Et grundigt forarbejde og et fornuftigt politisk forlig er blevet omsat til en kortsigtet og ugennemtænkt lov. I hvert fald, hvis man skal tro vandsektorens interesseorganisation DANVA, der er ude med skarp kritik af det lovforslag om en ny regulering af vandselskaberne, som Folketinget i denne uge skal vedtage.

- Forslaget tager stort set kun hensyn til målsætningen om at effektivisere vandsektoren for et milliardbeløb. Og det overskygger så den miljøbeskyttelse, teknologiudvikling og eksportunderstøttelse, som ellers også var en del af det politiske forlig, siger direktør Carl-Emil Larsen.

Efter en lang dialog med ministeriet føler han fortsat ikke, at den nye lov lever op til det, der blev indgået politisk forlig om sidste år. Aftalen lagde op til at finde 1,3 milliarder kroner frem til 2020 på effektiviseringer, men ifølge DANVA’s beregninger vil den nye regulering i stedet få effektiviseringen til at løbe op i over tre milliarder kroner.

- Når politikerne laver så barsk et effektiviseringskrav med så kort en tidshorisont, så vil vi simpelthen ikke kunne levere godt nok på de andre parametre, forklarer Carl-Emil Larsen og peger på, at det især vil ramme udviklingen og eksporten af den vandteknologi, som politikerne har sat sig som mål at fordoble til 30 milliarder kroner i 2025.

Flere usikkerheder

Den nye vandsektorlov har været længe undervejs og bygger på en evalueringsrapport, som Deloitte, Lett og DHI lavede i 2013. I april sidste år landedes der et bredt politisk forlig på Christiansborg, men kort efter blev der udskrevet folketingsvalg, og siden et første udkast til lovforslaget blev fremlagt i efteråret, har der været en heftig høringsdebat mellem interessenterne om, hvad det vil få af konsekvenser.

Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) arbejder hans embedsmænd fortsat på en lovbekendtgørelse, der skal afgrænse rammerne for vandselskabernes lånemuligheder og medfinansiering af den kommunale klimasikring.

Derfor er det også fortsat uvist her få dage før lovens vedtagelse, hvad der helt konkret kommer til at gælde for sektoren. Men sikkert er det, at den økonomiske skrue vil blive strammet voldsomt i forhold til, hvad DANVA havde forventet efter sidste års aftale.

- Vi undrer os over, hvad der kan være foregået, siden lovforslaget nu ser markant anderledes ud, end der var lagt op til i det politiske forlig. Jeg tror, det skyldes en uheldig overdragelsesforretning fra det ene ministerium til det andet, siger Carl-Emil Larsen og henviser til, at det nu ikke længere er Miljøministeriet, der står for lovgivningen.

- Ansvaret for den økonomiske regulering er rykket over i Klima- og Energiministeriet. Man har altså fået afkoblet det egentlige ressortministeriums opgave - nemlig miljøet, siger han og peger på, at der vil blive færre penge til at samarbejde med private virksomheder om at skabe ny teknologi. Lars Chr. Lilleholt mener dog, at man netop ved at presse vandselskaberne økonomisk kan fremtvinge mere innovation.

- Effektiviseringskrav og teknologiudvikling er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod skal effektiviseringskravene gerne medvirke til, at selskaberne er nødt til at investere i mere effektiv teknologi, skriver han.

800 millioner på spil

Mest centralt i DANVA’s regnestykke står spørgsmålet om en såkaldt luftkorrektion, som ministeriet har beregnet til mellem 600 og 800 millioner kroner. Det er penge, som forsyningsselskaberne har sparet forbrugerne for de senere år uden at være tvunget til det og som DANVA derfor mener bør regnes med i det nye effektiviseringskrav.

- Vi vil som sektor meget gerne gøre det billigere for kunderne. Siden 2010 har vi faktisk helt af os selv leveret priser, der var 800 millioner lavere, end prislofterne var sat. Det er helt fair, at man nu går ind og tager de penge, men det var så også tanken, at de ville være en del af kravet på 1,3 milliard, siger Carl-Emil Larsen.

Lars Chr. Lilleholt afviser blankt, at de 800 millioner kroner nogensinde har været tænkt som en del af beløbet på 1,3 milliard.

- Det er penge, som i dag ligger ude i vandkundernes og de vandforbrugende virksomheders lommer. Det er penge, som vandselskaberne har haft ret til at opkræve, men som ikke er blevet opkrævet, fordi selskaberne ikke har haft brug for pengene, skriver han i et svar til Kommunen. En opfattelse som Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel deler, selvom han dog medgiver, at lovforslaget umiddelbart har haft mere fokus på effektiviseringer end andre dele af det politiske forlig.

- Derfor har det været vigtigt for os at få konkretiseret og uddybet en række detaljer i lovforslaget, så vi sikrer, at der også er fokus på udviklingen af teknologi og nye produkter, siger han.

DI er tilfreds

Hos Dansk Industri deler de ministerens holdning om, at man ved at stramme skruen kan skabe mere effektive løsninger.

- Det er klart, at det bliver en stor udfordring for forsyningerne at levere på det her effektiviseringskrav. Men evalueringen af vandsektoren viser også, at der fortsat er store effektiviseringspotentialer at tage fat på, siger seniorchefkonsulent Svend-Erik Jepsen og peger på, at vandselskaberne blandt andet kan blive bedre til at opkræve penge for at deltage i virksomhedernes teknologiforsøg.

- Hvis forsyningerne ikke umiddelbart kan se en gevinst på deres bundlinje eller miljøperformance ved at afprøve ny teknologi, så må de bede den pågældende virksomhed om at betale for at få den afprøvet. Det bør ikke være forbrugerne, der betaler for virksomhedernes produktudvikling, forklarer Svend-Erik Jepsen.

Set fra DANVA’s direktørstol vil kunderne kunne spare mere ved at udskyde nogle af besparelserne, så der fortsat er plads til at investere i den nye teknologi - som på den måde vil gavne eksporten.

- Vi snakker om en øgning af dansk eksport på 15 milliarder om året, som vi skal hjælpe med. Hvis det kommer til at koste fem milliarder på eksporten, at politikerne vælger at spare én milliard ekstra på vandselskaberne, så er det immervæk en dårlig prioritering fra deres side, siger Carl-Emil Larsen.

Men Lars Chr. Lilleholt står fuldstændig fast på sin effektiviseringsplan.

- Jeg lytter meget til sektoren. Men jeg lytter også til almindelige mennesker og de virksomheder, der får gavn af lave priser, skriver han.