Med finanslovsaftalen blev der afsat 500 millioner kroner ekstra til at ansætte flere pædagoger i daginstitutionerne. Men regeringen har kun meget begrænsede muligheder for at sikre sig, at pengene rent faktisk bliver brugt på det, de er tiltænkt. 

Derfor vil pengene med stor sandsynlighed blive fulgt af nye kontrolforanstaltninger.

”Udgangspunktet er selvfølgelig, at når pengene er øremærket daginstitutionsområdet, så bruger kommunerne også pengene på det. Men hvis man giver pengene som et generelt tilskud, så kan man altså ikke se, hvor de ryger hen i de kommunale budgetter. Sådan er det jo, når man har et system, hvor det i sidste ende er kommunerne, der prioriterer, hvordan pengene skal bruges,” siger Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning (AKF).

Når 2013 er omme, vil det derfor være så godt som umuligt at se, om kommunerne rent faktisk har brugt de 500 millioner kroner på daginstitutionerne, eller om de er forsvundet ud i andre dele af budgetterne. Problemet er velkendt, og var tidligere årsag til megen utilfredshed hos Dansk Folkeparti, der ved flere finanslovsaftaler fik afsat ekstra midler til de ­ældre. En løsning blev at udmønte en del af pengene gennem puljer frem for over bloktilskuddet. Det har både været besværligt og bureaukratisk.

En alternativ model kunne ifølge Kurt Houlberg være at udbetale pengene som refusion. 

Det er bare ikke særligt populært i Finansministeriet, fordi refusion kan give incitament til at øge forbruget på statens regning. 

Et sandsynligt scenario er derfor, at pengene vil blive lagt oven i bloktilskuddet, og at der så vil blive fulgt op på, om kommunerne har hævet normeringen i dagsinstitutionerne. Men det kan også blive besværligt, mener Kurt Houlberg.

”Jeg tror let, man risikerer, at det bliver voldsomt bureaukratisk, hvis man ønsker det,” siger han.

Ny styring

Op til valget genintroducerede Socialdemokraterne ambitionen om at lave et ’velfærdsregnskab’, der netop kunne være med til at sikre, at kommunerne også hævede niveauet på de velfærdsområder, en rød regering ville opprioritere.

Oprindeligt var velfærdsregnskabet baseret på 29 konkrete velfærdsrettigheder, såsom minimumsnormering i daginstitutionerne, plejekrævende ældres ret til et bad om dagen og maksimalt 24 elever i klassen. 

De konkrete rettigheder er ikke længere socialdemokratisk politik, men princippet holder partiet stadig fast i. Og ligesom der med de 500 millioner kroner til dagsinstitutionerne følger et krav om minimumsnormering, så vil kommunerne også kunne komme til at opleve lignende krav, når regeringen fremover udmønter ekstra midler til udvalgte serviceområder. Det presser Enhedslisten i særdeleshed på for, men også SF og Socialdemokraterne er med.

”Socialdemokraterne har ikke noget imod velfærdsrettigheder, og det kan ikke afvises, at der kommer flere,” siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup. Han understreger, at det naturligvis vil komme til at foregå i dialog med kommunerne.

Udover de 500 millioner kroner, som er udmøntet med finansloven, har regeringen en pulje på yderligt 2,5 milliarder, som blandt andet kan gå til at styrke velfærden på udvalgte kommunale områder i forbindelse med økonomiaftalen for 2013. 

Og jo flere penge, jo større vil regeringens behov blive for at følge pengene i kommunerne og dokumentere, at man får ’value for money’. Hvordan det konkret kommer til at ske, kan Simon Kollerup endnu ikke sige, men han holder fast i, at idéen om et velfærdsregnskab stadig lever.

”Af regeringsgrundlaget fremgår det, at vi vil arbejde med en styringsdialog med kommunerne. Og det minder jo om velfærdsregnskabet. Men det er noget, som skal implementeres i samarbejde med kommuner, og det er alt for tidligt at sige noget konkret om endnu,” siger Simon Kollerup.

Udgiftsbombe

KL reagerede meget kraftigt på regeringens udmelding om minimumsnormering i dagsinstitutionerne og kaldte det en potentiel ”udgiftsbombe”. Og KL’s formand, Jan Trøjborg (S), er da heller ikke en varm tilhænger af princippet om velfærdsrettigheder i form af faste stan­darder.

”Det er jo en meget principiel ting. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi har en diskussion om kvalitet i den ­offentlige sektor. Og det kan ikke bare måles på økonomi, den skal også måles på, at der er interesse og mulighed for at gøre tingene bedre og mere effektivt. Og det sikres altså bedst af kommunerne og det lokale demokrati,” siger Jan Trøjborg.

Han mener, at regeringen trygt kan stole på, at de 500 millioner, de har afsat, kommer til at gå til daginstitutioner. Under den forudsætning, at kommunernes samlede økonomiske ramme som minimum er uændret.

Kurt Houlberg fra AKF forstår godt KL’s bekymring for, at minimumsstandarder kan udvikle sig til en udgiftsbombe.

”På den ene side fratager man kommunerne nogle handlemuligheder i forhold til at tilrettelægge deres indsats, som de finder bedst lokalt. Men også i kraft af at der ret hurtigt kan komme nogle afledte udgifter. På den måde tror jeg hurtigt, at man kan risikere, at det her bliver underfinansieret, uanset hvor lødigt man ellers gør det op i første omgang,” siger Kurt Houlberg.