Pamperi, stærkt utilfredsstillende og en tabt kamp på forhånd. Sådan beskriver oppositionspolitikere i tre kommuner processen omkring sammensætningen af bestyrelsen i det nye sjællandske vandsamarbejde med det midlertidige navn Vores Vand. Bag oprettelsen af selskabet står en række borgmestre, der i fællesskab har fastsat bestyrelseshonoraret til 125.000 kroner om året og besluttet, at de selv skal sidde i bestyrelsen.

Referater fra byrådsmøder viser, at da kommunalbestyrelserne skulle godkende deltagelsen i vandselskabet, havde Rødovre, Vallensbæk, Brøndby og Albertslund allerede skrevet ind i sagsfremstillingen, at borgmesteren skulle have bestyrelsesposten.

”Der har ikke været nogen dialog, diskussion eller afstemning om, hvem der skulle have posten. Det stod bare i sagen, at det skulle være borgmesteren. Men jeg undrede mig over, hvordan bestyrelsen skulle sammensættes og over honoraret,” siger Brian Palmund, der sidder i Albertslund kommunalbestyrelse for Venstre.

Også i Vallensbæk har udpegelsen af bestyrelsesmedlem og særligt honorarets størrelse givet anledning til løftede øjenbryn i kommunalbestyrelsen.

”Vi syntes, at det var et stort beløb at pålægge borgerne at skulle være med til at betale. Også set i relation til, at der for Vallensbæks vedkommende ikke var noget honorar i de gamle selskaber,” siger Niels Jørgensen, der er Venstres eneste repræsentant i Vallensbæk kommunalbestyrelse. Han stemte for et forslag fra Socialdemokraterne om at halvere honoraret, men forslaget blev nedstemt.

Lønforhøjelse

Oppositionen i Hvidovre stillede ligeledes et forslag om at mindske honoraret, men det blev også stemt ned.

”Vi havde en meget stor debat om honoraret til bestyrelsen på 125.000 kroner, fordi vi alle sammen mente, at det var ude af proportioner med arbejdets omfang. Det lugter langt væk af pamperi,” siger byrådsmedlem i Hvidovre og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker.

Ifølge den kommunikationsansvarlige for selskabet er der lagt op til fem-seks årlige møder i bestyrelsen, og det giver en aflønning per møde på 20.000-25.000 kroner.

Det nye vandsamarbejde afløser en række kommunale selskaber, som enten intet har givet i bestyrelseshonorar eller har begrænset sig til mindre vederlag. Professor ved CBS og ekspert i forvaltningsret, Claus Haagen Jensen, vurderer, at honoraret er ”overraskende stort”. Det samme gør kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det er en meget høj aflønning i forhold til, hvad man ellers ser. Det skal også med i billedet, at borgmestre i forvejen er de absolut bedst lønnede i kommunalpolitik,” siger han.

Inhabile borgmestre

Flere forvaltningseksperter vurderer, at borgmestrene er i deres fulde ret til at bestemme både honoraret og deres eget medlemskab af bestyrelsen, så længe kommunalbestyrelserne har godkendt indstillingen.

Derimod har de fire borgmestre, som har peget på sig selv allerede i sagsfremstillingen, formodentlig ikke haft ret til at deltage i kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

”De har været med til at beslutte både beløbets størrelse, og at det er borgmesteren, der skal repræsentere kommunen, og det er bestemt problematisk set ud fra et habilitetssynspunkt,” siger Claus Haagen Jensen.

Samme vurdering fremgår af et notat fra advokatselskabet Horten, som har ydet juridisk assistance ved oprettelsen af det fælles vandselskab.

”På baggrund af beløbenes størrelse vil den, der indstilles (og accepterer at blive dette) til en post i bestyrelsen, være inhabil,” fastslår notatet, som Kommunen har fået adgang til via aktindsigt i Hvidovres behandling af sagen. Både Horten-notatet og Claus Haagen Jensen tager dog forbehold for, at lovgivningen ikke er helt entydig, fordi borgmestrene i andre konstitueringssammenhænge er med til at udpege sig selv.

Hvidovre og Dragør har som de eneste stemt om kandidatens habilitet.

Oppositionen har sovet

Til trods for, at forløbet omkring udpegningen til bestyrelsen på nogle punkter har været håndteret problematisk af borgmestrene, så understreger eksperterne, at ansvaret ligger hos kommunalbestyrelsen, der har godkendt sagen.

”Man kan altid komme bagefter og skælde ud, men hvis man har sovet i timen og stemt for, så falder kritikken i virkeligheden tilbage på en selv,” siger Roger Buch.

De byrådspolitikere, som Kommunen har talt med, anerkender, at de som opposition har et ansvar, og at de kunne have gjort mere for at stille spørgsmålstegn ved borgmestrenes selvfølgelige indstilling til posten. Men de mente ikke, det ville nytte noget at opstille modkandidater.

”Det virkede omsonst at gøre det, fordi det mundtlige oplæg lagde op til, at det også ville blive borgmestrene i de andre kommuner, som ville blive bestyrelsesmedlemmer,” siger Niels Jørgensen.

Brian Palmund kalder processen for ”timet og designet”, og derfor virkede det håbløst at stille en modkandidat.

Magtfulde borgmestre

Roger Buch anerkender da også, at oppositionen i kraft af processen har haft vanskelige vilkår.

”Det er klart, at man står svagt som opposition og som menigt kommunalbestyrelsesmedlem, når en række borgmestre går sammen og kommer med en færdigbehandlet ide og siger, at det er det, som vi har aftalt, og det er en samlet pakke,” siger han.

Som den eneste kommune valgte Hvidovre at nedstemme hele sagen om det fælles vandselskab for at få ændret indstillingen af den nu sygemeldte borgmester Milton Graff Pedersen (løsgænger).

I Dragør var borgmester Allan Holst (S) ikke indstillet til posten fra begyndelsen, men endte med at få den, da han forklarede kommunalbestyrelsen, at borgmestrene fra de andre kommuner ville blive valgt.

”Vi fremlagde sagen, som den er, og der står ingen steder, at det skal være borgmesteren. Men vi havde i kredsen af borgmestre talt om, at det nok var bedst, at det var borgmestre, der startede det op, og det fortalte jeg kommunalbestyrelsen,” forklarer han.

Heller ikke i Herlev blev den forhenværende borgmester Kjeld Hansen (S) nævnt direkte i indstillingen, men endte dog som næstformand.