Udkantskommunernes ubalance mellem servicekrævende ældre og skattebetalende erhvervsaktive kommer til at vokse markant i de kommende år. Allerede indenfor de næste ti år vil ti kommuner miste mere end ti procent af deres indbyggere i den erhvervsaktive alder, mens andelen af ældre fortsat vil vokse. Det viser en fremskrivning af befolkningsudviklingen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Og på den længere bane ser det endnu værre ud. I løbet af de næste 25 år forventes den erhvervsaktive befolkning at falde med mellem 20 og 40 procent i de ti udkantskommuner, der er værst ramt, hvis man skal tro AE’s fremskrivning.

Bliver tallene til virkelighed, giver det uoverskuelige udfordringer for yderkommunerne, mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det har næsten fatale konsekvenser, fordi det er beskæftigelsen i både den offentlige og private sektor, der skal skabe grundlaget for udvikling. Det kan ikke finde sted, hvis folk rykker væk, siger han.

Frygter negativ spiral

Når den arbejdende befolkning skrumper, bliver det sværere for kommunerne at få budgetterne til at hænge sammen. Og boligmarkedet risikerer at bidrage til en selvforstærkende negativ effekt. Det mener sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

- Hvis fraflytningen bliver så voldsom, bliver det meget svært at låne penge til at købe bolig i yderområderne, og det vil lamme boligmarkedet, siger han, og den frygt deler Landdistrikternes Fællesråd.

- Hele landet knækker, hvis vi ikke får skabt rammerne for udvikling i yderområderne. Kommunerne har set skriften på væggen. Det er næsten sidste chance, før strukturerne ændrer sig for voldsomt. Det er nu, der skal gøres noget, siger Steffen Damsgaard. Han forventer, at  25-30 kommuner vil begynde at overveje deres muligheder for sammenlægning, og at de mest udsatte kommuner må under administration i yderste konsekvens, hvis fraflytningen fortsætter.

Udkantsutopi

Men Steffen Damsgaard tror ikke, at de dystre fremskrivninger vil holde stik. Ifølge ham skal der ikke ret meget mere til, før befolkningsgrupper fra København og Aarhus vil søge drømmen i Vækstdanmark og flytte ud til billigere boliger i yderområderne. Det samme mener borgmesteren i Varde.

- Jeg tror, vi kan gøre en forskel, så det ikke sker. Vi er i fuld gang med at prøve at modarbejde det,  men det er nu, vi skal tage fat - det er for sent om nogle år, siger Erik Buhl (V).

De positive toner spiller ministeren for by, bolig og landdistrikter med på.

- Jeg tror, ingen regering nogensinde har gjort så meget for vores yderområder. Men jeg mener ikke, vi skal forhindre de unge mennesker i at tage ind til byerne for at studere. Vi skal sikre, at alle, der har lyst til at bo i vores dejlige yderområder, har en mulighed for at flytte derud, siger Carsten Hansen, der mener, at spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at udnytte yderområderne, skabe arbejdspladser og tiltrække turister bliver en vigtig del af den kommende valgkamp.

Initiativtager til Oprør fra Udkanten, Viggo Mortensen, ser også tegn på, at en helhedsorienteret indsats kommer nærmere.

- Det bliver et element i valgkampen, og i valgkampen lytter politikerne. Og så handler det om, at de løfter, der afgives, også bliver fulgt op efter valget. Vores bestræbelse er at forsøge at holde politikerne fast på det, siger han.

Fraflytningen kan kommunerne ikke forhindre, hvis man spørger Curt Liliegreen. Han tror derimod, at den bliver endnu stærkere, end prognosen fra AE viser, og beskylder udkantsborgmestrene for at være naive, hvis de ser udviklingen vende.

- Det er farlig ønsketænkning, når man tror, at folk vil begynde at vælge byen fra og flytte på landet, siger Curt Liliegreen. De stigende priser i de største byer vil bare betyde, at man bosætter sig i ringe udenom byen, siger han. Derfor er han ikke i tvivl om, at der er behov for betydelige statslige midler og en overordnet helhedsplan for udviklingen.

Redskaber til redning

Hvad staten kan stille op for at modarbejde fraflytningen og skabe økonomisk vækst i yderområderne, gav de økonomiske vismænd et bud på i deres nylig offentliggjorte rapport. De peger på skattebegunstigelse, decentralisering af uddannelsesinstitutioner, infrastrukturinvesteringer og udflytning af statslige arbejdspladser. Særlig den sidste løsning fremhæver overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

- Blandt de forskellige typer af tiltag, vi har kigget på, er det nok det mest effektive, hvis det vel at mærke bare handler om at få skabt arbejdspladser i yderområderne. Det har den mest direkte effekt, siger han.

Ministeren for landdistrikter er klar til at flytte arbejdspladser ud, men tror ikke, at det for alvor er nok til at redde yderområderne.

- Det redder ikke vores yderområder at flytte en styrelse eller en enkelt del af et ministerium ud. Det kræver privat vækst og beskæftigelse, og derfor er det helt afgørende, at vi nu får hele Danmark med på væksten og ikke kun vores større byer, siger Carsten Hansen. Ifølge Erik Buhl bliver der brug for samtlige løsninger, og også Viggo Mortensen efterlyser en mere helhedsorienteret indsats.

- I øjeblikket kommer der små lunser hist og her, men vi efterlyser en samlet analyse af alle forholdene, siger han og fortsætter:

- Hvis man ikke gør noget, fortsætter det i samme skæve spor. Og så har vi et kæmpemæssigt samfundsproblem, for det er landets sammenhængskraft, der er på spil.