At føre valgkamp er ofte en beskidt affære, hvor den politiske fordring om sejr indbyder til at bruge ufine tricks i den højere sags tjeneste. Sådan er det i moderne valgkampe, og sådan var det også for 2.000 år siden i det gamle Rom.  

Omstændighederne har forandret sig meget siden da, men det har grundsubstansen i, hvad det vil sige at bedrive politik, ikke. Tværtimod er der så mange fællestræk, at moderne politikere kan få gode og konkrete råd med på vej om kunsten at føre valgkamp fra rådgiveren bag en af det gamle Roms mest kendte politikere.

Quintus Tullius Cicero var bror til den populære politiker, jurist og retoriker Marcus Tullius Cicero, den næsten mytiske skikkelse, som vi i dag ofte bare kalder ved hans efternavn. Og da Marcus i år 64 før vor tidsregning besluttede at stille op til Roms højeste embede, konsul, skrev broren Quintus et skrift med anbefalinger til, hvordan han skulle gribe sin valgkamp an.

Om det rent faktisk var broren Quintus, der skrev det berømmede skrift, debatteres fortsat i de kredse, hvor man går op i den slags. Men taget for pålydende fik han formuleret en række både generelle og konkrete råd, som vil vække resonans hos nutidige valgkampsstrateger og spindoktorer. Også selv om de ikke alle er lige politisk korrekte.

Vær en kamæleon

Noget kan tyde på, at rådgiverne bag Barack Obamas valgkampagne i 2008 har ladet sig inspirere af Quintus, som fremhæver, at det vigtigste ved en kampagne er at skabe håb. Med det som den overordnede målsætning er de to centrale aktiviteter i kampagnen at sikre sig sine venners støtter og at vinde den brede offentlighed over på sin side.

Vennerne er ikke kun de nærmeste, men også en bredere skare af potentielle, indflydelsesrige støtter. De nærmeste er det vigtigt at have fuld opbakning fra, fordi det ofte er her de mest skadelige historier og rygter kan have deres udspring. Samtidig sætter vælgerne pris på et storsindet menneske, der behandler sine nærmeste godt.

Den bedste måde at imponere vælgerne på er ved at vide, hvem folk er, være personlig og generøs, promovere sig selv, være tilgængelig og aldrig give op. Rådet fra Cicero er derfor, at man skal gøre sig stor umage for at lære almindelige menneskers navne, for 'intet imponerer den gennemsnitlige vælger mere, end at en kandidat husker ham.'

Og selv om smiger er 'en underlødig ting i ens normale liv', så er det afgørende, når man forsøger at blive valgt.

'En kandidat skal være en kamæleon, der tilpasser sig hver person, han møder, og ændrer sit udtryk og sin måde at tale, som det er nødvendigt.'

Og nok så vigtigt; 'Forlad ikke Rom'. Der er ikke tid til ferie under en kampagne. Man skal være til stede og konstant tale med vælgere for så at tale med dem dagen efter igen og så igen og igen de efterfølgende dage.

Lov folk hvad som helst

Løftebrudsdiskussionen har fyldt meget i den danske politiske debat siden regeringsskiftet. Men tendensen til at politikere siger ét før et valg og noget andet efter, er langt fra ny. Det er den uomgængelige konsekvens af en gammel valgkampsstrategi baseret på ideen om, at ”folk foretrækker en velment løgn frem for et åbenlyst afslag,” som Quintus formulerer det.

Her efter minder han om en tidligere romersk politiker Aurelia Cotta – kampagnernes mester – som sagde, at han ville love hvad som helst til hvem som helst, medmindre en klar forpligtigelse forhindrede ham i det. Til gengæld ville han kun leve op til de løfter, som gavnede ham selv.

'Hvis du bryder et løfte, så er konsekvenserne usikre og antallet af folk, der bliver ramt, lille. Men hvis du nægter at give et løfte, så resulterer det med sikkerhed i øjeblikkelig vrede hos et stort antal vælgere,' skriver Cicero.

Måske socialdemokraten Nick Hækkerup havde læst netop det råd, inden han kort før folketingsvalget på TV 2/ Lorry – næsten – uden at blinke garanterede seerne, at hans parti ”aldrig nogensinde” vil røre ved boligskatten.

Klogest er det godt nok ifølge Quintus at undlade at give specifikke løfter, men holde sig til vage almindeligheder. 

Husk smædekampagner

Mens Obama vandt sit første præsidentvalg ved at indgyde håb i befolkningen, så tyder det på, at han må tage anderledes tricks i brug for at vinde sit næste valg. I USA trækker det i øjeblikket op til smædekampagner. 

Og det er en ganske fornuftig strategi, mener Quintus Tullius Cicero, der ikke viger tilbage fra at minde sin bror om at huske vælgerne på, hvor skrupelløse og nederdrægtige hans modstandere er. Det gør det selvfølgelig lidt lettere, når modstanderne kan hænges op på rygter og historier om mord og seksuel omgang med skuespillere (et usselt folkefærd ifølge Quintus) samt pædofili, som det var tilfældet med Marcus Tullius Ciceros modstandere under valgkampen i Rom år 64 før vor tidsregning. 

”Nedgør disse mænd ved enhver given lejlighed,” lød rådet dengang fra broren Quintus. 

Marcus Tullius Cicero vandt posten som konsul. Men han og broren endte med at blive dræbt nogle årtier senere, da der udbrød borgerkrig i republikken Rom. Her fra redaktionen skal Quintus Tullius Cicero kun suppleres med et enkelt råd: Skaf dig bogen før din modstander.

God nyoversættelse 

Quintus’ skrift til broren Marcus kan læses på engelsk i en nyoversættelsen 'How to win an election: An ancient guide for modern politicians' af Philip Freeman. 

En oversættelse, der er mere mundret og læsevenlig end eksempelvis danske Knud Helles' oversættelse i bogen Romerriget.