Velfærdsstaten har glemt de mennesker, som den er skabt for at tage sig af, og har i stedet udviklet sig til en konkurrencestat, hvor den økonomiske bundlinje og fortsat vækst er det eneste, der tæller. Men der er brug for at tage udgangspunkt i menneskene fremfor systemet og staten, hvis velfærdsstaten ikke skal gå op i limningen. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en nyudgivet debatbog “Det relationelle menneske”. I bogen retter 48 forskellige eksperter, meningsdannere og forskere en skarp kritik mod velfærdssamfundets aktuelle udvikling. Kritikken spænder bredt fra kunst, kultur og filosofi til sundhed, integration og pengeteori, men den røde tråd er ligesom i bogens forgænger fra januar personalismen. Og det er med mennesket som fokuspunkt, at bogens bidragydere lægger op til et paradigmeskift i samfundsforståelsen.

Vi nedbryder demokratiet

Blandt bidragyderne er Preben Melander, der er professor og centerdirektør ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS. Ifølge ham er der over de sidste år i stigende grad opstået en konflikt mellem den frigørelse og frihed, som individualismen har ført med sig, og den stramning og indskrænkning, som staten har skabt ved øget lovgivning og indblanding i privatlivet. Vi er fanget i et uløseligt politisk dilemma, hvor borgerne ikke oplever at have ejerskab til samfundet og dets værdier. De oplever afmagt og apati og lever i realiteten i deres egen verden, skriver han i bogen. Samtidig er velfærdsstaten ved at gå op i limningen.

- Vi skærer ned alle vegne –på sundhed, skoler og de ældre, og på et tidspunkt mister velfærdsstaten sin legitimitet, siger Preben Melander, der selv er økonom, men advarer om, at den politiske debat er fuldstændig tom, fordi den udelukkende bliver styret af økonomiske kriterier.

- Men jeg tror ikke, folk bliver lykkeligere af flere materielle goder; de kan ikke se meningen med det, når de ikke har tid til at leve livet, siger Preben Melander og understreger, at alternativet til konkurrencestaten er svært at få øje på for de fleste almindelige mennesker. De fleste mennesker og særlig de unge, der er præget af konkurrence- og præstationsparolen, ser ikke problemerne i deres stræben efter succes, job og materielle goder, siger han.

- Det er ikke en økonomisk krise, men en kulturel krise, vi er midt i. Vi mangler et udsyn og en kritisk distance til samfundet, siger Preben Melander. Han efterspørger et alternativt demokratisk system, der fokuserer på bredere værdier og tager udgangspunkt i fællesskabet.

Utilstrækkelig velfærd

Netop relationerne mellem mennesker bliver helt generelt overset i velfærdssamfundet. Det mener den tidligere radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der i dag er rektor for Designskolen Kolding. Det sætter hun ord på i sit bidrag til bogen.

- Jeg synes, man har glemt at se på relationen mellem mennesker og i stedet været meget optaget af individet og dets behov, siger hun. Subjektet for velfærdsstaten har været individet, og når man haft individet som udgangspunkt, bliver det nemt til patient eller klient, siger hun, og derfor er velfærdsstaten utilstrækkelig, når det handler om at skabe velfærd.

- Velfærdsstaten alene kan ikke sikre velfærdssamfundet; der er vi nødt til at trække det civile samfund meget mere ind og skabe et større fokus på, hvordan vi forbedrer relationerne mennesker imellem, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Opgaven ligger først og fremmest i det civile samfund, men staten har også et ansvar for at inddrage det frivillige Danmark, mener hun, og det kræver et fundamentalt anderledes menneskesyn.

- Vi har brug for et menneskesyn, hvor man hele tiden har fokus på, at relationerne mellem mennesker skal være så gode som muligt - ikke bare at mennesker får tilfredsstillet deres fysiske behov. Det forudsætter, at man begynder at se mennesket i relation til verden i stedet for bare at se det som et individ, siger hun.