Vedligeholdelse af veje er et ømt punkt på budgetterne i mange kommuner. For når der skal skæres i udgifterne, gør det ofte mere ondt at nedlægge skoler eller skære i ældreplejen end at udskyde ny asfalt og reparationer af kantsten.

Men nu har kommunerne fået et nyt værktøj, som kan hjælpe i både de politiske forhandlinger og prioriteringen af de konkrete indsatser på vejvedligeholdelsen.

DTU offentliggjorde i december en forskningsrapport om vejtilstandens betydning for trafiksikkerheden, det hidtil mest omfattende studie på området. 

Rapporten formidler hovedresultaterne af  et studie af sammenhænge mellem trafikulykker og vejenes tilstand og omgivelser, der bygger på data for hele landet, men med særligt fokus på udvalgte kommuner. Ved at inddrage data fra skadestuer og politi og sammenkæde disse med eksisterende vejdata-systemer har det været muligt for DTU at påvise betydningen af forskellige forhold for forekomsten og alvorlighedsgraden af trafikulykker. Disse data har ikke tidligere været sammenkædet på denne måde i forskningssammenhæng. 

 For selvom arbejdet kombinerer ulykkesdata og vejdata på en mere omfattende måde, end det er sket i tidligere studier, er der stadig mange aspekter, som det ikke har været muligt at tage højde for, blandt andet fordi data ikke er tilgængelige. Det er således ikke muligt at påvise en entydig effekt af huller i vejene, antallet af cykelstier og alvorsgraden af trafikulykker.

Det understreger en af rapportens forfattere, seniorforsker ved DTU Management, Mette Møller.

- Det er fx første gang, at man i forskningssammenhæng har forsøgt at kæde data om vejenes omgivelser og tilstand sammen med antallet og alvoren af trafikulykker og dernæst koble det op med geografisk lokalisering. Denne metode bidrager til et visuelt overblik over i hvilke områder og på hvilke veje forskellige ulykker er sket. Det kan måske støtte kommunerne, hvis der skal foretages en prioritering af vejvedligeholdelsen, siger Mette Møller og tilføjer:

- Det er vigtigt at understrege, at der stadig er meget, vi mangler at kortlægge for at få et præcist billede af, hvad og hvor meget det kan betale sig sætte ind af ressourcer på at gøre vejene bedre. Vi har ikke regnet på, hvor meget man samfundsøkonomisk kan spare ved en specifik indsats som for eksempel at reparere revner i vejen eller sørge for lys på cykelstier. Det kræver nye studier. Men studiet viser, at man med en vis sandsynligvis vil kunne undgå nogle uheld og ulykker. 

Mere lys - flere ulykker
Et eksempel fra rapporten er studiet af netop lys på cykelstier. Her konkluderer DTU, at oplyste cykelstier uden for byerne har færre uheld. Til gengæld er der flere uheld i byerne på cykelstier med lys i forhold til cykelstier uden.

- Men det betyder ikke, at mørke cykelstier er mere sikre i byerne. Der er ikke tale om en årsagssammenhæng, og der er en række faktorer, som vi ikke har kunne tage højde for som for eksempel, hvor mange der benytter cykelstierne på givne tidspunkter, og om der er forskel på omfanget af risikoadfærd på forskellige lokaliteter, og det kan selvsagt også have stor betydning for, om der sker ulykker, og hvor mange der sker, siger Mette Møller.

Uheld er dyrere end vedligehold
DTU-studiet er delvist finansieret af to interessenter i vejpleje-sektoren: Asfaltindustrien og brancheorganisationen Sikre Veje. De har ikke haft nogen indflydelse på hverken forskningsarbejdet eller rapportens ordlyd, men har draget deres egne konklusioner af arbejdet, som er samlet i en pjece.

Her konstaterer de to brancheorganisationer, at kommunerne har et samlet efterslæb på vejplanen på 3,9 mia. kr., og at rapporten nu dokumenterer, at det betaler sig at udbedre skader og forbedre vejenes udformning. Både i forhold til at øge sikkerheden og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning med henvisning til den årlige udgift på i omegnen af 30 mia. kr., som trafikulykker og uheld udløser.

- De samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker overstiger altså langt kommunernes udgifter til vedligeholdelse af veje, men nu har DTU, set med mine øjne, med hjælp af nye data indsamlet rundt om i landet, vist, at der er en indikation af, at der kan være milliarder at spare for samfundet, hvis kommunernes ressourcer bruges optimalt til at øge trafiksikkerheden, sagde Michel Stisen, formand for Sikre Veje, i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

Brug for flere studier
Så langt vil Mette Møller ikke gå, fordi der fortsat er for mange ubekendte i ligningen, og vi ikke har set på, hvad det koster at udbedre de pågældende skader. Dog konstaterer hun, at studiet dokumenterer, at vejforhold har betydning for både bløde trafikanter og motorkøretøjer, og at cyklister eksempelvis er sårbare over for huller i vejene.

 - For kommunerne giver det mening at kigge på vejene i deres område og at overveje, om vejskaderne har en effekt for sikkerheden. Og det er vigtigt for dem at vide, at det arbejde, de bruger på at registrere og kortlægge vejenes tilstand, kan bidrage til værdifuld viden som grundlag for  at prioritere, hvor man vil sætte ind. At have gode data omkring vejenes tilstand har faktisk værdi, siger hun. 

 Asfaltindustrien og Sikre Veje er enige med forskerne om, at arbejdet ikke er færdiggjort med rapporten.

‘Den forskning og de resultater, den forskningsrapport har skabt, åbner for endnu flere undersøgelser af sammenhængen. Det betyder, at vi stadig bliver klogere på, hvordan samfundet kan spare masser af penge ved at træffe de rigtige valg, når det gælder om at forøge og forbedre trafiksikkerheden og dermed sikre færre trafikulykker,’ hedder det i pjecen.