger på finansloven for 2014, som vi indgik forlig om med regeringen, så var vi med til at afsætte 74 millioner kroner til bekæmpelse af social dumping og ulovlig cabotagekørsel. Går vi tilbage til 2003, så stod vi bag den østaftale, der sikrede, at arbejdstagere skal ansættes på danske vilkår, siger hun og tilføjer:

- Vi er imod social dumping, og vi ønsker et velfungerende arbejdsmarked, men det nytter ikke at skabe en kunstig mur omkring Danmark.

Forholdet til DF

DF var i godt ti år et stabilt støtteparti for den daværende VK-regering, og meget tyder på, at forbindelsen til Kristian Thulesen Dahl & Co. kun er blevet varmere. I hvert fald svarer 61 procent af Venstres hovedbestyrelse, at de vil foretrække DF i en borgerlig regering fremfor Det Radikale Venstre, der ellers ifølge mange eksperter og analytikere er rykket i en markant borgerlig retning i den økonomiske politik.

- I de ti år, vi dannede regering, og DF var støtteparti, der havde vi et rigtig godt samarbejde. Især på udlændingeområdet, selvom vi havde masser af uenigheder, siger Inger Støjberg.

Der er store fordele ved, at danskerne ved, hvad de får, når konstellationen V, K og DF samarbejder, siger Inger Støjberg og drejer igen fokus tilbage på flygtninge- og asyldiskussionen, som V-hovedbestyrelsen ser som næste valgs omdrejningspunkt:

- Når De Radikale og Socialdemokraterne danner regering, så ser vi en udlændingepolitik, der sejler. Det gjorde den også i Nyrups tid. Danskerne har grundlæggende tillid til os i det spørgsmål ud fra vores regeringstid.

Jarl Cordua mener også, at DF er en belejlig samarbejdspartner, hvis V ser et “udlændingevalg” for sig.

- Jeg mener, at vælgerne grundlæggende ikke køber politikernes forsikringer om, at man kan integrere indvandrere fra Mellemøsten, siger han og tilføjer:

- DF er en folkelig protest mod muslimsk indvandring. Vælgerne vil ikke have mere muslimsk indvandring, og det er en holdning, man finder langt ind i rød blok.